Årsmøde 2012

Landsforeningen Praktisk Økologis årlige landsmøde er en enestående lejlighed til at møde andre medlemmer, udveksle tanker, komme med input og få set nye egne af det økologiske Danmark. I år byder årsmødet ikke kun på fest, diskussion og hyggeligt samvær, men også store naturoplevelser.

Du kan se priser og tilmelde dig her…

Program

Fredag den 20. april

Uformel selvhyggeaften for dem, der gerne vil ankomme til Den Holistiske Højskole dagen før årsmødet. Ankomst fra kl. 16.00. Tag selv mad med. Vi får den magi, som vi selv kan skabe.

Lørdag den 21. april

10.00–11.00: Ankomst, kaffe/te og frøbytte. Alle opfordres til at tage frø med til frøbytte. Du kan også tage bøger, planter eller andre kuriositeter med, som du bare må vise til dine økologiske med-have-nørder. Karna Maj har en gave til alle: Bingenheimer Saatgut har fremavlet verdens første frøfaste supersøde majssorter – endda 3 sorter med forskellig tidlighed. Alle kan få frø med hjem til afprøvning.

11.30: Generalforsamling. Tilmelding ikke nødvendig.

13.00: Frokost ved kokkene Inger Kjærgård og Simon Philipsen.

14.00: Vælg en aktivitet:

  1. Gåtur i Stensbæk Plantage med forstander Linnea Beek.
  2. Lav kreativ bålmad til aftensmaden med kokkene Inger Kjærgård og Simon Philipsen.
  3. Tag med Frank van Beek ud i den Holistiske Højskoles have, hvor Frank øser af sin store viden om det at dyrke økologiske grønsager.

16.30: Aktion Havelåge og workshops. Praktisk Økologi har en offensiv, økologisk strategi, og vi vil rigtig gerne diskutere den med jer medlemmer. Bestyrelsen deler viden og lægger op til debat. Bagefter diskuterer vi i mindre grupper, hvordan vi kan blive endnu skarpere udi at formidle foreningens budskab. Inkl. eftermiddagskaffe.

19.30:: Middag, samvær og underholdning.

Søndag den 22. april

7.00: Morgengåtur i den omkringliggende natur.

7.30: Morgenmad. Vi smører madpakker og tager ud på tur. Husk din termokande, så du kan få fyldt kaffe og te på til turen.

8.30: Afgang fra Den Holistiske Højskole.

9.00: Vadehavscentret i Nationalpark Vadehavet. Vi møder Vadehavscentrets naturvejledere, og du kan vælge 1 af 2 forskellige udflugter:

  1. Sælsafari. Vi kører med traktorbus til Mandø, og går derefter de ca. 2,5 km ud til sælbanken. Vi medbringer teleskop og observerer de store pattedyr.
  2. Gåtur Råhede Vade rundt (en nydannet strandeng ca. 2 km fra Vadehavscentet). Undervejs fortæller naturvejlederne om naturen og landskabet. Vi kan desuden fange hesterejer på turen.

Vi forbeholder os ret til at aflyse en udflugt,
hvis der er under 20 tilmeldte.

12:30: Vi mødes ved Vadehavscentret og spiser madpakker.

13.15: Vi kører til Monas Krydderurtehave, Plougstrup Gl. Skole.

13.45: Ankomst til Monas Krydderurtehave. Mona viser rundt i haven, og der er mulighed for at købe planter og gå rundt og snuse selv.

Ca. 16.00: Eftermiddagskaffe. Farvel og på gensyn.

Mennesker og steder

Frank van Beek, gartner og økolog. Frank er ud af hollandsk gartnerfamilie, har haft eget gartneri og er nu ansat som chefgartner i Aarstiderne. Frank er desuden gift med Linnea Beek.

Inger Kjærgård, kok gennem 25 år – en stor del af tiden som køkkenchef på gode restauranter. Inger har lavet mad og undervist mange steder, men har nu sit eget sted, hvor hun underviser. Det hedder Strandkøkkenet og ligger på Amager. www.thecookroom.dk

Linnea Beek, friskolelærer og gift med Frank. Hun har hele livet søgt og arbejdet med spiritualitet, drømmetydning og coaching. Linnea er den daglige leder af den Holistiske Højskole. www.holistisk-hoejskole.dk

Monas krydderurtehave Et sandt bombardement af urter møder os hos Mona, som er medlem af PØ, og som driver sin urtehave med et væld af urter. Mona har en forkærlighed for Hildegard von Bingen og har en have kun med von Bingen-urter … ud over alt det andet. www.krydderurtehaven.dk

Simon Philipsen, kok og underviser. Han har lavet kokkefjernsyn på Go’morgen Danmark – ud over at han har arbejdet på gode danske restauranter og undervist i Meyers Madhus og i OPUS-projektet. Simon er passioneret måltidsforkæmper. www.simonskogeskole.dk

Vadehavscentret Dygtige naturvejledere, der er specialiserede i at lave ture i og omkring Vadehavets mang­foldige flora og fauna. www.vadehavscentret.dk

Her er du: Forsiden > Foreningen > Årsmøde > Årsmøde 2012

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…