Miljøet og sprøjteramte naboer svigtes af regering

Der sprøjtes stadig i modent korn, ud over grøftekant og op til skel. Foto: Karna Maj

Regeringens forslag til Pesticidhandlingsplan for 2004–2009 er helt uacceptabel, mener Kurt Boe Kjærgaard, formand for Landsforeningen Praktisk Økologi.

– Pesticidforbruget kan uden større vanskeligheder nedsættes med 30–40%, alligevel foreslår regeringen kun en reduktion på 16%. Tusinder af husstande og de økologiske landmænd med skel op til sprøjtede marker må idag se magtesløse til, at der driver sprøjtemidler ind over marker, hegn og haver. Regeringens forslag til Pesticidhandlingsplan øger ikke sikkerheden mod sprøjteskader eller ændrer ved den kendsgerning, at mennesker og miljø år efter år påvirkes af pesticider. Dette forhold kan kun ændres ved at indføre 25 m sprøjtefri zoner op til andres ejendom, godt landmandsskab virker stort set ikke i praksis. Og så skal der indføres et totalt forbud mod salg af pesticider til haveejere.

Brug af pesticider skal udfases hurtigere

Pesticidhandlingsplan 2004–2009 bygger på regeringens bæredygtighedsplan, hvori det hedder, »at anvendelsen af pesticider skal minimeres i størst muligt omfang«, og der slås fast, at »brugen af pesticider ikke alene rammer skadevoldere, men også den øvrige flora og fauna, ligesom rester af pesticider vil kunne spredes til omgivelserne og forekomme i fødevarer.«

– Regeringens målsætning må betyde, at behandlinghyppigheden skal nedsættes væsentlig, og gerne til nul, siger formanden for Landsforeningen Praktisk Økologi, Kurt Boe Kjærgaard.

– Men dette lever Pesticidhandlingsplanen slet ikke op til. Den lever ikke engang op til de tidligere anbefalede 30–40% nedskæring, som efter Bicheludvalgets vurdering vil kunne gennemføres uden væsentlige driftsøkonomiske konsekvenser. Målet for Pesticidhandlingsplanen for 2004–2009 er kun en nedgang på 16% for behandlingshyppigheden. Og de første procenter er meget lettere at opnå end de sidste, så denne procent bør øges betragteligt. Når kommune, amter og stat kan skære drastisk ned med 73–80%, så kan det private jordbrug også.

Naboarealer rammes af sprøjtegifte

I den tidligere pesticidplan forpligtede erhvervet sig til at lave en frivillig aftale om at undgå sprøjtning til skel. Aftalen blev aldrig effektueret, og forslaget var helt utilstrækkeligt med en sprøjtefri zone på kun 1,5 m fra skel. I praksis sprøjter langt de fleste landmænd stadig helt ud i skel og tit også over skel, og desuden hen over grøftekanten for at være på den sikre side.

Overalt på landet oplever naboer gener fra sprøjtningen mange gange hvert år. Den umiskendelige lugt af pesticider afslører sprøjtemidlet. I værste fald sker der direkte skader på planter, når pesticidtåger driver ind over naboejendommen.

– En frivillig aftale kan de sprøjteramte naboer ikke bruge til noget, siger formand for Landsforeningen Praktisk Økologi, Kurt Boe kjærgaard. Godt landmandsskab ser fint ud på papiret, men når landmanden står i den konkrete situation, så tænker han mere på afgrøder og økonomi end på sine naboer. Hvis f.eks. vinden er i det forkerte hjørne, og der er sygdoms- eller skadedyrsangreb på afgrøderne, så vælger langt de fleste landmænd at sprøjte alligevel, og naboerne kan kun se magtesløse til.

Naboer er i et retsligt tomrum

I dag er der ingen god retsbeskyttelse for private borgere, hvis ejendom grænser op til landbrugsarealer, hvor der sprøjtes helt til skel. Naboer til landbrug har i dag ingen muligheder overhovedet for at forhindre skader og påvirkninger fra brugen af pesticider på de tilstødende marker.

Sker der et uheld, kan naboen få erstatning, hvis landmanden er villig til at anerkende og anmelde skaden til sit forsikringselskab. Flere af Landsforeningen Praktisk Økologis medlemmer har haft problemer hermed i år, hvilket antagelig skyldes, at forsikringsselskaberne har indført selvrisiko på sprøjteskader. Hvis ikke landmanden vil anmelde skaden, er naboen henvist til privat søgsmål, men det er de færreste, som har viden og kræfter til at gennemføre dette. Mange afholder sig fra overhovedet at gøre noget ved problemet, da de ikke ønsker at lægge sig ud med nabolandmanden, og de er bange for at blive udnævnt til kværulant.

Sprøjtefri zoner på 25 m

– Der skal selvfølgelig være erstatning ved direkte sprøjteskader, siger Kurt Boe Kjærgaard, men det naboerne først og fremmest ønsker, er at få sprøjtningen flyttet så langt væk fra skel, at der ikke driver pesticider ind i haver og på offentlige arealer, hvor vi alle færdes. Vi vil have lov til at være i fred for enhver form for sprøjtegift på egen og offentlig grund. Og den sikkerhed kan vi kun opnå med en sprøjtefri zone på minimum 25 m.

– Vi er fuldt ud vidende om, at dette forslag er et radikalt indgreb i dyrkningsbetingelser og jordbrugerens oplevelse af sin dispositionsfrihed, siger Kurt Boe Kjærgaard. Men det er jordbrugerens valg, han har andre valgmuligheder. Hvis han vælger at bruge pesticider må det indebære, at han holder dem 100% inde på egne marker.