Praktisk Økologi 3/2002

Bliv medlem her, og modtag Praktisk Økologi 6 gange årligt.

Byd naturen ind

Af Jens Thejsen
Side 2

Vi skal ikke vente på, at regeringen på miljøområdet kommer med iderige udspil og en økonomisk kickstart; det har sikkert lange udsigter. Men vi kan tage fat lige her, hvor vi står. Intet er for stort, intet er for småt. Man kan starte med at byde naturen indenfor i haverne og lokalområdet.

Kirstens kolonihave

Af Winnie Poulsen
Side 4

Kirsten Sloths kolonihave i Risskov er en gammel kolonihave med læ og god havejord. Grønsager og blomster dyrkes imellem hinanden, og der er også plads til en lille krydderurtehave på de 400 m². I haven er der indrettet et lysthus overvokset af clematis, der giver en lille ugenert opholdsplads.

Trærødder

Af Jens Thejsen
Side 6

Trærødder kan være irriterende, når de ender i kloakker, brækker asfalt op, osv. Men de er helt nødvendige for træets vækst, og det er vigtigt at jorden og voksestedet er rodvenligt, og at rødderne har godplads til at udvikle sig på. Et stort træ kan let have en rodkage med en diameter på 20 m.

Økologi er enkelhed

Af Hanne T. Rasmussen
Side 8

Interwiev med kokken Søren Gericke, som har et skarpt, men enkelt syn på økologi. Siden december 2001 har han forpagtet cafeen på Trapholt Kunstmuseum i Kolding, hvor han udelukkende bruger økologiske råvarer – næsten da.

Bibernelle – Sanguisorba minor

Af Anemette Olesen
Side 10

Bibernellen, Sanguisorba minor, er en krydderurt med stedsegrønt, bregneagtigt løv, og den opnår en højde af 40 cm. Den stammer fra Sydeuropa, og kom hertil i 1600- tallet som lægeplante i klosterhaver.

Makedonsk persille – Smyrnium olusatrum

Af Anemette Olesen
Side 11

Den makedonske persille, Smyrnium olusatrum, er en velkendt krydderurt i engelske urtehaver, og her kaldes den for Alexanders.

En strand i haven

Af Jens Thejsen
Side 12

I en helt almindelig have kan man fint lave et lille stykke naturnær have, hvor man lader sig inspirere af en biotop. Hvis man etablerer en god sandbund, er det muligt at få et flot strandbed med et udvalg af strandens planter. Planteliste over egnede planter til en strandhave.

Strandkål – Crambe maritima

Af Jens Thejsen
Side 14

Strandkål, Crambe maritima, er en staude, som fra en kraftig jordstængel bryder frem gennem grus og sten i foråret. Hvis man høster de unge skud, som er blevet dækket af opskyllet tang, så er skuddene hvidlige, sprøde og smager godt, som en blanding af asparges og broccoli. Strandkål kan dyrkes i haven.

Carl von Linnes 1700-talshave

Af Winnie Poulsen
Side 15

Hele området ved Linnes Råshult med indmarker, udmarker og huse er ved at blive ført tilbage til en drift, der svarer til et landbrug i 1700-tallet. Man vil lave et levende museum, hvor vi skal kunne se 300 år tilbage i tiden. Foto fra haven med et smukt stativ af vidjer til ærter.

Strategier mod gulerodsfluen

Af Karna Maj
Side 16

Vil man undgå orm i gulerødder, er eneste sikre måde er at overdække gulerodsbedet med fiberdug fra såning til oktober. Et 1,10 m højt hegn beklædt med fiberdug og jorddække er også strategier, som kan minimere antallet af angrebne gulerødder. En helt ny metode er undersåning med jordkløver.

Forsøg med jordkløver under gulerødder

Af Karna Maj
Side 17

Hollandske forskere har påvist en ny metode med undersåning af gulerødder med jordkløver, som ikke kun begrænser angreb af gulerodsfluens larve kraftigt, men også nedsætter antal gulerødder med andre gnavskader og Cavity Spot. Med i købet får man jordforbedring og kvælstof til næste års afgrøde.

Der er forskel på merian og oregano

Af Anemette Olesen
Side 18

Oregano og merian bliver gerne forvekslet med hinanden, for de smager næsten ens og kan bruges i de samme retter. Og der dukker hele tiden nye sorter og variteter op. Oversigt med arter og sorter med angivelse af bla. blomsterfarve, bladfarve, højde og smag og brug.

Rodgrønsager i korsblomstfamilien

Af Karna Maj
Side 20

Når vi taler om de korsblomstrende, er det kål, vi tænker på. Men faktisk er der en lang række korsblomstrede arter, hvor det er rødder og stængler, vi spiser. Det er arter som radiser, ræddiker, kinaradis, majroer, kålrabi og knudekål eller glaskål, som de også kaldes.

Mere miljøvenlig planteskoledrift

Af Mette I. Damm
Side 20

Projekt Grøn Planteskoledrift har været årsag til en kraftig reduktion af pesticidforbruget i produktionen i Skov- og Naturstyrelsens planteskoler. Den mere miljøvenlige drift har desuden givet en bedre jordstruktur og et bedre sædskifte.

Det smukke Tyskland

Af Winnie Poulsen
Side 24

Bag de tyske autobahner ligger der et rigtigt land med byer og landsbyer, haver og mennesker, og her kan man finde interessante haver og gartnerier, f.eks. Museumshaven i Slesvig, planteskolen Herb’s sydvest for Bremen, gartnerierne Hanna Meyer og Kräuterzauber.

Årsmøde og generalforsamling 2002

Side 26

Referat fra generalforsamlingen samt en redigeret og forkortet formandsberetning. Desuden revideret regnskab for 1.7.99–31.12.01.

Løsning af jorden i dybden

Af Karna Maj
Side 28

Planter vokser simpelthen bedre, hvis deres rødder har gode arbejdsforhold, så de har let ved at trænge igennem jorden, og der er tilpas med luft og vand. Det kan man sørge for ved at fodre regnormene, dyrke planter med dybtgående rødder og dybdebehandle jorden med års mellemrum.

Kalenderen

Side 29

Arrangementer i perioden 19. maj til 11. august 2002

Medlemsannoncer

Side 30

Isolering, papirisolering, krydderurter, besøgshaver, komposterbare poser, propolis naturlægemiddel, flettepil, uldmadrasser, økologiske frø og planter, kødgeder, anlægsgartner, haverådgivning. Bestilling af materialer og medlemsskab af Landsforeningen Praktisk Økologi.


Som nyt medlem kan du købe de forudgående årgange til en speciel lav pris – se mere under Bestilling af medlemsskab og Bestilling af årgange.

Her er du: Forsiden > Tidsskriftet > 2002 > Praktisk Økologi 3/2002

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider