Forskning og ny viden

Bliv medlem her, og modtag Praktisk Økologi 6 gange årligt.

Bedre høst med lav pH

Af Margareta Magnusson
Praktisk Økologi 6/2007, side 16

Det har længe været god latin at kalke godt i køkkenhaven for at hæve jordens pH-værdi. Forskning har dog vist, at denne anbefaling bør laves om, når det gælder økologisk dyrkning.

Det danske æblestamtræ

Af Bjarne Larsen, Marian Ørgaard, Torben Toldam-Andersen og Carsten Pedersen
Praktisk Økologi 4/2017, side 22

Med nye DNA-teknikker har et studie på Københavns Universitet undersøgt de danske æblesorters genetik. Det har afdækket helt ny og spændende viden om deres slægtskabsforhold, oprindelse og identitet.

Efterafgrøder og grøngødning giver masser af liv i jorden

Af Jørgen Aagaard Axelsen
Praktisk Økologi 6/2003, side 18

Jørgen Aagaard Axelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, har i en undersøgelsesrække fundet overraskende mange springhaler og mider efter brug af efterafgrøder i økologisk jordbrug. Der er en række figurer over sammenhæng mellem antal mider og springhaler, efterafgrødearter og tidspunkt på året.

Er sekundære stoffer sekundære?

Af Ane Bodil Søgaard, Lic. scient.
Praktisk Økologi 4/2002, side 8

Der findes et utal af sekundære stoffer, som slet ikke er sekundære. Alt efter deres funktion kalder man dem farve-, duft- og smagsstoffer, allelopatiske stoffer, antioxidanter, forsvarsstoffer, feromoner, kræfthæmmere osv. Alene tomat indeholder 250 forskellige stoffer, som giver den smag.

Forsøg med jordkløver under gulerødder

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2002, side 17

Hollandske forskere har påvist en ny metode med undersåning af gulerødder med jordkløver, som ikke kun begrænser angreb af gulerodsfluens larve kraftigt, men også nedsætter antal gulerødder med andre gnavskader og Cavity Spot. Med i købet får man jordforbedring og kvælstof til næste års afgrøde.

Forsøg med sojabønner

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2004, side 26

Sojabønner er ved at blive en lønsom landbrugsafgrøde. Der er derfor forsøg med at prøvedyrke sorter af sojabønner for at se, om de kan modne i det danske efterår, finde det optimale såtidspunkt, metoder til ukrudtsregulering osv. Og der er forsøg med at høste bønnerne umodne til frisk forbrug.

Gammel glaskålsort bør dyrkes igen

Af Gitte K. Bjørn og Lars Henrik Jacobsen
Praktisk Økologi 2/2012, side 18

Et forsøg har vist, at den gamle sort ‘Karlek’ ser meget lovende ud til miljøvenlig produktion. Udbyttet af brugbare knolde var på højde med den kommercielle sort ‘Kolibri F1’ i 2011. ‘Karlek’ havde som den eneste af sorterne ingen problemer med træethed i begge dyrkningsår, hvilket er en stor fordel.

God sårheling mindsker tørråd

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2002, side 15

Tørring og sårheling har en helt afgørende inflydelse på, om kartofler under lagring udvikler tørråd. Til gengæld har nedvisningstidspunkt, høsttidspunkt og afmodning kun en meget lille indflydelse.

Grønne læggekartofler

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2002, side 15

Forsøg har nu påvist, at det er en fordel at lade læggekartoflerne blive grønne efter optagningen. De grønne inficeres mindre med rådsvampe, og også angreb af kartoffelskimmel blev reduceret.

Hvad er Bt for noget?

Af Ane Bodil Søgaard
Praktisk Økologi 3/2004, side 16

De genmanipulerede Bt-planter er små giftproducerende planter ude på markerne, og de har en mere agressiv virkning end bakterien Bacillus thuringiensis. Planternes gift er virksom overfor en meget større gruppe af insekter, og giften påvirker gennem planternes rødder de jordlevende insekter.

Kløvertræthed

Af Jens Holmegård
Praktisk Økologi 1/2005, side 10

I de seneste par år har økologiske landmænd set eksempler på en uforklarlig misvækst i kløvergræsmarkerne. Fænomenet omtales som kløvertræthed. Det er alvorligt, da kløver er en nøgleplante i forsyningen med kvælstof og en vigtig foderplante i det økologiske jordbrug.

Koffein mod snegle

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2002, side 15

Forskere har påvist, at snegle kan skelne mellem kålblade og kålblade dyppet i koffeinopløsninger. Jo højere koncentration af koffein, jo mindre spiste sneglene. Der må dog advares mod metoden, da sneglene dør langsomt, og vi ikke kender virkningen på planter og det øvrige liv i haven.

Kulør på middagsbordet

Af Gitte K. Bjørn
Praktisk Økologi 2/2003, side 10

På Danmarks JordbrugsForskning (DJF) i Årslev har de i vækstsæsonen 2002 afprøvet blomkål, der var lilla, gulorange og lime, samt gulerødder, der bl.a. var røde, gule og hvide. Disse anderledes grønsager er på vej ud i butikkerne og antagelig også snart som frø til haveejerne.

Mere miljøvenlig planteskoledrift

Af Mette I. Damm
Praktisk Økologi 3/2002, side 20

Projekt Grøn Planteskoledrift har været årsag til en kraftig reduktion af pesticidforbruget i produktionen i Skov- og Naturstyrelsens planteskoler. Den mere miljøvenlige drift har desuden givet en bedre jordstruktur og et bedre sædskifte.

Mykorrhiza og rhizobia

Af Jørn Nygaard Sørensen og John Larsen
Praktisk Økologi 6/2007, side 22

Mykorrhiza og rhizobia er betegnelser for symbioser, der eksisterer mellem nogle af jordens mikroorganismer og planter. Udbredelsen af mykorrhizasvampe og rhizobiabakterier afhænger af, hvordan vi behandler jorden. Ved at fremme udbredelsen kan vi spare på gødning, og planterne bliver mere robuste og modstandsdygtige over for sygdomme.

Nye fødevarer af vilde træfrugter

Af Martin Jensen
Praktisk Økologi 6/2017, side 13

Slåen, skovæble, vild mirabel og vild hassel er udvalgte arter i et projekt ved Aarhus Universitet, der har set nærmere på, hvordan man laver en produktion af vilde træfrugter og anvender dem kulinarisk.

Nyt håb for gamle havresorter

Af Juliane Elander og John Greany Sørensen
Praktisk Økologi 3/2010, side 32

En undersøgelse fra professionshøjskolen Metropol bekræfter forskeres og korneksperters formodning om smags- og ernæringsmæssige fordele ved gamle kornsorter.

Når planter snakker sammen

Af Ane Bodil Søgaard
Praktisk Økologi 5/2002, side 20

Ane Bodil Søgaard, lic. scient., har forsket i allelopati – det kemiske samspil mellem planter, som foregår i jordens mørke. I forsøg kan man påvise, hvordan de sekundære stoffer både kan være hæmmende og stimulerende. De kan påvirke spirelængde, selve spiringen og kvaliteten af f.eks. hvedekerner.

Planteskoler i Nepal

I november 2001 var forfatteren udsendt som konsulentføl sammen med frøforvalter Henrik Knudsen for Danida Forest Seed Center for sammen med nepaleserne at introducere nogle nye træarter, som egner sig godt til foder for kvæg og geder.

Roddybder

Af Kristian Thorup-Kristensen
Praktisk Økologi 6/2007, side 12

Planlæg dyrkningen efter planternes roddybde og få en bedre kvælstofudnyttelse og dermed en bedre høst.

Større udbytte ved blandingsdyrkning

Af Solveig Jensen
Praktisk Økologi 4/2002, side 14

Blandingsdyrkning kan give et større udbytte end monokultur og flere forskellige afgrøder på en begrænset plads. Det giver desuden en bedre udnyttelse af vand og næringsstoffer, det kan se flot ud og desuden forvirre nogle skadedyr, så de har sværere ved at finde en bestemt art.


Som nyt medlem kan du købe de forudgående årgange til en speciel lav pris – se mere under Bestilling af medlemsskab og Bestilling af årgange.

Her er du: Forsiden > Tidsskriftet > Forskning og ny viden

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…