6. januar 2005

Danske politikere svigter bevaringsarbejdet

Ø-kvæg – en af de gamle husdyrracer. Foto: Karna Maj

Der har i mange år været megen kritik omkring Danmarks indsats for bevaring af mangfoldigheden og dermed overholdelse af Konventionen om den Biologiske Mangfoldighed, som Danmark har tilsluttet sig for godt 10 år siden.

Politikerne gemmer sig bag Udvalget til Bevarelse af Genressourcer i Danmark. Men i virkeligheden har dette udvalg ikke mulighed for at sørge for bevaringen af den biologiske mangfoldighed med de retningslinjer og rammer, som politikerne har sat udvalget til at arbejde under, da der her kun fokuceres på bevarelse af de gamle husdyrracer. Birgit Bak og Lars Köhler, som begge er DK-repræsentanter under Nordisk Genbank Husdyr har derfor udsendt nedenstående pressemeddelelse for at råbe politikerne op på Christiansborg. Birgit Bak er desuden avlerrepræsentant i Udvalget til Bevarelse af Genressourcer i Danmark

Pressemeddelelse

Konventionen om den Biologiske Mangfoldighed

Udsendt af Birgit Bak og Lars Köhler

Efter moden overvejelse har vi besluttet, at der bør gøres endnu et forsøg på at få Folketingets politikere af alle observanser gjort klart, at Danmark ikke lever op til intentionerne i Konventionen om Den Biologiske mangfoldighed. Den samme konvention, som man tilsluttede sig for mere end ti år siden.

Der er flere grunde til, at vi i dag, står i en totalt fastlåst situation. Enkelte avlere, blandt de der har bevaringsværdige gamle danske husdyr, fylder så meget i politikernes bevidsthed, at der ikke levnes plads til, at opfylde Konventionens egentlige formål, nemlig bevarelse ikke kun af nationale racer; men endnu vigtigere af den kultur, vi danskere er udsprunget af, hvor selvforsyning til husbehov var normalt indtil for bare 10–20 år siden.

Politikerne reagerer enten med at vende »det døve øre til« eller ved at overreagere og forlange øjeblikkelig økonomisk kompensation til disse meget markante avlere – en såkaldt redningsauktion. Men, hvad er så en redningsauktion? Det er noget man udfører ved akutte behov og for at hjælpe nogen til at komme videre og blive mere selvhjulpne. Hvad så når de akutte behov går hen og bliver latente? Hvor meget »redning« skal man så prioritere på få steder? Er det mangfoldigheden eller blot nogle få store avlere og deres dyr, der skal reddes? Svaret MÅ VÆRE, at det skal være MANGFOLDIGHEDEN.

Det er ikke i sig selv rentabelt at avle med oprindelige husdyr på det moderne landbrugs præmisser; men det er heller ikke meningen. Alle bevaringseksperter er enige om, at udrydningstruede racer skal opformeres på så mange og så spredte lokaliteter, som det overhovedet er muligt. Derfor tangerer det i sagens natur næsten uforsvarlighed, hvis man finder det i orden, at holde en bestemt race samlet på få steder i et stærkt begrænset geografisk område.

Konventionen siger in-situ bevaring, hvilket betyder, at dyrene skal bevares i så oprindelige miljøer, som det er muligt. Oprindelige miljøer fordrer nødvendigvis, at dyrene har stald med halm om vinteren og græsningsarealer om sommeren. Altså det miljø og den størrelse på besætningen, der svarer til den tid, hvor racen endnu var aktiv i landbruget. In-situ er endvidere menneskestyret avl på traditionel vis, som man har gjort igennem de sidste par århundreder. Derfor er det en TOTAL FEJLFORTOLKNING, når velmenende politikere kun koncentrerer sig om, at »beskytte« nogle få avleres dyr.

Fokus er aldrig blevet rettet mod det drastiske fald i antallet af danskere, der holder husdyr i mindre omfang til hobby eller selvforsyning. Derfor har man heller aldrig fået fokuseret på, hvorfor dette fald er sket. Er det pga. af et modelune eller kunne det tænkes, det var pga. flere og flere bureakratiske veterinære og miljømæssige regler, der udelukkende er »strikket sammen« til brug for et landbrug, der fungerer som en moderne industrigren. Taler man med borgere, der har haft husdyr og spørger dem hvorfor de stoppede, svarer hovedparten, at det er pga. af regeljunglen. Dette må og skal der rettes op på!

Vi forstår egentlig godt, at mange politikere ikke ønsker at »stikke hånden i hvepsereden«. Vi forstår rent faktisk også godt, at man med de sidste tyve års historiske erfaring, har »strikket« et regelsæt sammen, der gør, at Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr under Fødevareministeriet er bundet på hænder og fødder til 13–14 oprindelige nationale racer. Men, det er bare ikke godt nok!

Vi skal værne om de gamle nationale racer og støtte avlere, der ønsker at bevare disse; men vi skal vel ikke give »fuldt underhold« til nogle få avlere? Ideen må nødvendigvis være, at den mangfoldighed, de gamle racer udgør, skal spredes på så mange lokaliter, som overhovedet muligt i et lille land. Det vi skal værne om, er mulighederne for in-situ husdyrhold for alle.

Den ene af vi underskrivere finder det stærkt utilfredsstillende, at sidde som avlerrepræsentant i et udvalg med intentioner om, at der skal gøres noget både for de gamle nationale racer; men så sandelig også for forholdene omkring det at holde dyr i mindre målestok, altså grundstenen for biologisk mangfoldighed og så ende op med, at måtte erkende, at et sæt vedtægter er så stramme, at de er med til at begrænse mangfoldigheden i stedet for at styrke den. Udvalget forsøger til stadighed, at bruge de stramme rammer, så fleksibelt, som det er muligt; men rammerne er og bliver for stramme og kan slet ikke rumme, de behov de burde.

Vi har sendt en skrivelse til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget samt Kulturudvalget søndag aften pr. fax. og mandag formiddag igen pr. e-mail, til alle de repræsentanter, vi kunne finde adresser på. Endvidere har vi sendt elektronisk kopi til de involverede ministre samt Folketingets Ombudsmand. I skrivende stund er der ikke nogen af udvalgspolitikerne, der har reageret. Vi håber naturligvis, dette ikke er et udtryk for ligegyldighed men eftertænksomhed og forventer derfor også sagen vil blive diskuteret grundigt i de enkelte udvalg.

Med venlig hilsen

Birgit Bak og Lars Köhler

///Facts om Birgit Bak: Skanderborgvej 202, Norring, 8382 Hinnerup, tlf. 40 85 18 22, post@refshoejgaard.dk. Avler af sortbroget dansk landracesvin – Avlerrepræsentant for svin i Udvalget til Bevarelse af Genressourcer i Danmark – DK repræsentant i dyreartsgruppen for svin under Nordisk Genbank Husdyr

Facts om Lars Köhler: Kærsangervej 3, 4581 Rørvig, tlf. 60 93 21 37, l.koehler@mail.dk, Avler af renracede knabstruppere – DK repræsentant i dyreartsgruppen for heste under Nordisk Genbank Husdyr ///