10. maj 2005

Fælles forår

Leder i Praktisk Økologi 3/2005

Af Jens Thejsen, redaktør

Forårets kraft er formidabel. Hvert år sparker det os i gang. Vinterfrakken hænges væk, og vinterdepressioner bliver til blomstrende optimisme. Haven forandrer sig næsten for øjnene af os – der er først juleroser, så anemoner, påskeliljer, pinseliljer, og pludselig har skvalderkålen taget kampen op mod planter og havefolk. Glæden og fryden over haven er i top. Her er det ikke stil, som tæller, men basal livskraft. Går man tur i naturen, bliver begejstringen ikke mindre. Selv de fremstormende mælkebøtter og brændenælder vækker den indre vitalitet.

For havefolk, naturelskere og økologisk interesserede er der bestemt meget at glæde sig over. Ud over det synlige forår er der en positiv udvikling i gang. Der kommer flere og flere økologiske gårdbutikker, man kan købe stadig flere basale økologiske varer i flere discountbutikker og der er fremgang for de små økologiske mejerier. I Tyskland og Schweiz køber forbrugerne økologisk som besatte, der kommer flere og flere velsmagende økologiske produkter, og det er efterhånden veldokumenteret, at det både er sundt og en miljømæssig fordel at spise økologisk.

Men er alt så godt? Nej, der er meget, som går den forkerte vej. Der er meget, som bør forandres. Aids, krig, blind vækst, gmo og sociale problemer virker i modsat retning og hindrer en positiv udvikling, hvor mennesker og miljø får det bedre. Fra regeringens side kan vi nok ikke forvente de store visioner om en udvikling, hvor man tager hensyn til globale miljøproblemer og globale sociale problemer. Ulandene er stadig sorteper i det politiske spil, og nationalegoismen er stadig i høj kurs. En ny politisk tænketank, Cepos, er startet op med ti teser, som er båret af en egoistisk tankegang og på et niveau kun lidt over nytårsknallerternes visdomsord. Et eksempel: »Mennesker passer godt på det, der tilhører dem selv, det ingen ejer, har tendens til at forfalde.« I første omgang lyder det jo rigtigt, men selve sætningen er netop skruet sammen af hjerner, som tænker egoistisk og ikke i fællesskaber. Vi kan faktisk godt have en stor fælles glæde og passe på noget, vi ikke selv ejer, ikke mindst naturen. Dagligt yder mange også en indsats for en arbejdsplads, hvor ejerskabet svæver usynligt for medarbejderne. Og det er ofte de, som ejer mest, som passer mindst på naturen. Det er dem, som sætter udkomme i centrum uden at tænke miljøet med. Ejerskab er ikke en garanti for, at man passer på noget som helst.

Forårsoptimisme kan være drivkraften til, at der bliver dannet et visionært ideværksted, en alternativ tænketank. Der er brug for tanker, som kan sikre et godt miljø for både mennesker og natur. Nye tanker, hvor individ og fællesskab er lige betydningsfulde. Der er brug for et opgør med den tiltagende egoistiske tankegang. Der skal nytænkes, men ikke tænkes ensidigt i teknologiske løsninger på landbrugets miljøproblemer nationalt og globalt. Ødelæggelsen af f.eks. jorden, som er vores dyrkningsgrundlag, klares ikke ved gylleseparering og nedfældning. Der må dyrkes på en anderledes måde, hvor naturen er tænkt med i løsningen. Der må forskes, udvikles og handles, så det bliver til gavn for almindelige mennesker her og i den store verden, så naturen ikke udnyttes og ødelægges, men behandles med respekt og omtanke. Fremtiden har brug for tanker, som kommer ud over egen næse og ikke er båret af egen vinding, men af fælles tro på fremtidens muligheder for mennesker og natur.

Her er du: Forsiden > Nyheder

Søg:

StÝt Havenyt.dk

Til forsiden…