7. marts 2006

Fingrene væk fra baghaverne

Leder i Praktisk Økologi 2/2006

Af Karna Maj, redaktør

Rigtig mange danske haveejere er delvis selvforsynende i et eller andet omfang – for nogle er det måske kun med krydderurter, mens andre dyrker mange grønsager, frugt eller bær, og skønsmæssigt er der op mod 100.000 familier, der spiser æg og fjerkræ fra egen baghave.

Fælles for os alle er, at det ikke kun er for sjov. Det er en vigtig del af vores tilværelse at kunne avle egne fødevarer til husbehov i en økologisk og unik kvalitet. Vi kan ikke købe lige så friske og saftfyldte grønsager, bær og frugt, som vi henter ude i vore nyttehaver. Æggene er langt mere velsmagende fra egne høns, der får lov til at gå og skrabe og finde en stor del af sin føde i form af larver og grønt i baghaven.

Desværre er det ikke alle i det danske samfund, som synes, at denne selvforsyning er noget, man behøver at respektere. De kommercielle producenter ­tillader sig gang på gang både i ord og gerninger at lade forstå, at deres »big business« går forud for produktionen i baghaverne. Og politikerne lader sig påvirke af denne holdning.

Det seneste eksempel er, at politikerne af erhvervs­interesser har ladet sig presse til et indgreb mod hobbyhønsenes frie hønseliv uden at have fagligt belæg herfor. De erkender endda, at de ikke kender smittevejene ved fugleinfluenza. Med indelukkede hønsehold risikerer man måske ligefrem at skabe forhold, hvor virus lettere kan angribe, end hvis det lille fjerkræhold gik frit i haven.

De, der bor på landet, kender også alt for godt sprøjtemidler, der driver ind over hækken, når der sprøjtes helt til skel. Og politikerne accepterer tilstandene, når de afviser at lovgive på området.

Men det stopper ikke engang anstændigvis ved skel. En landmand, der dyrkede læggekartofler helt op til naboskel, tillod sig at komme og foreslå, at han også lige sprøjtede nabohavens kartoffelareal, da der var risiko for, at hans avl af læggekartofler kunne blive smittet med sygdomme fra haven.

Der vil med garanti heller ikke være lydhørhed hos nabolandmænd for, at vi kræver afstand, så deres genmodificerede majs ikke bestøver de majs, som vi skal spise. En bestøvning vil også betyde, at vi mister muligheden for at tage frø af egne majssorter. I princippet kan vi ligefrem risikere sagsanlæg, hvis vi skulle få den tåbelige idé at tage frø af vore egne majsplanter, som var bestøvet med pollen fra ­genmodificerede sorter.

De kommercielle og stadig større producenter vil med garanti komme med flere ublu krav og overgreb over for haveejere. Det er derfor vigtigt, at vi får gjort politikerne klart, at vi kræver respekt for den enkelte haveejers ret til at dyrke og avle på egen grund og beskyttelse mod unødvendige chikaner og indgreb.

Vi har en unik produktion af produkter, der er langt mere friske, smagfulde og sunde end den masseproduktion, der finder sted på de omgivende marker og fjerkræfarme. Og vi er hundredtusinder af familier, som føler en stor glæde og tilfredsstillelse ved at dyrke og spise egne produkter. Så hold venligst fingrene langt væk fra vore baghaver.

Her er du: Forsiden > Nyheder > Fingrene væk fra baghaverne

Søg:

StÝt Havenyt.dk

Til forsiden…