25. marts 2008

Glæden som drivkraft

Leder i Praktisk Økologi 2/2008

Af Veronica Bay, redaktør

Meget afhænger af øjet, der ser. Om hvorvidt man grundlæggende ser glasset halvt fyldt eller halvt tomt. Om man glædes eller bekymres.

Der er nok at bekymre sig om, ikke mindst når det gælder mad. Hvor grelt det står til, kan man få en fornemmelse af ved at læse Ane Bodil Søgaard og Troels V. Østergaards bog Hvad er det, du spiser? Bekymringen er vigtig, fordi den er drivkraften bag de kritiske spørgsmål og det kritiske forbrug, der forhåbentligt kan være med til at skabe forandring – ikke bare ved de private spiseborde, men også på det politiske plan. Det er bekymringen, der er motoren bag det pludselige fokus på klimaforandringer, global opvarmning og CO2-udslip, og det er sikkert også bekymring, der på trods af madprisernes himmelflugt får mange til at lægge økologi i indkøbskurven – ikke bare babymad og mælk til ungerne, men økologi til hele familien.

Men vi skal passe på, at bekymringen ikke æder glæden og begejstringen op. Vi skal huske at dyrke glæden ved det gode måltid, nysgerrigheden ved nye råvarer og begejstringen over at smage, sanse og føle det mest basale ved livet, nemlig maden.

Selvfølgelig er det vigtigt at være kritisk over for, hvad man putter i munden, men nogle mennesker bekymrer sig så meget, at det bliver livsfornægtende, og de udvikler ortoreksi, en ny type spiseforstyrrelse, der er begyndt at dukke op i disse år. Den rammer mennesker, der bliver så besatte, ikke af deres vægt, men af at spise sundt, at de rent faktisk bliver syge af det. Vi skal passe på, at vi ikke udvikler et ortorektisk samfund. For selvfølgelig skal vi forholde os til den truende fedmeepidemi og den skævvredne, kostrelaterede folkesundhed, og selvfølge­lig skal vi gøre opmærksom på, at økologiske varer er mere sunde end ikke-økogiske, men vi må ikke glemme at udbrede det glade budskab om, at økologi også smager bedre.

Men gør det nu også altid det? Næh, ikke når det halvslattent, træt og nær sidste salgsdato ligger gemt væk i et hjørne af supermarkedets grønsagsafdeling. Derfor er køkken- og bærhaverne ved at få en renæssance, for vi vil madbegejstres, og det gør vi ikke i butikkerne. Hvad hjælper det, at man kan få fat i økologisk vanilje og dyr olivenolie til 250 kr. flasken, hvis grønsagerne er slatne og udvalget bedrøveligt lille? Derfor er de danske familier i gang med at nedlægge bambus og tuja i de vedligeholdelsesfrie halvfjerdserhaver for i stedet at plante ribs og stikkelsbær, hvilket ikke kun er udtryk for en nostalgisk længsel efter mormors have fra 50’erne. For hvordan skulle man ellers få stikkelsbær, økologiske eller ej? Jordskokker, peberrod og squash til ingen penge. Eller bolsjestribede rødbeder? Og så kan man jo, ud over at spare penge på det overophedede madbudget, glæde sig over at kunne sætte tænderne i knasende, nyhøstede grønsager og fryde sig over at have fulgt dem en hel sæson igennem.

Et sted skal man begynde. Så lad os begynde med at nedlægge et stykke af græsplænen. Lad os begynde med glæden. Ved at se det spire og gro. Og ved at spise godt.

Her er du: Forsiden > Nyheder

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider