6. maj 2003

Høringssvar om GMO fra Praktisk Økologi

Sendt 4. maj 2003 til Fødevareministeriet

Høringssvar fra Landsforeningen Praktisk Økologi vedr. Udkast til Strategien for sameksistens – genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder dateret 14. april, 2003.

Indledning

Landsforeningen Praktisk Økologi (PØ) ønsker hermed at kommentere strategien for sameksistens på baggrund af den fremsendte tekst. Samtidig vil vi gerne takke for at have denne mulighed.

Vores bemærkninger skal læses på den baggrund

  1. at vi overordnet mener, at uanset resultatet af de udredninger, som ligger til grund for strategien, så har dette ikke indvirket på vores principielle og praktiske holdning til GMO, nemlig at hverken hverken GM-planter eller -dyr bør indføres, og
  2. at vi ikke har deltaget i udredningsarbejdet og således ikke i detaljer kender det tilgrundliggende arbejde.

Derfor er vi imod GMO og herunder GM-planter

Vi er som sagt grundlæggende uenig i konklusionen og forestillingen om, at det er muligt at lægge en strategi, der muliggør sameksistens af de følgende meget summariske årsager.

GMO indebærer normalt patentering og dermed ejerskab til gener. Derfor er GMO en krænkelse af den fri ret til at benytte arvemassen. Set med demokratiske øjne fratager det andre mulighederne for at bruge generne. Derfor er GMO en blindgyde for udviklingen af en alsidig arvemasse af kulturplanter og husdyrracer. GMO er grænseoverskridende for vores sunde bevidsthed om regulering af arveligheden. Derfor er GMO angstprovokerende. GMO vil ufrivilligt og uhindret invadere det rum, som er omfattet af vores tro og verdensbillede. GMO er en krænkelse af manges tro. GMO udvisker grænserne mellem arter. Det indebærer en ukendt risiko for skadelige virkninger, når artsbarrieren overskrides. Derfor er GMO hasard med verdens økosystemer og de menneskelige samfunds sikkerhed og sundhed. Konsekvenserne af at blande fremmede arter er ikke alene komplet ukendte og uforudsigelige, men også irreversible. Følgerne heraf kan blive langt alvorligere for menneskeheden og for klodens økosystemer end tidligere kendte miljøtrusler. Derfor er GMO farlig. Når GMO forsvares med, at det kan løse sultens problemer, er det groft sagt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Sultens årsager er komplekse. Bæredygtige løsninger er komplekse. GMO er en simpel, kortsigtet og dermed uansvarlig løsning. I bedste fald er GMO nysgerrighedens og grådighedens tjener. I værste fald har GMO et hidtil ukendt potentiale for at være skadelig brugt af de forkerte. Og det vil GMO blive.

Derudover har vi følgende bemærkninger til udkastet.

Planter og ikke dyr

Strategiens signaler er uklare med hensyn til at klargøre, at den ikke omhandler dyr og GMO’ere i bred forstand. Almindelige borgere i dette land er uvidende om, at stort set alt svinekød og måske andet kød, som vel at mærke ikke er økologisk, i dag er fremstillet på basis af en væsentlig procentdel importerede GM-vegetabilier. Dette forhold bør specificeres, og det bør indgå i vurderingen af risikoen for spredning, at levende frø via import af vegetabilske produkter kan inficere dansk jord.

Det bør ligeledes specificeres, at strategien ikke omhandler landbrugets produktion med GM-dyr, idet dette er eller vil blive behandlet andetsteds.

Risiko for spredningen ved dyrkning af GMO

Strategipapiret er meget summarisk og forudsætter kendskab til den underliggende udredning.

Vi savner tydelig definition af spredningsrisikoen. Spørgsmålet omhandler almene epidemiologiske betragtninger over sandsynligheder og hastigheder. Hvornår er en GM-plante spredt? Er det, når den kan konstateres som f.eks. første plante i en mark? Forudsættes det, at planten er spredt til marken uafhængigt af udsæden, at den er opformeret med udsæden eller er en forurening af udsæden? Og hvilken sandsynlighed er der for, at der ikke alene er tale om en plante fra GM-frøet men om krydsning efter den initiale infektion? Og hvilken sandsynlighed er der for at frekvensen af GM-plantens/sortens egenskaber forøges? Alle disse forhold er overhovedet ikke omtalt.

Det betyder, at det ikke er muligt at vurdere, hvor effektivt strategien forventes at virke, hvornår den er mere og hvornår den er mindre sikker. Hvad er dens målbarhed?

Det er selvklart, at der er afgørende forskel på selv- og fremmedbestøvende arter, og arter, som kun overlever som afgrøde (eksempelvis majs) og arter, som har vilde slægtninge, eller som kan overleve som spildfrø af kulturplanter.

Det er vores opfattelse, at strategiens konklusioner om muligheden for at dyrke GM-sorter af diverse selvbestøvere bygger på en optimistisk opfattelse af samfundets evne til at styre og kontrollere. Selvbestøvernes udkrydsning udgør en større eller mindre procent og vil forurene ikke-GM-sorter. Plantedirektoratet og sortsejerne kommer på fast arbejde for at holde sorterne rene.

Set med økologiske øjne ønsker vi heterogenitet både på individ-, sorts-, arts- og afgrødeniveau. Vi ønsker at dyrke blandede sorter også af selvbestøvere, desuden ønsker vi at håndtere vores egen avl af udsæd og frø. Det er i forvejen svært ikke mindst for amatører med håndværket som grundlag.

Det er vores opfattelse, at med GM-sorter bliver det kun et spørgsmål om tid, hvornår GM-egenskaberne vil gøre deres indtog der, hvor de ellers ville være bandlyst. De kan ikke holdes ude uden et fuldkomment horribelt og avanceret kontrolapparat, som er en tankegang, som ligger os økologer meget fjernt. Kontrol skal være en iboende egenskab ved systemet, ligesom i biologien og i almindelig økosystemregulering.

Vi må derfor bede om, at strategien ikke forsøger at foregøgle os, at det i al fremtid er muligt at fastholde det økologiske krav om GMO-frihed. I strategien må der således i stedet redegøres for, hvornår vi kan forvente, at vi skal give op. Hvilken betydning har den biologisk betingede usikkerhed, de tekniske forhold og endelig den menneskelige svaghed både i form af uheld, ulykker og kriminalitet?

Det er vores klare opfattelse, at strategien ikke er en garanti mod GMO-forurening, den er et forsøg på at udsætte problemet. Og derfor skal vi informeres sobert om, hvornår vi får problemet.

Juraen

Det fremgår af udkastet til strategien, at bevidste overtrædelser af reglerne er strafbare handlinger og udløser erstatning til skadelidte, og der hvor skyld eller ansvar ikke kan placeres, træder en fond ind for at yde erstatning.

Men hvilken betydning har det, om der kan foretages en oprydning, således at der igen er tale om GMO-frihed kontra det problem, at når skaden er sket, så er det for sent? Når først den vilde flora har optaget GMO-generne, så er udviklingen irreversibel. Hvilken erstatning er der da tale om? Og til hvem? Har naturen krav på erstatning? De af os borgere, der stiller det krav, at vi ikke vil påføres GMO-teknologiens tvangsmæssige brud på artsbarrieren, har en retsmæssig stilling, hvor vi aldrig siden hen kan forfølge dem, der med strategien i hånden, påstår, at dette ikke vil ske.

Da vi ikke finder, det er godtgjort, at det er muligt at undgå spredningen af GMO, kan vi kun betragte erstatningsansvaret som relevant i det tilfælde, hvor det forvolder direkte økonomiske tab for den, det går ud over.

Som følge heraf må vi bede om, at der tages principielt stilling til samfundets erstatningsansvar over for de regler, der nationalt såvel som internationalt er fastlagt som grundlag for den økologiske produktion.

Som lægfolk og økologer (evt. med statsautorisation) må vi forstå det som, at der er tale om en form for ekspropriation af vores juridisk fastlagte krav om at dyrke planter og holde dyr, der fortsat er fremstillet uden at indføre gener fra andre organismer.

Som økologer vil vi hverken påtvinges GMO’ere, fordi det ikke er muligt at holde forureningen stangen, eller påtvinges et endnu større bureaukrati, der gør os til kriminelle blot vi har overset den mindste detalje i vores GMO-fri dokumentation eller uforvarende er blevet påført forureningen.

Såfremt regeringen med sin strategi ikke kan give en garanti for at denne forurening ikke vil opstå før eller siden, må regeringen med sin strategi tage principielt stilling til, hvorledes samfundet enten foretager en oprydning eller erstatter os for vores tab af friheden til ikke at blive påtvunget GMO, hvis skaden er sket. Dette svarer til almindelig forsikringstankegang, og det svarer til at udgiften til at rydde op efter et nedlagt atomkraftværk bør være betalt af produktionen mens værket levede.

Men det ændrer ikke ved det forhold, at når GMO-generne først er spredt, da er skaden irreversibel. Da vi hverken kan gøre fødevareministeren, regeringen eller Folketinget personligt ansvarligt for at spille hasard med vores arvemasse, vores natur og den gældende samfundsorden, må vi hermed konstatere, at strategien er det fattige redskab vores demokrati benytter sig af, når usikkerheden om fremtiden ikke tilgodeses fuldt ud.

Landsforeningen Praktisk Økologi er ikke blind for, at der til alle tider er brug for forandring, nytænkning og nye midler til at håndtere f.eks. vores fødevareproduktion. Men så længe der på ingen måder er forelagt håndgribelige og væsentlige behov for GMO til gavn for menneskeheden og i vores tilfælde det danske samfund, som kan godtgøre at samfund og natur tages til indtægt for forandringen, så må vi protestere. Når så dertil kommer, at der fortsat med traditionelle metoder i udnyttelsen af arvemassen er uanede muligheder for nyskabelse, er det fuldkommen åbenlyst, at strategien skal tjene til at tilgodese de efterhånden meget snævre interesser indenfor fødevareindustrien og tilknyttede sektorer, der spekulerer i at vinde kampen om den internationale dominans.

Til slut

PØ vil meget nødigt opleve, at vi om 10–30 år hører os selv sige: »Der kan I se, hvad vi sagde, den strategi regeringen kom med i 2003 var at stikke blår i øjnene på befolkningen og erhvervene. Selvfølgelig var det umuligt at undgå at GMO’ernes fremmede gener spredte sig og i dag gennemsyrer vores dyr, marker og natur«.

Det kan alene undgås ved helt at forbyde GMO. Da dette tilsyneladende ikke er muligt, skal vi præsenteres for en klar udmelding om, hvornår og i hvilken grad forureningen vil være mærkbar selv med strategiens valg af tiltag. Så har regeringen ikke stukket sin befolkning blår i øjnene.

Det er mindre end 10 år siden, at højt uddannede og kyndige fagfolk stædigt fastholdt, at pesticiderne ikke ville ende i grundvandet. Først i starten af 90-erne var data så overbevisende, at fagfolkene måtte overgive sig. Fagligheden måtte omdefineres og give de mange mennesker ret, der siden 60-erne havde sagt, at det kun er et spørgsmål om tid.

Dette forhold gælder i ligeså høj grad GMO’erne. Det er kun et spørgsmål om tid.

Enten skal strategien afspejle dette forhold, så det også kan forstås af Maren i Kæret.

Eller også skal strategien arkiveres og GMO forbydes. Det kan Maren rigtigt godt forstå, for dum er hun ikke!

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Landsforeningen Praktisk Økologi

Evt. henvendelse til Per Kølster på 2425 3970 / 4839 3943 [email=per@fuglebjerggaard.dk]per@fuglebjerggaard.dk[/email] eller til formanden Kurt Boe Kjærgaard på 2012 1319 / 7566 4066, [email=kjergaard@praktiskoekologi.dk]kjergaard@praktiskoekologi.dk[/email]

Her er du: Forsiden > Nyheder

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider