29. august 2003

Høringssvar Pesticidhandlingsplan 2004–2009

Landsforeningen Praktisk Økologi har fremsendt nedenstående høringssvar til pesticidhandlingsplan 2004–2009:

Mere præcis målsætning – den skal være målbar

Pesticidplan 2004–2009 bygger på regeringens bæredygtighedsplan, hvori det hedder, »at anvendelsen af pesticider skal minimeres i størst muligt omfang«.

Hensigten er god, også fordi det slås fast, at »brugen af pesticider rammer ikke alene skadevoldere, men også den øvrige flora og fauna, ligesom resterne af pesticider vil kunne spredes til omgivelser og forekommer i fødevarer.«
Alligevel er grundlaget upræcist. Formuleringen »størst muligt omfang« er jo defineret af, hvem der opfatter, hvad der er muligt. Og her er der store forskelligheder. Grundlaget er også upræcist, fordi opfattelsen af pesticider forholdsvis snævert forholder sig til forekomsten af selve stofferne og langt mindre til deres samlede virkninger. Virkninger, som rækker langt ud over det, der kortsigtet er måleligt.

Landsforeningen Praktisk Økologi er fortsat af den opfattelse, at pesticiderne skal afskaffes, og at jordbrugets metoder fremover skal bygge på de principper, der gælder for økologisk jordbrug.

Vi er også af den opfattelse, at dette er muligt indenfor en overskuelig fremtid. Vor viden og erfaringer er i dag så omfattende, så det vil være muligt at omlægge meget store dele af jordbruget, selvom enkelte driftsgrene (frugt og pyntegrønt) er så afhængige af pesticider, at det kan forekomme vanskeligt. Denne opfattelse støttes samlet af Bichel-udvalgets m.fl. arbejde og konklusioner.

Den procentvise nedskæring skal øges betragteligt

Det er uforståeligt, at Pesticidhandlingsplan 2004–2009 kun opererer med at reducere behandlingshyppigheden med ca. 16,6% fra ca 2,04 i 2002 til 1,7 i 2009. Samtidig understøtter nye undersøgelser Bichel-udvalgets målsætninger med en nedsættelse på 30–40% over 5–10 år som værende realistisk.

Det er almen viden, at de første procentvise nedskæringer er nemmere at opnå end de sidste. Og da vi forestiller os, at målet principielt er 0,0 er der meget lang vej igen. Med andre ord tager regeringen enten ikke sin egen målsætning alvorligt, eller også er regeringen handlingslammet og kan ikke finde de nødvendige virkemidler. Vi må således kræve, at der forelægges helt andre effektive metoder til at nedsætte pesticidforbruget, således at vi kan se en ende på deres anvendelse, bl.a.

  • En ny og mere omfattende handlingsplan for omlægning til økologisk jordbrug.
  • Skrappere restriktioner og indførsel af, at brug af pesticider alene kan ske efter ordinering og på recept
  • Mere intensiv udfasning, f.eks. af Round-Up
  • Pesticidfri zoner (se nedenfor)
  • Højere afgift på sprøjtemidler, hvor provenuet skal anvendes til at fremme økologiske og ikke-kemiske metoder.
  • Aggressiv indsats i EU for lignende målsætning.

Når kommune, amter og stat kan skære drastisk ned med 73–80%, så kan det private jordbrug også!

Beskyttelse af naboens ret til frihed for pesticider

I den tidligere pesticidplan forpligtede erhvervet sig til at lave en frivillig aftale om at undgå sprøjtning op til skel. Aftalen blev aldrig effektueret, og forslaget var helt utilstrækkeligt, nemlig at undlade at sprøjte i en afstand af 1,5 m fra skel.

I praksis sprøjtes der ofte helt ud i og også over skel, f.eks. hen over grøften og langs veje for at være på den sikre side.

Overalt oplever naboer gener fra sprøjtningen, i værste fald at der sker direkte skader på planter fra tåger, der driver ind over naboejendommen. Den umiskendelige lugt af pesticider er afslørende. Det rejser flere problemer, som Pesticidhandlingsplan 2004–2009 ikke tager højde for.

En nabo til et jordbrug har idag ingen muligheder overhovedet for at forhindre skader og påvirkninger fra brugen af pesticider på de tilstødende marker.

Det er alene et spørgsmål om, hvorvidt jordbrugeren overholder regler og god landmandspraksis ved sprøjtningen, f.eks. gældende regler for kun at sprøjte i noget nær vindstille. Det er ikke alle, der overholder dette.

Og selvom praksis er god og hensynsfuld, er det meget vanskeligt at undgå, at pesticiderne lander hos naboerne. Dyr, frø, partikler og aerosoler bevæger sig og kender ikke skel, og påvirkninger langt ind på naboernes grund er uundgåelige.

For at reducere denne virkning skal afstanden til naboens skel være langt større. Vi har før fremført – og vil her gentage – at vi mener, zonen skal være minimum 25 m. Målelige effekter ved normale sprøjtebetingelser er fundet langt inde hos naboen.

Vi er fuldt ud vidende om, at dette forslag er et radikalt indgreb i dyrkningsbetingelser og jordbrugerens oplevelse af sin dispositionsfrihed. Men det er jordbrugerens valg, at han ikke benytter sig af en pesticidfri teknik. Et valg, naboen ikke kan påvirke i dag. Pesticider benyttes alene for at maksimere jordbrugerens almindelige indkomst. Men det er set fra miljøets og naboernes synspunkt fuldkommen uacceptabelt, at denne teknik skal kunne fratage andre deres frihed til at opleve en pesticidfri omverden, som minimum på egen ejendom og i den omgivende natur.

Vi mener således, at planen skal gøre op med jordbrugerens ret til at påføre andre gener. Vi har idag et samfund, hvor lovgivningen, overtrædelser og straf ikke altid hænger sammen med oplevelsen af lovovertrædelsen. Dette gælder klart for pesticiderne.

Til sidst vil vi gerne fremhæve, at i et socialt stabilt demokrati – som det danske – må reguleringen af denne form for adfærd ikke være overladt til, at naboer indbyrdes skal løse problemerne selv. Vi er i dag på grænsen til, at sprøjteskader kan give anledning til gammeldags hævn og selvtægt. Ingen myndigheder tager det alvorligt. Det er en så indgroet vaneforestilling, at den, der klager, selv er problemet, og bor man på landet, må man finde sig i jordbrugets praksis. Det gælder til en vis grænse. Men den er langt overskredet, når det gælder pesticider.

Stop for pesticider i private haver

Ud fra ovenstående mener vi, at det også skal være forbudt at sprøjte ikke-erhvervsmæssigt i private haver. Vi protesterer derfor over, at Pesticidhandlingsplan 2004–2009 ikke opererer med et klart forbud mod salg af pesticider til private.

Et pesticidfrit jordbrug bør være målet

Jordbruget er vigtigt, nødvendigt og en indlysende integreret del af vores landskab og vores udenbys samfund. Det skal være et oplevelsesrigt og sundt sted at være for alle. Og samfundets ressourcer skal forvaltes til alles glæde og til gavn for fremtiden. Pesticiderne skal væk – mest muligt, dvs. helt. Ovenstående vil være et vægtigt, synligt og tidssvarende bidrag til denne målsætning.

Landsforeningen Praktisk Økologi
25. august 2003
Kurt Boe Kjærgaard, formand

Her er du: Forsiden > Nyheder

Søg:

StÝt Havenyt.dk

Til forsiden…