27. september 2005

HvidHvede – en brødrevolution?

Artikel fra Praktisk Økologi 4/2005

Af Ane Bodil Søgaard

Ane Bodil Søgaard er cand.scient. i biologi og ph.d. (tidligere licentiat) i byggens genetik. Hun har i en lang årrække været ansat på Carlsberg Kornforædling, hvor der netop blev arbejdet med anthocyanfri bygsorter til fremstilling af malt. I den forbindelse har Ane Bodil Søgaard lokaliseret de gener, der netop koder for anthocyaner.

Det er ikke nogen hemmelighed længere. Ikke mindre end en brødrevolution er over os: HvidHvede. Og inden længe kan resultatet helt sikkert måles på folkesundheden – hvis man altså skal tro de pjecer, som ligger ude i forretningerne, og de mange annoncer i aviser og blade. Hvidt brød, der udråbes til at være lige så sundt som rugbrød. Hurra-ahh! En drøm for enhver far og mor og for alle andre, der arbejder for vores allesammens sundhed.

Men ud fra min baggrundsviden har jeg en dårlig fornemmelse af noget, der er riv rav ruskende galt. I salgsmaterialet er der oplyst tre personer, man kan kontakte for yderligere information.

Direktøren ved intet om hveden

Jeg ringer til den første på listen: Direktør Niels Brinch-Nielsen. Det viser sig, at han er på Valsemøllen. Han er fuldstændig blank, ved ikke hvad jeg taler om, ej heller at han står som en, man kan få oplysninger fra. »Jeg er jo kun til møder og ved ingenting om hveden.« Han mener derimod, at den næste på listen er manden. Han er nemlig ph.d., cand.scient. og projektleder.

Grønt Center i Holeby

Jeg kontakter derfor Poul H. Madsen hos Grønt Center i Holeby. Jeg får en fornemmelse af, at Poul H. Madsen i hvert fald ikke er ph.d. i HvidHvede, eller måske har han blot ikke meget lidt lyst til at rutte med den viden, han har. I hvert fald er han udelukkende interesseret i at høre, hvorfor jeg er så interesseret i HvidHvede, og hvad jeg skal bruge det til. Tænk at have en mand i røret, som står bag en brødrevolution, og som undrer sig over, hvorfor andre er interesserede. Jeg fortæller i overensstemmelse med sandheden, at jeg i forbindelse med undervisning får spørgsmål om HvidHvede.

Efter samtalen, som efterlader mig med en underlig bitter smag i munden, men med en klar fornemmelse af, at hele projekt HvidHvede hviler på et falskt grundlag: Den røde farve, som er i skaldelene hos almindlig hvede skulle ifølge Poul H. Madsen smage bittert. Den bitre smag fremhæves i salgsmaterialet som årsagen til, at vi ikke vil spise fuldkornsmel af almindelig hvede, der nu pludselig kaldes rød hvede. HvidHvede derimod mangler den røde farve, og dermed også den bitre smag. Derfor kan Valsemøllerne bruge den til fuldkornsmel. Hvem i himlens navn har fundet på, at fuldkornsmel smager bittert? Derefter sammenligner man Gud bedre HvidHvede med rugbrød og Valsemøllernes almindelige (elendige) mel, som man har ødelagt ved at fjerne både kim og skaldele, for at melet kan holde sig i årevis.

Efter at have spoleret vores brødkultur og have flere store folkesygdomme på samvittigheden, vil man nu til at lave fuldkornsmel af HvidHvede. Bedre sent end aldrig, kunne man sige. Hvorfor så negativ, når alt nu bliver til glæde vendt?

Anthocyaner

Men – og det er vist en naturlov: Man kan ikke både puste og have mel i munden. Naturen er kompleks. Og piller man et sted, får det konsekvenser et andet.

Selvom jeg ikke kunne få det verificeret med et klart ja fra Poul H. Madsen, om den manglende røde farve var anthocyaner, men kun fik svaret, at »det snerpede«, så er jeg ikke i tvivl om, at HvidHvede ganske enkelt mangler disse vigtige stoffer i deres skaldele. Vi kender det tilsvarende fra byg, som jeg har forsket i.

Anthocyaner er de rød-blå farvenuancer, som gør forglemmigej blå, rødbeder røde og pelargonium orangerøde. I hvede og byg bruger planterne anthocyanerne bl.a. til at overleve en frostperiode. Ved lave temperaturer begynder planterne at lave anthocyaner og bliver helt røde ved grunden af bladene. Nu kan planterne tåle frost. Anthocyanerne bruger planterne også mod tørke og megen varme, og i forbindelse med spiringen spiller anthocyanerne en vigtig rolle. I den forbindelse skal lige nævnes, at hvide hvedesorter uden anthocyaner netop har problemet med, at kernerne spirer, mens de sidder i akset.

Hos byg ved man også, at mangler anthocyaner, bliver planterne modtagelige for bl.a. svampe og må beskyttes med pesticider. I den forbindelse kan det lige nævnes, at ejerskabet til HvidHvede har været hos Monsanto, hvis primære interesse har været at producere sprøjtemidler.Jeg ved ikke om sorter af hvid hvede kan dyrkes i Danmark, men let bliver det næppe, og det er slet ikke muligt unden hjælp fra kemiindustrien. Ingen tvivl om det. Så økobrød af HvidHvede – glem det. Hvorfor skulle man også? Selvom anthocyaners indvirkning på os ikke er undersøgt, så skal man være naiv for at tro, at anthocyanerne ikke også påvirker os. Nu har mennesket spist brød med anthocyaner fra før Kain og Abel – og så bilde sig ind, at de er ligegyldige. Det er et temmeligt naivt udgangspunkt.

Hjerteforeningens anbefaling

Den tredje person, der ifølge salgsmaterialet sidder inde med oplysninger, er sundhedschef i Hjerteforeningen, Lars Ovesen, tidligere ansat i Levnedsmiddelstyrelsen. Han citeres i salgsmaterialet således:

» I de senere år er videnskaben blevet klar over, at fuldkorns-produkter med deres rigdom på vitaminer, mineraler og kostfibre er en meget vigtig bestanddel i den sunde ernæring og dermed i forebyggelsen af en række livsstilssygdomme.«

Det er jo så sandt så sandt, at fuldkornsprodukter er gode. Men det er jo netop det, Valsemøllerne har undladt at gøre i mere end et halvt århundrede: At lave fuldkornsmel. Og så bruge et generelt citat fra en sundhedschef med en fortid i Levnedsmiddelstyrelsen i markedsføringen for HvidHvede – det er da manipulation, der vil noget og ikke en brødrevolution.

Pjece om HvidHvede Foto: Karna Maj

Valsemøllens butiksinformation om HvidHvede™

Brød bagt med HvidHvede™ har:

• et højt indhold af kostfibre
• flere mineraler og vitaminer end fuldkornsrugbrød
• mere smag og er sundere end traditionelt franskbrød
• en god lang mæthedsfornemmelse

HvidHvede™-brød indeholder nemlig hvedens sunde kim og skaldele.

Hvede kan være både rød og hvid…

• Når traditionel hvede males til mel, fjernes skaldelene, der er let bitre, og kimen, som er rig på e-vitaminer.
• Skaldelene og kimen i den ny HvidHvede™ har en mildere og sødere smag. Hele kernen kan derfor formales til et fuldkornshvedemel, der indeholder alle sunde kostfibre, vitaminer og mineraler, som er i skaldelene og kimen.