11. august 2004

Jubilæumsmarked i Den Økologiske Have

Haven har været åben for gæster i 10 år, og det skal fejres på årets marked, søndag den 15. august kl. 10–17.

Marked

Der er som de foregående år et bredt udvalg af økologiske varer på Den Økologiske Haves årlige marked. Foto: Karna Maj

Markedspladsen vil være fyldt med stande med mad, tøj, bolig, planter, kosmetik, legetøj, vedvarende energi og fornøjelser i øvrigt.

Jytte Abildstrøm kommer med sit teater, og opfører forestillingen »Rent mel i posen«.

Der bliver flere slags levende musik og orientalsk dans. Samt en fotoudstilling af Finn Larsen om haver i Grønland.

Det er et marked for hele familien. Der er rundvisninger i haven, man kan være med, når dyrene fodres, der bliver malerskole for børn, quiz m.m.

Mad og drikke skal der også til, og det kan købes i Havens nye store væksthus. Hvis man gerne vil have et varmt måltid inden hjemturen, så skal det bestilles i forvejen på tlf. 8654 5400. Det vil stå klar kl.17.15.

Detaljeret program og udstillerliste kan ses på havens hjemmeside

Her er du: Forsiden > Nyheder

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider