7. januar 2016

Karna Maj tager på nye haveeventyr

Karna Maj tager på nye haveeventyr pr. 1. april 2016 – og forlader jobbet i Landsforeningen Praktisk Økologi, som redaktør på Havenyt.dk.

Karna Maj har opsagt sin stilling, som redaktør på Havenyt.dk pr. 1. april 2016. »Selvom, jeg håber, at det lige giver et gib, i alle, der læser disse linier, så kan jeg forsikre alle om, at Karna Maj er på vej mod nye haveeventyr og at Karnas opsigelse hverken sker med drama, smæk med døren eller ballade«, beretter Trine Krebs, som er formand for Landsforeningen Praktisk Økologi. Karna Maj har været ansat i Landsforeningen Praktisk Økologi i 24 år, når hun pr. 1. april 2016, tager videre ud på nye eventyr.

Karna Maj selv, siger: »Jeg har brug for mere tid til at dyrke min store køkkenhave og sejle på det blå hav om sommeren, og derfor vælger jeg nu en mere fri tilværelse. Jeg vil fortsat skrive haveartikler og dele ud af mine erfaringer, men det meste skal skrives i vinterhalvåret. Jeg har længe ønsket at have tid til at skrive havebøger«.

Landsforeningen Praktisk Økologi, skylder Karna Maj stor tak, for den kæmpe indsats, som hun har gjort for foreningen og for havelystne danskere i et langt sejt træk igennem mange år. Karna Maj, har været med til at skabe alle de store ting, som udgør foreningens historie, fundament og fremtid: Økologiens Have i Odder, tidsskriftet Praktisk Økologi, Danmarks mest anvendte havesite: Havenyt.dk, Havelyst, Deljorden.dk, dyrkningshåndbogen.

Karna Maj har skabt sit eget job i foreningen og har skabt det økonomiske fundament for at Havenyt.dk kan levere dybdegående, velskrevet og valid haveviden til alle danskere, helt gratis – online døgnet rundt. Der er faktisk 4,2 millioner besøg på Havenyt.dk her, hvor vi gør 2015 op efter årsskiftet, det er det højeste antal besøg nogensinde og ser fortsat ud til at stige og stige.

Alle i Landsforeningen Praktisk Økologis bestyrelse og medarbejderskare, siger af hjertet tak til Karna Maj for hendes rolige, fremsynede og kreative indsats for foreningen og ønsker gode nye haveopgaver til Karna Majs fortsatte engagement i alle danskeres økologiske haver.

Vi glæder os til nye artikler, nye påfund og masser af samarbejde med Karna Maj på nye måder i fremtiden. GLÆDE og god vind til Karna Maj og tusind tak for dig.

Se jobopslag på projektstilling fra 1. marts 2016 til 31. december 2016 som redaktør på Havenyt.dk, 18 timer, her:
www.oekologi.dk/nyheder/haveredaktoer_soeges.html

Her er du: Forsiden > Nyheder

Søg:

StÝt Havenyt.dk

Til forsiden…