5. marts 2010

Naboskab

Leder i Praktisk Økologi 2/2010

Af Veronica Bay, redaktør

Temaet på foreningens årsmøde er denne gang sprøjte­skader og naboskab. For godt naboskab er vigtigt – især på landet. Her drejer det sig nemlig ikke kun om udsigten, højden på hækken eller retten til nattero. Med risikoen for at få sin økologiske have eller mark forurenet af naboen – endda uden at man selv er klar over det – er der meget mere på spil.

Hvert år ringer fortvivlede mennesker til os i foreningen. De har fået køkkenhaver, blomster og læhegn ødelagt af sprøjtegifte, der er drevet over hegn og skel og har lagt sig på marker og i haver, og de føler sig stærkt krænkede på deres private ejendomsret og retten til at leve en sprøjtefri tilværelse.

Det er dog langtfra altid sikkert, at man overhovedet opdager, at man har fået sin have forurenet med sprøjtegift. Sprøjteskader forårsaget af ukrudtsmidler kan man ofte få øje på, men svampe- og insektmidler giver ikke synlige skader. Samtidig er det de sprøjtemidler, der regnes for de mest sundhedsskadelige for mennesker. Derfor har vi i Landsforeningen Praktisk Økologi lavet et brev, som man kan give til sin landmandsnabo. Ved at være i dialog om sprøjtningen allerede inden plantesæsonen begynder, kan man forhåbentlig få naboen til at oplyse om, hvornår der bliver sprøjtet og med hvad, så man ved, hvordan man skal forholde sig i sin have. Skal man lade barnet sove udenfor i barnevognen, skal man lade være med at spise af salaten i køkkenhaven og i givet fald hvor længe?

Det gode naboskab er vigtigt, for der er ikke megen hjælp at hente i lovgivningen. Det er fuldt lovligt at sprøjte helt til skel, selvom det har vist sig, at selv når landmanden overholder alle love og regler for sprøjtning, kan der drive sprøjtemidler ind over nabogrunden. Selv under gunstige vejrbetingelser og med en rutineret landmand på traktoren og sprøjtebommen nede er der målt sprøjtemidler 20–25 meter inde på nabogrunden.

Er uheldet først ude, er der ikke meget, man som privat haveejer kan gøre. Erstatningen til private er meget lille og afhænger desuden af, at naboen vedkender sig sit ansvar. Gør han ikke det, skal man nemlig til at anlægge et civilt søgsmål, hvilket som regel ikke kan betale sig, taget erstatningssummens størrelse i betragtning. Læg dertil at sagen kan trække ud i årevis, mens den dræner de psykiske kræfter og endda kan være med til at starte en nabofejde. Ikke så underligt at mange skadeslidte dukker nakken.

Det bliver i stigende grad banker og kreditforeninger, der reelt ejer landbrugene, og i højere grad maskinstationer, der kører ude på markerne. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi ikke forlader os på det gode landmands- og naboskab i landzonerne, men får en strammere lovgiving. I Landsforeningen Praktisk Økologi arbejder vi for at få indført sprøjtefrie zoner på mindst 20 meter til naboer, søer og vandløb. Til dette arbejde kræves der eksempler på sprøjteskader, der er veldokumenterede. Så derfor vil vi meget gerne høre fra personer, der har været så uheldige at have været ude for sprøjteskader. Men indtil da: Tal med naboen.

Her er du: Forsiden > Nyheder

Søg:

StÝt Havenyt.dk

Til forsiden…