10. september 2003

Økogrønsager indeholder flest flavonoider

Det er nu for første gang nogensinde videnskabeligt dokumenteret, at der er en forskel på økologiske grønsager og konventionelle grønsager. De økologiske grønsager har en højere koncentration af såkaldte flavonoider, som er naturlige antioxidanter. Stofferne optages i kroppen, når vi spiser grønsager, og kan have en sundhedsfremmende virkning. Det er dog endnu for tidligt til at forskerne kan konkludere, at økologiske grønsager er sundere.

Den nye undersøgelse er lavet i et samarbejde mellem Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring ved Fødevaredirektoratet og Institut for Human Ernæring under Levnedsmiddelcentret ved Landbohøjskolen samt Risø. Det er første gang, man har undersøgt virkningen af økologisk mad i et fuldt kontrolleret og blindet studie.

Forsker Lars O. Dragsted siger:
– Vi kan ikke helt sikkert sige, hvor meget af forklaringen, der ligger i valget af sorter, og hvor meget det betyder, at planterne ikke har været udsat for sprøjtning. Men undersøgelsen bekræfter, at de økologiske grønsager, forbrugerne kan købe i butikkerne, kan have et højere indhold af de muligt sundhedsfremmende stoffer.

Læs mere om om undersøgelsen i Pressemeddelelsen fra Fødevareministeriet

Her er du: Forsiden > Nyheder

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider