15. september 2014

Økologi på skolebænken

Leder i Praktisk Økologi 5/2014

Af Trine Krebs, Formand for Landsforeningen Praktisk Økologi

Mange nye studerende begynder i disse dage glade og forhåbningsfulde på deres studier. Det, de skal studere, er ganske interessant for os. Antal og type af studiepladser er nemlig en tydelig måde, hvorpå du og jeg kan aflæse, hvad vores samfund synes, det er vigtigt, at vi beskæftiger os med.

Syv procent af vores landbrugsjord er ­økologisk, og når vi går i supermarkedet, lægger vi flere økologiske dagligvarer i indkøbskurven end nogen anden befolkning. Det afspejles desværre bare ikke i uddannelserne. Jeg har mærket det tydeligt over sommeren. Først med et besøg på det, jeg troede, var en økologisk landbrugsskole i Kalø. Det viste sig dog reelt set at være en landbrugsskole med en konventionel bekendtgørelse, hvor eleverne tilbydes så meget økologisk undervisning som muligt. Jeg var målløs, og eleverne var tydeligt frustrerede. Senere mødte jeg Amalie og Zenia hos Camilla Plum. De to unge kvinder var droppet ud af universitetet, fordi de bare gerne vil være økologiske gartnere. Fyldt med ungdom, muskler og gåpåmod, men uden en anerkendt økologisk gartneruddannelse og dermed ingen udsigt til en godkendt praktikplads eller SU. Samtidig får jeg mails fra frustrerede medlemmer, som spørger, hvad vi skal gøre ved, at der ikke uddannes ­øko­logiske gartnere, frugtavlere eller landmænd i vores overskudshjørne af verden. Der er noget arbejde at gå i gang med her.

Vi arbejder hårdt på at skabe en forening, som netop i forening har tænkt sig at lave om på dette. Det bliver ikke i morgen, men det bliver snart. Lyset mærker jeg. De unge vil, og de smider frø i jorden på de skøreste steder. Frank Erichsen arbejder på at skabe en selvstændig skole for gammelt håndværk på Kastanjegården i samarbejde med Kalø Landbrugsskole, der afholdes kurser i økologisk havedrift, og i Landsforeningen Praktisk Økologi starter vi haveambassadørkurser op i november. Der er alt sammen tale om ikke officielt anerkendte skoler og kurser. Vi er uden for systemet. På sin vis er det jo skønt, at vi er i gang, og at det spirer og ulmer, men hvor ville det rykke, hvis vi virkelig fyldte på hylderne i det officielle uddannelsesvalg. Jeg tænker af og til, at al den ulmen pludselig en dag bliver til et stort bål. Det er måske en gentagelse af andelsbevægelsens verdensbilledeomvæltende revolution for anerkendelse og uddannelse af landmænd, husholdningslærerinder og mejersker, som vi går og venter på.

Mens vi venter, så tal om det, kræv det af dine politikere, skriv læserbreve, ønsk det, sig det højt – eller gør som vores medlemmer, Inge Lis og Aage, der først i 80’erne sammen med en flok spirende økologer startede landets første officielt godkendte økologiske landmandsudddannelse i Store Vildmose: Gå i gang. Undervis om dagen, sy gardiner om natten, og lån nogle penge af andre økologer, når kassen er tom. Vi skal have gang i kvalificeret og fokuseret økologisk undervisning, så vi får økologien anerkendt andre steder end blot på supermarkedshylderne.