5. maj 2008

På den anden side af hækken

Leder i Praktisk Økologi 3/2008

Af Veronica Bay, redaktør

Der var sådan set ikke noget galt med min barndomshave. Det var en stor, gammel villahave med masser af grønt græs, hvor man kunne spille bold, skyggefulde æbletræer, der var fortrinlige at klatre i, og en dobbelthæk, der var ideel til dåseskjul. I min barndoms have kunne man kort sagt klatre, hoppe, løbe og drømme, som man ville, uden at blive forstyrret eller bedt om at passe på.

Men ved siden af denne grønne verden lå selve paradis. Gennem hullet i hækken kunne jeg sidde og stirre i timevis ind på fintrevne grusgange, espalierer og bed efter bed med en overdådighed af blomster i alle tænkelige nuancer. Når vi af og til blev inviteret ind i haven, var det som at træde ind i en helt anden verden, hvor lyset syntes stærkere og farverne varmere end alle andre steder. Jeg trippede forsigtigt afsted i denne frodige overflod af farver og former, grebet som jeg var af en fireårigs dybe andægtighed.

Da havens to feer – et par milde, gamle koner med hårnet og stok – forsvandt, forsvandt paradis også. Det sortmalede kolonihavehus blev revet ned, haven planeret, og der blev bygget dobbelthus med carporte. Der kom plæne og stedsegrønt, og jeg holdt op med at kigge gennem hækken. Måske fordi jeg blev ældre, men højst sandsynlig fordi fortryllelsen var væk. Jeg har ledt efter den fortryllede have lige siden og har forsøgt at genskabe den, om end i en mindre konsekvent udgave, men det er endnu ikke lykkedes. For jeg mangler havens historie. Det eneste, jeg fik med mig, da haven forsvandt, var min havelyst.

Havelyst er et sted i bevidstheden, snarere end et sted i verden. Havelyst er der, hvor minder fra barndomshaver, vinterlængslen efter sommer, drømme om, hvordan haven kunne se ud og erindringen om, hvordan den har set ud, smelter sammen. Det er havelysten, der får os til at se næste års staudebed på dette års brakmark. Og det er den, der får os til at række ud over egen erfaring. Derfor kigger vi over hegnet, gennem hække og mellem træer for at lade os inspirere. Og derfor spørger vi naboen til råds, falder i staver over frøkataloger, bladrer i haveblade og følger med i haveudsendelser.

Men som regel mangler der noget. Der mangler dybde. Når vi kigger over hegnet, ser vi kun overfladen af havehistorien. Vi mangler alle overvejelserne, de gode og dårlige erfaringer, viden om sorter, vækstforhold og jordtype. Kort sagt, havens dybereliggende strukturer og dyrkningens tidsperspektiv. Og er der noget, havedyrkning er, så er det en leg med og i ­tiden. En dybdetid, der ikke er synlig i det cykliske nu.

Derfor er vi stolte af at have skabt Havelyst.dk. Her er endelig et medie, der giver rum til vildtvoksende fortællingerne om haven. Et sted, hvor vi kan dykke ned i de dybere lag af hinandens havedrømme og lære af hinandens erfaringer år efter år. Det skaber en dybere forståelse og en større mangfoldighed. Pludselig får mange forskellige typer haver med mange forskellige vækstforhold autentiske stemmer, og derved får vi mulighed for på egen jord at genskabe de glimt af paradis, vi har øjnet gennem hækken.