18. marts 2015

Støt vores kampagne »Giftfri Have«

Den 22. marts 2015 lancerede vi i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening kampagnen »Giftfri Have«. Formand Trine var bl.a. i P1 og præsentere kampagnen. Det kan du høre her: Indslag på P1 Orientering

Vi håber, at I vil tage kampagnen til jer – dels ved at tilmelde jeres egen giftfrie have og dels ved at tage initiativ til at lave lokale Giftfri Have-arrangementer.

Om kampagnen

DN og Landsforeningen Praktisk Økologi vil inspirere haveejere til at droppe giften i haven. Hvert år bliver der brugt 30 tons gift mod ukrudt og skadedyr i de danske haver. Med initiativet ‘Giftfri Have’ vil vi inspirere haveejere til at droppe giften i deres have. Det gælder, uanset om man har en parcelhushave, en kolonihave, en have ved sommerhuset på landet eller en gårdhave i byen.

For gift er skadeligt for vores grundvand, miljø, dyr og sundhed, uanset hvor det bruges. Vores mål er, at vi i 2020 har registreret 100.000 giftfrie haver i Danmark. Hvis en have i gennemsnit er på 550 m², så kan vi sammen sikre et sprøjtefrit areal på 55 km2. Det svarer til et areal på 10 m² for hver dansker.

Alle kan være med, og det er gratis. Du kan støtte op om kampagnen ved at registrere din have på www.giftfri-have.dk. Det er helt gratis, og du får

  • en havebog med konkrete råd om, hvordan man passer og plejer sin have uden gift
  • et månedligt nyhedsbrev med tips og tricks til at tackle sæsonens haveglæder og udfordringer
  • et klistermærke til postkassen, hvis man vil vise andre, at ens have er giftfri

Hvordan kan du være med?

Vi håber, at mange af jer vil støtte op om kampagnen ved at lave arrangementer i lokalnetværket, der på den ene eller anden måde har relation til temaet »Giftfri Have«. Samtidig vil vi opfordre jer til at tage kampagnematerialet med ud på markeder og andre steder, hvor I er. I kan lave aktiviteter i samarbejde med DN’s lokalafdelinger og det lokale vandværk, som støtter op om kampagnen.

Arrangementer kan f. eks. være havevandringer, haveforedrag, demonstration af alternativer til sprøjtegift, høstmarked, besøg hos biavler, lokale konkurrencer med præmier.

Mangler I inspiration, kan I evt. kontakte jeres lokale haveambassadører, som I finder på www.merelivihaven.dk

Få jeres Giftfri Have-arrangement i kalenderen ved at sende en email til gho@dn.dk med dato, titel, adresse, arrangør, kontaktperson (navn, tlf. mail), link, tilmelding/åbent, gratis/entré. Så kommer det på www.giftfri-have.dk

Bestil kampagnemateriale

Skal du repræsentere PØ på markeder, eller vil du lave et arrangement eller sprede budskabet om kampagnen i lokalnetværket, så bestil vores kampagnemateriale.

Kampagnematerialet består af:

  • Udkast til pressemeddelelse
  • 100 foldere om kampagnen
  • 50 havehæfter (med praktiske råd til at dyrke haven uden gift)
  • 50 ark med klistermærker

Havehæfte og klistermærke må KUN udleveres til den enkelte haveejer, når han eller hun har registreret sin have på www.giftfri-have.dk. Bestil pakken hos Gitte Holmstrup, gho@dn.dk

Her er du: Forsiden > Nyheder

Søg:

StÝt Havenyt.dk

Til forsiden…