10. november 2010
Vores tidligere nyhedsbrev om bæredygtige fisk har sat gang i flere diskussioner om, hvordan man kan fange og spise fisk på en bæredygtig og, om muligt, økologisk måde. Emnet er ikke enkelt og der er mange sammenhænge, der er svære at gennemskue som almindelig forbruger. Derfor vil vi gerne supplere vores tidligere oplæg med lidt mere læse- og lyttestof.
P1 har for nylig haft et indslag om bæredygtigt fiskeri.
Hør udsendelsen her: www.dr.dk/P1/Miljoereportagen/Udsendelser/2010/10/29100931.htm
En af vore abonnenter har henledt vores opmærksomhed på flere interessante hjemmesider, der kan give mere information, og han skriver bl.a:
»En egentlig økologisk mærkning af vildtfangne fisk kunne være ønskeligt – så emner som fiskenes indhold af evt. restkoncentrationer (diozin etc.), energiforbrug til gennemførelse af fiskeriet og anvendelse af kemikalier i industrien, bifangst – herunder døde marsvin som følge af fiskeriet, fangstmetoder (hvor fiskeri med bomtrawl ikke bør tillades af hensyn til påvirkningen af havbunden – dette tillades af MSC!) og eksempelvis aflivningsmetoder vil kunne inddrages i mærkningen«.
Læs om MSC-mærkninge her: www.taenk.dk/artikler/slaget-om-fisken/
Men det er ikke så lige til.
Læs her, hvad Danmarks Naturfredningsforening har at sige om mærkningsordningen: www.danmarksnaturfond.dk/Default.aspx?ID=1339&PID=20040&NewsID=1317
Skal fisken være sertificeret økologisk, skal den opfostres i et kontrolleret miljø.
Se en film om, hvad det indebærer her: www.youtube.com/watch?v=X3c-3Gabof4
Og mere om økofisk her: www.okofisk.dk
Økofisk kan bl.a. købes på nettet. F.eks:
www.fiskehuset.dkøkologiske_ørreder.htm
og www.aarstiderne.com/Fiske-og-KoedKasser/Ugens%20Fisk%20-%20Laks.aspx
Som det måske fremgår af ovenstående er det et emne, der er omgæret af en vis uenighed om, hvad der er rigtigt og hvad der er bedst. Vi synes her på redaktionen at en god diskussion er på sin plads, og vi vil gerne være med til at udbrede mere viden og erfaringer på området. Fisk er på det nærmeste den eneste vilde dyreart, der stadig jages og sælges kommercielt i det omfang vi ser, og det i sig selv er en interessant tanke.
Det leder diskussionen over i en større sammenhængsbetragtning, som vi formentlig ikke er alene om at diskutere. Hvorvidt ordet ‘økologi’ kan benyttes til en certificering helt på linje med den eksisterende økologi-forordning mv. såfremt der er tale om fisk og vildt, som ikke er »indhegnede« og som dermed lever »frit« udenfor »fangenskab«. Måske var det på sin plads, at »vildt« fandt sin plads i økologi-mærkningsordningen. Det gælder nemlig i ligeså høj grad indhøstede vilde planter, tang, jagtudbytter, biernes honning osv. Kan vi få skabt en forståelse for at mærkningsordningen udover sædvanlige menneskeskabte produktionssystemer også kan handle om »systemer«, som er underlagt fredninger, beskyttelsesforanstaltninger osv. og som betragtes som en del af vores omgivende »natur«? Stiller vi pragmatisk fordringer til naturens vand- og landmiljø, så kan det fremme forståelsen for, at der skal stilles krav til den adfærd og de påvirkninger som eventuelt skæmmer eller forhindrer muligheden for således at certificere fødevarer fra naturen. Blot for at understrege det, handler denne problemstilling i ligeså høj grad også om fangstmetoder osv., som de ovenstående links fremhæver.
/PK, TH
Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev? Tilmed dig her…
Her er du: Forsiden > Nyhedsbrevsarkiv > 2010 > Nyhedsbrev nr. 17