Vi vil have danskerne til at elske humus og tale meget mere om kvælstof og kulstof. Derfor har vi – med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug – lavet det, vi kalder »skoler« bestående af flotte plakater og informative tekster. Skolerne skal bruges i klasselokalerne, i kolonihaverne, på markeder og alle andre steder, hvor budskabet om naturens kredsløb skal forklares ud fra et økologisk perspektiv.
Økologi og bæredygtighed er vigtigt. Det kommer vi ikke udenom. Uanset om vi står i supermarkedet eller i haven, så har vores valg en afgørende betydning for jorden, miljøet og klimaet. Som haveejere, jorddyrkere og forbruger er det essentielt at forstå kredsløbene og hvad der egentlig foregår, når vi arbejder MED jorden og naturen og hvad konsekvenserne er at arbejde imod naturen. Derfor har vi fået nogle dygtige fagpersoner til at skrive tekster om fire forskellige kredsløb: kulstof, kvælstof, jord og kompost. På baggrund af disse tekster har vi fået lavet nogle plakater, der danner udgangspunkt for samtale og formidling om de bærende kræfter i økologisk dyrkning
Materialet kan downloades her, så du kan bruge det i formidlingssammenhænge.
Hent Jordplakat
Hent baggrundsmateriale
Hent Kompostplakat
Hent baggrundsmateriale
Hent Kulstofplakat
Hent baggrundsmateriale
Hent Kvælstofplakat
Hent baggrundsmateriale
Vidste du at du kan rekvirere vores gratis foldere om biodiversitet i haven, om giftfri have og frugtbar jord i haven?