Smit naboer, bekendte og fremmede med havelyst og økoglæde. Åbn din havelåge.

Åbn Havelågen

Vi er gået sammen med Danmarks Naturfredningsforening under kampagnen Giftfri Have om at afholde åbne havelåger d. 14–15 august 2021. Her kan alle haveejere, der dyrker haven giftfrit, åbne haven og inspirere andre haveejere. Sammen viser vi, hvor let det er at hjælpe biodiversiteten og passe på vores grundvand hjemme i vores haver. Din have må gerne rode, være fyldt med ukrudt, og du behøver slet ikke at have noget særligt at fremvise. Det er ikke en prydhavekonkurrence, det er bare en masse skønne havefolk, der vil inspirere andre til økologisk havedyrkning.

Her finder du alle åbner haver i weekenden 14.-15. august 2021.

Tilmeld din have til Åben Havelåge

I forbindelse med din tilmelding til Åben Havelåge får du en Åben Havelåge-
pakke. Pakken indeholder et Giftfri have-haveforklæde, en vejledning
til, hvordan du kan holde Åben Havelåge, en pressemeddelelse til lokalavisen,
et flag til havelågen, Giftfri Have materialer og særnumre af »Praktisk Økologi«.

Har du lyst til at være med? Så tilmeld din have på her.

For at være med i den store Åben Havelåge-kampagne, skal din have være tilmeldt www.giftfri-have.dk, og du må ikke tage entre for havebesøg.

Har du lyst til at åbne havelågen på et andet tidspunkt?

Vi opfordrer alle medlemmer til at holde åben havelåge under kampagnen, men nogle gange passer tidspunktet bare ikke. Til dig, vil vi anbefale, at du opretter din have på Havenyt.dk, og at du benytter dig af vores materiale, som du kan downloade nedenfor, så du kan skabe opmærksomhed omkring arrangementet.

Gør lidt reklame for din Åbne Havelåge
Opret din åbne havelåge via Havenyt.dk.

Så kommer den med ud i Havenyt’s nyhedsbrev, og den bliver vist på kalenderen.

Er du medlem af dit lokale have-netværk, så opfordrer vi også til, at du lægger arrangementet ud i kalenderen på www.merelivihaven.dk

Fortæl også din lokalavis om din have. Derudover kan du hænge nogle opslag op på dit bibliotek, i supermarkedet og på lygtepælene i dit kvarter. Husk at fjerne opslagene igen.

Hent Plakat til ophæng i supermarkeder m.m.
Hent Plakat til havelågen
Hent skabelon til pressemeddelelse Åben Havelåge

Landsforeningen Praktisk Økologi

Landsforeningen Praktisk Økologi er en forening for alle, der brænder for økologi og bæredygtighed. Vi tror på, at jord under neglene fører til en større forståelse for vores jord, natur og miljø, og vi mener, at den forståelse er den direkte vej til en bæredygtig husholdning og livsstil.

Som medlem får du:

  • Et inspirerende medlemsblad 6 gange årligt og adgang til vores medlemsportal med bladarkiv
  • En vigtig stemme i den grønne sag
  • Gratis haverådgivning af en frivillig havementor
  • Et lokalt netværk med blandt andet frøbytte og havedage
  • Rabat på vores årlige Praktisk Økologi Festival i oktober måned
  • Invitation til årsmødet, hvor vi mødes om et spændende emne
  • Adgang til køb af økologisk haveforklæde, tidligere årgange og plakater

Meld dig ind her.

Her er du: Forsiden > Bliv aktiv > Åbn Havelågen

Søg:

StÝt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider