Frivilligdag er den dag hvor vi fejrer alle foreningens frivillige.

Frivilligdag

Frivilligdag i Praktisk Økologi 2021

I år vil vi gerne invitere foreningens frivillige til en frivilligdag lørdag d. 11. september på Brandbygegaard, der ligger mellem Odder og Horsens. Gården er hjem og arbejdsplads for Lone Landmand og Søren Sørver. Her laver de sommerrestaurant, vin og udgiver bøger fra eget forlag. De har begge tydelige grønne holdninger til fødevareproduktion og landbrug.

Praktisk Økologi vil gerne invitere kontaktpersoner og nøglepersoner fra vores lokale netværk, havementorer, korrekturlæsere, de frivillige, som hvert år står på markedspladser, bestyrelsesmedlemmer og i det hele taget ALLE, som giver deres frivillige arbejdskraft til foreningen.

Foto: Mikael Elke Lund, Brandbygegaard

Formålet med dagen er at takke vores frivillige for den kæmpe indsats, de bidrager med til foreningen. Vi vil give de frivillige en dag, hvor vi inspirerer hinanden, spreder viden, deler erfaringer, netværker og udfordrer hinanden fagligt. Samtidig har bestyrelsen mulighed for at blive klogere på, hvad der rører sig ude i vores mange lokale netværk, så vi fortsat kan støtte op om deres lokale aktiviteter og være med til at inspirere og facilitere nye. Disse erfaringer vil vi blandt andet indsamle på dagens workshops. Med alle disse ressourcer samlet på ét sted, kan vi som forening sammen udvikle den frivillige indsats og sørge for, at Praktisk Økologi er et sjovt og meningsfyldt sted at være frivillig.

Du tilmelder dig Frivilligdagen her.

Der er begrænsning på antal deltagere. Billetter sælges for et symbolsk beløb efter først til mølle-princippet.

Program for dagen:

10.00 Folk ankommer. Der står boller/marmelade/te/kaffe klar på disken i laden
11.00 Velkommen til Frivilligdag ved næstformanden/direktøren/netværksgruppen
11.30 Oplæg + gruppearbejde
12.30 frokost
13.15 Rundvisning med foredrag om gården 1 med Lone Vitus / workshop i grupper
14.15 Rundvisning med foredrag om gården 2 med Lone Vitus / workshop i grupper
15.30 Kaffe og kage
16.00 Opsamling og tak for i dag

Her er du: Forsiden > Bliv aktiv > Frivilligdag

Søg:

StÝt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider