26. marts 2021

Naturagenter

Nyt projekt skal give børn viden og lyst til at hjælpe den nære natur

VILLUM FONDEN støtter det nye projekt Naturagenter med fem millioner kroner. Projektet skal give børn viden om naturen og lyst til at gøre noget for at beskytte den.

Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen Praktisk Økologi og Det Danske Spejderkorps vil lære børn om videnskaben bag naturen og samtidig få børnene til at hjælpe dyr og planter til at trives på grønne arealer, som de møder i deres hverdag.

Børn kommer stadig mindre i naturen, og en hel generation er ved at miste forståelsen for, hvad det kræver at passe på naturen. Til gengæld oplever vi, at nysgerrigheden for at lære om naturen er stigende. Gretha Thunberg har vist, at børn også har en stemme og kan gøre en forskel, ligesom at tiden med corona har åbnet et vindue til livet, der summer lige udenfor.

Men det kræver tempo, pædagogik og faglighed at flytte læringen udendørs. Derfor lancerer vi til efteråret konceptet Naturagenter, hvor børn i alderen 6–12 år kan løse en række missioner, der skal gøre et areal mere naturvenligt. Børnene får en bedre viden om biologi, geologi og kemi, og de er med til at tælle antallet af arter og skabe nye levesteder på arealet. Underviserne er frivillige ildsjæle, som gerne vil dele deres viden i regi af SFO’er, klubber og spejdergrupper mv.

Projektet er støttet af VILLUM FONDEN og skal fremme »science-kapitalen« hos børn, så der sås et frø til fremtidens videnskabsfolk. Projektet vil blandt andet levere inspirationsmaterialer, videoer og hjemmeside, foruden muligheden for at finde en frivillig underviser eller et egnet areal.

Glæd dig til at Naturagenter kommer til en grøn plet nær dig! Vi arbejder på højtryk med at blive klar med projektet. Hvis du vil høre nyheder om projektet som en af de første, så tilmeld dig her.

Bliv medlem

Bliv medlem

Klik her og støt vores

grønne arbejde

Her er du: Forsiden > Nyheder

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider