Bliv Vild Have-mentor

Er du vild med naturvenlige haver og har du lyst til at lære fra dig? Så bliv Vild Have-mentor!

Som Vild Have-mentor bliver du en del af Giftfri-haves landsdækkende indsats, hvor vi hjælper danskerne med at skabe mere liv i haven og i den bynære natur. Sammen gør vi naturen vild, hvor vi bor ved at skabe bedre levesteder for insekter og dyr.

Spændende kursus for Vild Have-mentorerne

Vil du være Vild Have-mentor får du et spændende kursus, hvor du bliver klædt på til at gå forrest og skabe biodiversitet og mere liv i haven og i den bynære natur.

På kurset får du redskaberne til at arrangere fælles indsatser i dit lokalområde for at gøre naturen vild, hvor du bor. Samtidig bliver du en del af et netværk af vild-havementorer, hvor I sammen kan udveksle erfaringer og inspirere hinanden. Når du har fuldført kurset, får du et flot kursusbevis.

På grund af Corvid-19-situationen foregår kurset online, men med mulighed for at mødes fysisk senere på sommeren. For at kunne danne meningsfulde netværk er kurserne opdelt i regioner, så vi sikrer at deltagerne bor i nærheden af hinanden.

Din opgave som Vild Have-mentor

Som uddannet Vild Have-mentor stiller du din viden til rådighed for andre ved at arrangere mindst et og gerne flere lokale arrangementer, der skal inspirere endnu flere til at give biodiversiteten et løft. Det kan f.eks. være, at du arrangerer guidede ture i lokalområdet for at tjekke biodiversiteten ud, eller at I sammen laver kvashegn og insekthoteller.

Samtidig skal du tilmelde dig Åben Giftfri Have i august 2021, hvor du viser din have frem (Læs mere om konceptet på Giftfri-Have).

Som Vild Have-mentor er du med til at give alle danskere en viden om de små, men vigtige tiltag, der kan skabe mere vild natur, der hvor vi bor og lever.

Kurset er for alle – nybegyndere som garvede. Det vigtigste er, at du har lysten til at gøre en forskel for naturen og i øvrigt er tilmeldt Giftfri-Have.dk (det er gratis).

Her sker det

Vild Have-mentorkurserne foregår på følgende datoer:

DEN 7/1 2021 (NORDSJÆLLAND)
Live online-kursus tirsdag d. 7. januar kl. 19–22.00 (du får linket tilsendt pr mail)
Tilmeldingsfrist 4. januar

DEN 12/1 2021 (MIDJYLLAND)
Live online-kursus den 12. januar kl. 19–22.00
Tilmeldingsfrist 7. januar

DEN 14/1 2021 (VESTJYLLAND)
Live online-kursus torsdag den 14. januar kl. 19–22.00
Tilmeldingsfrist 10. januar

DEN 21/1 2021 (FYN)
Live online-kursus torsdag d. 21. januar kl. 19–22.00
Tilmeldingsfrist 17. januar

DEN 26/1 2021 (SØNDERJYLLAND)
Live online-kursus tirsdag d. 26. januar kl. 19–22.00
Tilmeldingsfrist 21. januar

DEN 28/1 2021 (NORDJYLLAND)
Live online-kursus torsdag d. 28. januar kl. 19–22.00
Tilmeldingsfrist 25. januar

DEN 2/2 2021 (KØBENHAVN)
Live online-kursus tirsdag d. 2. februar kl. 19–22.00
Tilmeldingsfrist 28. januar

DEN 8/2 2021 (MIDTSJÆLLAND)
Live online-kursus mandag d. 8. feb kl. 19–22.00
Tilmeldingsfrist 4. februar

DEN 11/2 2021 (SYDSJÆLLAND)
Live online-kursus mandag d. 11. feb kl. 19–22.00
Tilmeldingsfrist 7. februar

Materiale og link fremsendes til alle deltagere når tilmeldingsfrist er nået.

Det med småt

No-show-gebyr

Kurset er gratis, men der er et begrænset antal pladser pr kursus (og rift om dem). Hvis du alligevel ikke kan deltage, tager vi et no-show-gebyr på 350 kr, hvis du ikke melder afbud til vildnatur@praktiskoekologi.dk senest 24 timer før
Det er en forudsætning for deltagelse, at du er tilmeldt Giftfri Have. (Tilmeldingen er gratis) Tilmeld dig på www.giftfri-have.dk

Modtag information

Ved at tilmelde dig kurset accepterer du at modtage yderligere information fra projektgruppen og at dine kontaktoplysninger bliver delt med netværket. Du kan til enhver tid afmelde dig mailinglisten igen.

Om »Giftfri Have«

Giftfri Have er et samarbejde mellem Landsforeningen Praktisk Økologi og Danmarks Naturfredningsforening, der er stiftet for at hjælpe danske haveejere med at droppe giften i deres have. Pt. er over 22.000 danske haveejere tilmeldt giftfri have med samlet 34.000 hektar. Nu tager vi skridtet videre og opfordrer de danske haveejere til at indtænke naturvenlige tiltag i haven. Giftfri have vil gennem mobilisering af 270 frivillige Vild Have-mentorer vise, hvordan man kan øge biodiversiteten i sin egen have og den bynære natur, hvor selv små tiltag giver flere levesteder.

Som en af de 270 Vild Have-mentorer bliver du en del af både et landsdækkende og et regionalt netværk, hvor Vild Have-mentorerne kan støtte og inspirere hinanden i at dele viden om, hvordan man får mere liv i haverne og i lokalområdet.

Velkommen til!

Vil du have 6 × Praktisk Økologi med posten?

Så meld dig ind nu. Det koster kun 410,– kr. om året. Så støtter dig også en grøn sag.

Meld dig ind her.

Her kan du læse Praktisk Økologi nummer 4–2020

Med skønne artikler, du kan blandt andet om Claudes økologiske planteskole, biodiversitet, plantefarve, flodkrebs og hvordan de plejer af en vild have.

God fornøjelse!

Her er du: Forsiden > Projekter > Bliv Vild Have-mentor

Søg:

StÝt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider