Sammen med Danmarks Naturfredningsforening vil gøre de danske haver giftfri.
Den 22. marts 2015 lancerede vi i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening kampagnen »Giftfri Have«. Formand Trine Krebs var bl.a. i P1 og præsentere kampagnen.
DN og Landsforeningen Praktisk Økologi vil inspirere haveejere til at droppe giften i haven. Hvert år bliver der brugt 30 tons gift mod ukrudt og skadedyr i de danske haver. Med initiativet ‘Giftfri Have’ vil vi inspirere haveejere til at droppe giften i deres have. Det gælder, uanset om man har en parcelhushave, en kolonihave, en have ved sommerhuset på landet eller en gårdhave i byen.
Gift er skadeligt for vores grundvand, miljø, dyr og sundhed, uanset hvor det bruges. Vores mål for kampagnen er, at vi i 2020 har registreret 100.000 giftfrie haver i Danmark. Hvis en have i gennemsnit er på 550 m², så kan vi sammen sikre et sprøjtefrit areal på 55 km2. Det svarer til et areal på 10 m² for hver dansker.
Vi håber, at mange af jer vil støtte op om kampagnen ved at lave arrangementer i lokalnetværket, der på den ene eller anden måde har relation til temaet »Giftfri Have«. Samtidig vil vi opfordre jer til at tage kampagnematerialet med ud på markeder og andre steder, hvor I er. I kan lave aktiviteter i samarbejde med DN’s lokalafdelinger og det lokale vandværk, som støtter op om kampagnen.
Mangler I inspiration, kan I evt. kontakte jeres lokale haveambassadører, som I finder på www.merelivihaven.dk