24. november 2015

Peter Norris’ havekalender

Peter Norris’’ havekalender retter sig mod dyrkning af frugt og (primært) grønt i en almindelig køkkenhave. Den er baseret på hvad Peter Norris, medlem af Praktisk Økologi, selv dyrker i sine bede og mistbænke og hvordan han dyrker afgrøderne ganske intensivt. Det er Peters personlige kalender med hans erfaringer fra sin have, som han har valgt at dele. Den kan derfor ikke kopieres direkte, men er en inspiration.

Download havekalenderen som kalenderoversigt

Peter Norris’ havekalender

Kalenderen revideres selvfølgelig løbende på bagrund af nye erfaringer, ideer og lyster – men her ved slutningen af 2015 ser den ud som i det følgende.

Havekalenderen er naturligvis inddelt i måneder, og under hver måned i:
1. Primo
2. Medio
3. Ultimo

Januar

  • 2. Peber sås. Må gerne sås sidst i januar for at være rimelig store når de skal udplantes i bænk eller drivhus midt i maj. Kan ompottes 3–4 gange.
  • 3. Kommende hestebønnebed får træaske
  • 3. Hvidløgsbed får møg og træaske
  • 3. Stenfrugt får kalk. Kirsebær og blommer. Også lidt til fersken og abrikos.

Februar

  • 1. Forårsløg Ishikura sås. Udplantes marts.
  • 1. Salat sås inde til senere udplantning i mistbænk i marts.
  • 1. Tidlige tomater sås. Bloody Butcher – en 4–5 dage efter peber. Ca 5. februar. Skal helst være store med begyndende frugter når de udplantes i mistbænk fra midt i april.
  • 2. Kartofler stilles til forspiring.
  • 2. Overvintrende løg får gødning. Skal være kvælstofholdig. Hønsemøgopløsning.
  • 2. Løg sås inde i pluggbox. 2–4 frø pr celle
  • 2. Spinat sås til tidlig frilandshøst. Udplantes marts.
  • 2. Valsk bønne sås inde, udplantes friland marts.
  • 2. Ært sås inde i roottrainer. Udplantes i mistbænk eller under dække på friland i marts til høst i juni.
  • 3. Tidlige rødbeder sås i pluggbox, 3–4 frø pr celle. Udplantes under plast sidst i marts.
  • 3. Radiser sås i drivhus
  • 3. Sessantina grossa (rapini) sås. Udplantes i mistbænk start april.

Marts

  • 1. Beskær figen
  • 1. Blåbær beskæres. Bedet får hønsemøg.
  • 1. Kommende kartoffelbede dækkes med klar plast
  • 1. Kartoffelbede får træaske. Skal have en håndfuld pr m².
  • 1. Overvintrende spinat gødes. Skal have flydende gødning så snart der kommer ny vækst.
  • 1. Persille og dild sås inde
  • 1. Salat sås inde til udplantning på friland
  • 1. Tomat sås til hus og bænk
  • 2. Efterårshindbær klippes ned.
  • 2. Sommer- og efterårsporre sås til udplantning efter tidlige kartofler. Sås i større kasser, så de kan blive 25 cm lange inden udplantning.
  • 2. Spinat sås inde til udplantning friland
  • 2. Valsk bønne sås. Sås inde i roottrainers. Sås ca 15. marts for at have en passende størrelse når de skal udplantes mellem kartofler midt i april.
  • 3. Bladselleri sås. Sås sidste halvdel af marts. Sås i overfladen, skal næsten ikke dækkes. Bedst at så i pluggbox og senere omplante til potter et par gange. Udplantes sidst i maj.
  • 3. Løgbede får træaske
  • 3. Rødbeder sås inde 2–3 frø pr celle i pluggbox. Sås tidligst 23. marts, da der stadig kan komme meget frost midt i april når de skal udplantes.

April

  • 1. Rødbeder sås i pluggbox. Sås ca 1. april, udplantes maj i bed hvor der skal være majs.
  • 1. Vinterporrer sås. Kan fx sås ca 10.april i pluggbox eller lille flamingokasse og udprikles i større kasser. Skal bliver mindst 25 cm inden udplantning. Udplantes juni efter tidlige kartofler
  • 1. Ærter sås på friland.
  • 2. Blomkål, spidskål og rødkål sås til udplantning efter tidlige kartofler. Sås ca 15. april, da de ofte først kan udplantes efter 1. juni.
  • 2. Broccoli sås som hovedafgrøde ca 15. april. Så har de størrelsen til udplantning ca sidst i maj. Skal ikke stå for varmt. 20 styk plantes i 3 rækker forskudt m 40 cm afstand.
  • 2. Bønner (dværg) sås til mistbænk efter overvintrende spinat. Sorter Delinel og Speedy, 21 styk, udplantes i bænk – afstand 15 cm i 3 rækker. Der går 3 uger fra såning til udplantning – sås ca 15. april.
  • 2. Første hold agurker sås. Sås samtidig med frilandstomaterne.
  • 2. Majs sås inde.Tidligste majs sås 15. april
  • 2. Tomat sås til friland. Må ikke sås før 15. april – ellers blir de for store inden udplantning først i juni
  • 2. Visne blade fjernes på jordbær
  • 3. Courgetter sås. Sås sidst i april så de er store til udplantning sidst i maj under fiberdug. Hvis courgetter skal udplantes efter nye kartofler, skal de tidligst sås 25. maj.
  • 3. Slikært og ært sås. Ca 3 uger efter forrige såning.

Maj

  • 1. Majs sås. 3 uger efter første hold.
  • 1. Basilikum sås til bænk. Sås i pluggbox. Sås ikke tidligere end starten af maj, da den skal udplantes i bænk efter tidlig salat/løg fra først i juni.
  • 1. Efterårshindbær udtyndes. Udtyndes til ca 10 pr meter når de er 30–40 cm høje.
  • 1. Kål sås. Blomkål, rødkål, savoy, og spidskål sås til efter tidlig spinat.
  • 2. Hvidløgsbede grundvandes, hvis jorden ikke er mættet og bladene ikke er begyndt at gulne.
  • 3. Forårsløg sås, fx til udplantning mellem buskbønner sidst i juli.
  • 3. Gulerødder sås til vinteropbevaring. Sås fra sidst i maj til først i juni
  • 3. Majs sås. Dvs ca 3 uger efter andet hold. Udplantes efter tidlig salat, spinat mm.

Rødbede kan forkultiveres til udplantning som efterafgrøde, når et bed giver plads til det. Foto: Peter Norris

Juni

  • 1. Rødbede sås i pluggbox til udplantning som efterafgrøde.
  • 1. Savoy vinterhårdfør sås. Sås ca 1. juni – senere såning kan måske ikke udvikle faste hoveder til midt i oktober. Udplantes juli.
  • 1. Sidste hold ærter sås
  • 1. Stangbønne sås ca 12. juni. Udplantes efter tidlige kartofler.
  • 2. Broccoli sås. Green Magic. Sås midt i juni (senest 15.) for at kunne nå at danne hoveder pr oktober. Udplantes efter kartofler.
  • 3. Savoy Salarite, Vorbote og King sås til udplantning efter løg. Sås ca 26. juni – senere såning kan måske ikke udvikle faste hoveder til midt i oktober. Udplantes juli.
  • 3. Sidste hold majs sås ca 20.6. Udplantes efter hvidløg.

Juli

  • 1. Aspargesbed gødes med kompost
  • 1. Buskbønner sås til udplantning efter kartofler
  • 1. Bladselleri får gødningsvand
  • 1. Stangbønner sås til efter løg. Fasold. Høstklar efter ca 6 uger.
  • 2. Salat sås til ledig plads

August

  • 1. Rucola sås til efterårshøst
  • 1. Salat sås til efterår og tidlig vinter. Sås ca 10.8. til udplantning midt september i mistbænk. Sort Winter Gem.
  • 1. Spinat sås – tidligst 1. august til udplantning fx efter ærter, tidlig majs, løg, hvidløg mm. Tidligere såning går ofte i stok. Der sås i pluggboxe. Skal evt stå længe i plugg så de ikke kommer i jorden for tidligt og bliver stresset af evt varme og tørke
  • 2. Løg sås til overvintring. Sort: Sturon, Fire King, Senshyu,Yellow. Sås 18. august. Sås i pluggbox 2–3 frø pr celle. Udplantes sidst i oktober.
  • 3. Komatsuna sås. Udplantes efter tidlig tomat i mistbænk sidst i september.
  • 3. Mizuna sås til mistbænk og drivhus. Sås ca 25. august. Kan senere sættes i potter i drivhus indtil udplantning når tomater ryddes.
  • 3. Snitløg Shimonita og Kaigaro sås til overvintring. Sås i pluggbox, udplantes i drivhus okt-nov.

Spidskål og broccoli, der skal høstes til foråret, sås i pluggbox i september. Peter Norris sår overvintrende spidskål (Hispi) og broccoli (Aquiles), som senere omplantes til små potter, overvintrer i drivhuset, og udplantes i mistbænke i marts. Foto: Peter Norris

September

  • 1. Radiser sås i bænk eller drivhus. Sort Rudi.
  • 1. Salat sås til overvintring. Arctic King og Winter Gem. Sås i pluggbox.
  • 1. Spinat Palco eller Tetona sås til overvintring i drivhus og mistbænk. Udplantes oktober–november. Sås også direkte på friland i september hvis der er plads.
  • 2. Spidskål og broccoli sås til overvintring. Broccolisort Aquiles. Der skal bruges 13 styk til en mistbænk – skal udplantes i 3 hovedrækker med 40 cm imellem, og så 2 planter i hver af de to mellemrækker. Så fylder de bænken ud, og danner flere sideskud. Der sås 18 planter. Spidskålsort Hispi. Der skal bruges 15 styk til en bænk. Der sås 20 planter.
  • 3. Potte purløg. Purløg graves op og sættes i potter i et bed, flyttes senere til drivhus. Tages ind til brug i løbet af vinteren.

Oktober

  • 1. Overvintrende blomkål sås inde ved 20°. Overvintrer i potter i drivhus, men sættes i værksted ved hård frost. Udplantes marts i bed under plast.
  • 3. Hvidløg sættes. Hvidløgene deles i fed, som sættes i 5–7 cm dybe riller, så der er ca. 4 cm jord over løget. I rækken skal der være 10–12 cm afstand mellem feddene og 25 cm mellem rækkerne. Til vinter gives bedet hønsemøg og træaske. Ph skal være 7.
  • 3. Overvintrende broccoli og spidskål ompottes til større når rødderne fylder bunden af 5 cm potter.

November

  • 1. Hvidløgsbede vandes. Skal vandes de første 3 uger efter lægning.
  • 2. Så ærter i mistbænk til overvintring. Sort Exzellenz sås i 3 dobbeltrækker.

Besøg Peters have

Hvis du er medlem af Landsforeningen Praktisk Økologi, kan du besøge Peters Have på vores medlemsnetværk Havelyst.dk. Her finder du flere års havedagbogsnotater og mange billeder af den intensive dyrkning.

På Havelyst kan du også besøge flere hundrede andre økologisk dyrkede haver. Vore medlemmer har stor dyrkningserfaring, og mange dyrker med flere afgrøder på jorden om året.

Her er du: Forsiden > Nyheder

Søg:

StÝt Havenyt.dk

Til forsiden…