7. februar 2017

Samtalens mirakel

Leder i Praktisk Økologi 1/2017

Af Trine Krebs, formand for Landsforeningen Praktisk Økologi

Til den kommende generalforsamling i april 2017 takker jeg af som formand og som bestyrelsesmedlem for Landsforeningen Praktisk Økologi. Der har jeg arbejdet i bestyrelsen i 8 år og været formand i 5 år. Jeg smækker ikke med døren og ved i hjertet, at jeg er livslangt medlem af PØ. Jeg går, mens legen er god, og så har jeg også en helt klar fornemmelse af, at der skal gives plads til nye blomster i vores så vigtige, økologiske, demokratiske have.

Jeg har knoklet for PØ, og jeg har haft mange store opgaver – også mange, som jeg ikke selv valgte, og som på ingen måde var særligt fornøjelige. Og så har jeg valgt mig kæmpestore fornøjelige opgaver, som jeg ser tilbage på med en glædelig juhuu-følelse. Jeg er så glad og taknemmelig for, at alt det arbejde har båret frugt, og at idéen med at skabe Mere Liv lever overalt i foreningen. Jeg ved godt, at intet kunne skabes uden alle de helt vidunderlige, levende og engagerede medlemmer og medarbejdere. Jeg takker, ydmygt. Af hjertet tak for hver eneste af jer!

Liv er vigtigt, men gør det naturligvis ikke alene. Der skal også være struktur, fællesskab, tillid, ­respekt, fælles sprog, procedurer, økonomi, glæde og energi – og ja, for mig rummer ordet liv faktisk alle disse ord. Eller ordene er forudsætningen for det ­demokratiske liv.

Det demokratiske er jeg vokset med i PØ, og jeg ser det som vores vigtigste fælles opgave at sikre demokratiet i fællesskab. Økologi er vigtig, have er vigtig, selvforsyning er vigtig – men i det demokratiske arbejde, som jeg har holdt højt i 8 år, er jeg blevet mere og mere bevidst om, at det, som er det mest dyrebare i vores forening, i vores samfund, i vores verden, er at vedligeholde, genskabe, udvikle og kere os om vores dyrebare demokrati.

En forening som PØ er et lille hjul i det store, demo­kratiske samfund. Men det gør ikke hjulet mindre vigtigt eller ubetydeligt, for den demokratiske samtale skal leve og smøres overalt. Den demokratiske muskel skal trænes overalt, hvor vi går og står, så den ikke bliver slap og forfalden til despoti og ensomhed.

Jeg havde i 2016 fornøjelsen at høre professor Peter Harder fra Københavns Universitet holde et fantastisk foredrag: Demokrati, gensidig tillid og respekt for fakta – hvordan kan den demokratiske samtale genrejses? Det er mit store håb, at medlemmer i PØ vil forsøge at få Peter Harder eller andre dygtige demokratieksperter ud og tale i lokalsamfundene, for hans vid, sprog og knivskarpe analyse af, hvor skidt det står til med demokratiet lige nu i vores midte, men også hvor meget håb, han ser for demokratiet her midt i en tid, som både ser mørk, svær og trist ud, er svært opbyggelig. Jeg har Peters noter fra foredraget, som alle kan rekvirere ved at skrive til mig.

Her i min andensidste leder som formand for PØ vil jeg springe alle Peter Harders gode mellemregninger over og gå lige til hans vigtige og livgivende konklusion: Vi skal reagere fokuseret og konstruktivt. Vellykket demokrati skal både repræsentere og styre. Mennesker vil gerne tænke og handle i fællesskab. Tillid er det klister, som får demokratiet og vi’et til at hænge sammen. Herunder er det vigtigt, at vi har tillid til et fælles vidensgrundlag. Vi må ikke være mere opsatte på at bekæmpe »de andre« end på at fastholde et demokratisk fællesskab – hvis vi gør det alligevel, saver vi den gren over, som vi selv sidder på. Vi skal passe på de eksperter, som ikke ligger under for den fremherskende, offentlige informationskontrol. Og så skal vi hylde dem, som indrømmer, at de tog fejl, og ikke ligge under for pressens sensation, når vi endelig igen har fanget én i at ændre mening, for udgangspunktet for demokratiet er jo netop, at vi i den gode samtale bliver klogere og skifter standpunkt. Vi skal hylde det gode kompromis og dem, der drives af rene/ædle holdninger (modsat populisme) – og vigtigst af alt, så skal vi alle steder, hvor vi er, lever og ånder, forsøge at skabe plads til den gode samtale. Og den, siger Peter Harder, den kender alle – fra ­familien, fra ægteskabet. Den gode samtale skal vi give plads og rammer og tid overalt, hvor vi kommer frem, også i vores dejlige PØ. Kommunikation er kun vellykket, hvis »vi« forstår hinanden – ikke hvis »jeg« bare får min vilje – og det er lidt af et mirakel!

Mit nytårsfortsæt er, at hver gang at jeg skal til at sige åhhh, det er også politikernes skyld, og ja, I ved, det er jo blevet så almindeligt lige nu, at vi ypper kiv overalt og synes, at alle mulige synes og gør noget helt forkert, så vil jeg tænke: Spændende, her er vist grobund for en mirakuløs samtale.

Godt nytår! Jeg håber for os alle, at vi finder tid, rum og plads til mirakuløse samtaler i 2017.