Historie

Landsforeningen Praktisk Økologi har eksisteret siden 1988 og har i dag ca. 4.000 medlemmer. Meget er sket siden 1981, hvor bladet »Praktisk Økologi«, som stadig eksisterer i dag, så dagens lys. Har du lyst til at læse vores historie mere detaljeret, så hent PØ’s historie fra medlemsbladet juli 2015.

1981: Tidsskriftet Praktisk Økologi ser dagens lys. Bag tidsskriftet står Troels V. Østergaard

1988: Forlaget Skarv ønsker ikke længere at udgive tidsskriftet. For at bevare tidsskriftet går en række læsere sammen om at stifte foreningen Praktisk Økologi. Formålet er at drive tidsskriftet som medlemsblad og samtidig oplyse om økologisk havebrug og landbrug

1990: 7,8 ha. jord opkøbes til en økologisk demonstrationshave

1994: Den Økologiske Have åbner for publikum

1995: Foreningen lancerer sin første hjemmeside: oekologi.dk

1998: Den Økologiske Have omdannes til en fond med egen bestyrelse

2002: Foreningen lancerer hjemmesiden Havenyt.dk, hvor danske haveejere kan finde viden om miljøvenlig havedyrkning

2008: Foreningen etablerer havenetværket Havelyst.dk, som er et mødested for medlemmerne, hvor de kan skrive havedagbog

2013: Del Jorden lanceres. Hjemmesiden skal hjælpe danskere med at bytte og dele planter, jord, frø, overskudsfrugt og meget mere. Samme år skydes Mere Liv i Haven-festivalen i gang for første gang. Den afholdes på Makvärket ved Holbæk

2014: Foreningen får 3-årigt støtte fra Veluxfonden til Mere Liv i Haven, som skal sætte gang i lokale øko-havenetværk over hele landet, der er gratis og åbne for alle

Her er du: Forsiden > Om os > Historie

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider