10. februar 2010
Kære abonnent.
Velkommen til PØ‘s første nyhedsbrev. Med et nyhedsbrev ønsker vi at være i stand til at fortælle historier med kort varsel, for sådan er verden. Vi vil som forening gerne være i bedre kontakt med vores medlemmer. Vi skal kunne sætte os i kontakt med hinanden, hvis der er noget i gære. Eller det kan være, der er en god anledning til at mødes lokalt. Vi vil markere vores politiske profil med større kraft og viderebringe, hvad vi mener der har interesse. Vi vil kommentere, hvor dette er påtrængende, og vi vil bruge PØ’s site www.oekologi.dk. Vi vil SUPPLERE og ikke konkurrere med os selv og vores dejlige blad Praktisk Økologi eller vores to meget aktive sites www.havenyt.dk og www.havelyst.dk.
Alle kan læse med, og er velkomne! Kender du nogen, der kunne have interesse for indholdet, er du velkommen til at sende det videre. Meld dig ind i foreningen, hvis ikke du allerede er medlem!
Per Kølster, næstformand
5. februar, 2010
Danske forskere deltager aktivt i at udvikle et gensplejset æble, som skulle være »allergivenligt«. Nuvel, om det lykkes kan det teoretisk set være godt for de der er allergiske overfor æbler. Men det er et godt spørgsmål om det i sidste ende fungerer. Og hvad værre er: Pollen fra naboens gensplejsede æbletræ vil spredes! Og før vi får set os om vil al verdens æblekerner indeholde gmo-egenskaben. Og hvad sker der så? Ingen ved det. Jo, en ting er sikkert: træet kan patenteres. Og herefter ejer patentindehaveren rettighederne til alle æbletræer i verden, som er blevet »smittet« med gmo-genet! PØ mener således at Århus Universitet skulle skamme sig og holde sig langt væk fra dette snigende forsøg på at skabe goodwill for gmo.
Læs mere
www.fyens.dk/article/1328082:Indland-Fyn--Gen-mad-ind-ad-bagdoeren
og
politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article405475.ece
/PK
»Hvis vi først har sluppet en gensplejset organisme løs i landskabet, kan den ikke på nogen måde tilbagekaldes«. (Bolette Crossland, gartner og kronikør)
Læs denne klokkeklare kronik i Politiken 5.2.10. politiken.dk/debat/kroniker/article892845.ece
/TH
Er Danmark virkelig Europamestre i lavt antibiotikaforbrug til dyr, som Fødevareministeren påstår? Ikke ifølge Naturkomiteen, der på deres hjemmeside har samlet forskellige eksperters undersøgelser i sagen. Hjemmesiden er udbygget med lidt mere materiale om resistens og antibiotika. Bl.a. et uddrag fra professor Kolmos’ kronik fra 2008 om den resistente, farlige stafylokok, MRSA. Tankevækkende er det, at inficerede bedrifter på grund af spredningsrisikoen ikke må modtage besøg af skoleklasser, arbejdstøj skal helst ikke vaskes i boligen men blive i stalden, og personale skal oplyses om sundhedsrisikoen. Men svineavlerens børn må gerne fortsat komme i skolen og børnehaven. De smitter åbenbart slet ikke. Spørgsmålet er ikke om men om hvornår antibiotika bliver ineffektivt som menneskemedicin.
Læs mere
www.naturkomite.dk/kampagne/dokumentation.htm
Fødevaremisnisteren er nu ude med en ny ordning, der skal forhindre rutinemæssig brug af antibiotika i de danske svinestalde. Et såkaldt »Gult Kort«. Læs om den her: www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18486&PID=169609&NewsID=5956&Action=1
Samtidig skal der forskes i antibiotikaresistens, og der er afsat 11 mil. kr. til to forsningsprojekter. Mere her: www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18486&PID=169609&NewsID=5957&Action=1
/TH
www.havenyt.dk er stedet for de foretagsomme og haveglade. Det gælder også, når interessen handler om husdyr. Vi har imidlertid været igennem en frygtelig depressiv periode, hvor angsten for fugleinfluenzaen og myndighederne indgreb helt har overskygget glæden ved det lille husdyrhold. Og havenyt har været tavs. Men det er værd at notere sig, at fugleinfluenzaen ikke har vist sig truende i horisonten i længere tid. Vi kan godt slappe af, glemme vores neurotiske angst for at invitere døden indenfor bare ved tanken om at erhverve en flok dejlige fjerkræ. Nej tværtimod! Se at komme i gang. Skaf kyllinger, ællinger, gæslinger, duer og se at få haver og baggårde og så videre til at blive befolket af gokkende, snadrende og skræppende fugle. Og læs så den dejlige artikel om kyllinger på havenyt her: www.havenyt.dk/artikler/dyr_i_haven/dyrehold/1040.html.
Og er du i tvivl om noget som helst så spørg de ansvarlige her: Fødevarestyrelsen 33 95 60 00 fvst@fvst.dk
/PK
Kan køer fodret med udelukkende græs og hø redde klimaet? I forbindelse med klimatopmødet i december i København stod økologisk jordbrug for skud: Økologerne har mange køer, mange køer er lig med stort udslip af den klimaskadelige methan. Det er endda gået så vidt, så det er lykkedes nogle at fremstille den mest uhyrlige måde at holde kvæg på som klimavenlig, nemlig den hvor dyrene fodres med majs fremfor græs (USA). Det er nemlig græsset der omsat i koens vom danner methanen. Svært at argumentere imod, med mindre man ser det hele i et lidt større økologisk perspektiv: Vi skal fortsætte med at holde kvæg, de er en afgørende positiv faktor i at beskytte og bevare jordens frugtbarhed – en positiv klimafaktor. Og så skal vi nok indstille os på at vi skal ha’ lidt færre køer. Det harmonerer fint med hvordan vi spiser. Amerikanske Time Magazine har en interessant artikel med gode pointer og illustrationer.
Læs her
www.time.com/time/magazine/article/0,9171,1953692,00.html
/PK
Nu sker der for alvor noget med de traditionsrige københavnske skolehaver. En stor bevilling fra Københavns Kommune er den saltvandsindsprøjtning der skal til. Camilla Friedrichsen (også bestyrelsesmedlem i PØ) er daglig leder gennem flere år.
Læs mere
www.kbhskolehaver.dk
/TH
NOAH indbyder til debatmøde torsdag den 11.2.10 kl 18.30–21.30 i København.
Læs mere om arrangementet her: noah.dk/index.php/energi/noah-indbyder-til-debatmoede-11-februar-hvad-kom-der-ud-af-cop15/
/TH
Vi minder om at den årlige generalforsamling og årsmøde afholdes den 6. marts fra kl. 11.00 i Det Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg. Temaet for årsmødet er »Pesticider, naboproblemer og andre skærmydsler«. Læs mere om programmet for årsmødet i Praktisk Økologi blad nr 1/2010 eller på www.oekologi.dk
Tilmelding på info@praktiskoekologi.dk eller tlf. 70208383.
/TH
Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev? Tilmed dig her…
Her er du: Forsiden > Nyhedsbrevsarkiv > 2010 > Nyhedsbrev nr. 1