17. september 2010
Kære Abonnent.
Der er drama i Rusland, hvor måske verdens største samling af frugt og bærsorter er ved at blive jævnet med jorden. Læs mere nedenfor, og hjælp med en underskrift.
Også GMO denne gang: Se hvor i Danmark du ikke skal regne med at kunne dyrke økologiske majs!
Klik dig videre via links og bliv meget klogere.
God læselyst. Noget kræver muligvis en ekstrastærk kop kaffe til at skylle efter med…
Per Kølster og Tine Hage
Vavilov-instituttet i St. Petersborg, Rusland, driver en af verdens største gensamlinger med bl.a. 600 æblesorter og flere tusinde bærsorter, mange idag yderst sjældne. Denne helt unikke samling af levende kulturarv er indenfor de sidste par dage muligvis blevet reddet på målstregen, selvom der var truffet endelig beslutning om at jævne den med jorden til fordel for et boligbyggeri. En verdensomspændende underskriftindsamling, iværksat af foreningen Global Crop Diversity Trust har i første omgang sat byggeprojektet i bero, mens instituttets sag vurderes nærmere af bl.a. den russiske president Medvedev. Men genbanken er langt fra reddet endnu. En sand gyser. Der er i skrivende stund samlet næsten 18000 underskrifter, målet er 25000.
Læs mere om sagen og skriv under her: www.change.org/croptrust/petitions/view/tell_the_president_of_russia_to_stop_the_destruction_of_the_future_of_food
/TH
Jagten på alternative brændselsemner har fået tilhængere af biomasse til energi til at indse, at hvis Danmark skal satse på biobrændsel i fremtiden bliver vi nødt til at importere en stor del af det. Hvordan skal det ske? Man ser for sig lastbil efter lastbil, fragtskib efter fragtskib i pendulfart mellem Danmark og den øvrige verden, læsset med halm, træ, majs og andet brændbart. Hvori ligger bæredygtigheden? Og kan det virkelig betale sig? Næppe!
Halm er ikke affald, halm er nødvendigt for at vedligeholde jordens biomasse, muldlaget og frugtbarheden, halmen bruges til dyrenes størelse og burde være meget mere udbredt. Men de konventionelle spaltestalde overflødiggør halmen og gør den til en billig råvare for varme- og energiproducenter. Dyrene betaler og jorden betaler. Men de har det til fælles, at de ikke har nogen stemme.
Læs mere om import af biomasse her: www.altinget.dk/artikel.aspx?id=114266&ref=newsletter&refid=6944
/TH & PK
I USA har man erkendt at risikoen for krydsning mellem genmanipulerede Round-up-resistente roer og beslægtede afgrøder er for stor. Derfor er tilladelsen til at dyrke disse roer tilbagekaldt.
Læs mere her: www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2010/8/25/StopforgmoroeriUSA.htm
Det er jo ikke kun hos roer at dette fænomen kan opstå, af selvsamme årsag er det nu umuligt at dyrke økologisk raps i Canada, da GMO-raps vurderes at have spredt sig og krydset sig ind i vilde arter over hele landet.
Læs mere om forurening med GMO her: ing.dk/artikel/110850-gensplejset-raps-spreder-sig-vildt-i-naturen
/TH
Økologisk Landsforening har lanceret et Danmarkskort, hvor landmænd, der ikke ønsker at dyrke GMO-afgrøder kan plotte sig ind. På kortet ses også hvor i landet, der dyrkes GMO-afgrøder på forsøgsbasis!
Se kortet her: mapalist.com/Public/pm.aspx?mapid=108640
Læs mere fra ØL om GMO her: gmofri.dk/gmo-fri-markdrift/gensplejsning-og-gmo.aspx
/TH
Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev? Tilmed dig her…
Her er du: Forsiden > Nyhedsbrevsarkiv > 2010 > Nyhedsbrev nr. 14