28. maj 2010
Kære Abonnent.
Det bliver stadig vanskeligere at være småproducent, når man bliver slået i hartkorn med de største spillere på markedet. Nye lovforslag vil lægge yderligere afgifter på såkaldte frugtdrikke og det går ud over allerede trængte ciderproducenter.
Kampen om sandhederne i landbruget og miljøet bliver mere og mere ophedet. Senest har det ført til en stævning af Danmarks Naturfredningsforenings René la cour Sell.
Og så har vi en rettelse i linket til forrige nyhedsbrevs indslag om GUDP.
Venlig Hilsen
Per Kølster og Tine Hage
Regeringen arbejder hårdt på et lovforslag (L216) om at gøre det dyrere at købe ciderprodukter. Loven sigter specifikt mod at begrænse unges storforbrug af alkoholsodavander. D.v.s. søde frugtbaserede drikke med alkohol. Et fænomen der var ukendt før i tiden og som alene fremmes af en industri, som hæmningsløst spekulerer i unges forbrug og vaner. Så langt så godt. Heri kan vi kun være enige, altså begræns uvæsnet. Men. Ordet cider misbruges i forhold til sin oprindelige mening, nemlig at cider er en drik af ren most som er gæret. Det gamle danske ord most betyder i øvrigt cider, mens ordet cider er fransk. Nu er det sådan at denne originale form for cider normalt slet ikke tiltrækker børn, da den er tør og normalt indeholder en del bitterstoffer. Vi var derfor en lille gruppe der onsdag den 19. maj drog ind og fik foretræde for Folketingets Skatteudvalg for at forklare sagen. Så venner af naturens dejlige produkter, det ser ud til vi kan ånde lettet op. Der er nemlig indført en undtagelse af den cider, der er fremstillet af 100% saft.
Sådan!
Og vi ser frem til at den spirende forståelse og påskønnelse af dette vidunder af en drik kan få rigtig vind i sejlene. For ca 100 år siden skete der det, at der blev lagt en unfair skat på »mousserende dansk frugtvin«, utvivlsomt for at sikre bryggeriernes succes. Og derfor fik vi ikke en blomstrende ciderverden i frugtavlens glansperiode fra 20-erne og frem. Det ser ud til at det er lykkedes at undgå at denne misere gentager sig. Men følg med, og reagér, hvis behandlingen af lovforslaget viser sig ikke at skåne den rene vare.
Lovforslagene kan læses her: www.ft.dk/samling/20091/lovforslag/L216/index.htm
/PK
For et par dage siden fortalte vi om Fødevareministeriets nye udspil på økologifronten. Desværre har de flyttet rundt på siden og linket der fulgte med nyheden fører ingen steder hen. Her er et link, der virker: www.fvm.dk/Groent_Udviklings-_og_DemonstrationsProgram.aspx?ID=42556
/TH
Et flertal i folketinget har besluttet, at den Danske GMO-lov skal give større mulighed for at sige nej til GMO. Blandt de mest omdiskuterede punkter i den Danske GMO-lov fra 2004 er det såkaldte sameksistensprincip, der har vist sig at være en umulighed i et så lille land som Danmark. Desuden skal det blive nemmere at forske i konsekvenserne, både de miljømæssige og helbredsmæssige, af dyrkning af genmodificerede fødevarer.
Læs mere her: www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/aktuelt-om-oekologi/oeko-nyheder/2010/maj/enigt-folketing-danmark-skal-have-ny-gmo-lov.aspx?utm_source=email&utm_medium=Nyhedsbrev&utm_content=CenterNyhed-1-LaesMere&utm_campaign=Nyhedsbrev_27_maj_2010
Læs de punkter, der er blevet vedtaget her: www.okologi.dk/media/614695/folketingets%20gmo-vedtagelse_26.05.2010.pdf
/TH
Dansk Landbrug er til stor diskussion for tiden, hvor bl.a. regeringens seneste udspil »Grøn Vækst« har sat sindene i kog. Et indlæg i debatten fra DN’s René la cour Sell har medført flere trusler og en stævning fra foreningen Bæredygtigt Landbrug".
Læs om sagen her: dn.dk/Default.aspx?ID=7749&PID=39943&NewsID=1489
og læs mere her: www.dn.dk/Default.aspx?ID=1339&PID=2021&NewsID=1475
/TH
Har man god tid, er der i øjeblikket en interessant debat på nettet, hvor alle, der har noget på hjertet kan deltage.
Debatten findes her: https://www.mm.dk/kan-det-danske-landskab-overleve-fremtidens-landbrug?utm_source=mm.dk&utm_medium=newsletter&utm_content=mm-brief&utm_campaign=mm-brief-2010–05–16
/TH
Det skulle efter sigende ikke kunne lade sig gøre, men man finder desværre stadig flere tilfælde af glyphosat (Roundup) i grundvandet. Roundup er i sin tid blevet markedsført som det mest uskadelige ukrudtsbekæmpelsesmiddel, der skulle blive opløst til uskadelige kemiske forbindelser efter ganske kort tid i jorden. Men tilsyneladende ikke alt bliver uskadeliggjort, og nu slår vandværkernes forening DANVA alarm, for det grundvand, der i dag bruges til drikkevand bliver ikke undersøgt for tilstrækkeligt mange mulige giftstoffer, deriblandt glyphosat.
Læs mere her: www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/05/14/165413.htm
Grundvandsrapporten kan findes på GEUS’s hjemmeside: www.geus.dk søg under nyheder d. 6. maj 2010
/TH
Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev? Tilmed dig her…
Her er du: Forsiden > Nyhedsbrevsarkiv > 2010 > Nyhedsbrev nr. 7