12. juni 2010
Kære abonnent.
Ministeren havde torsdag inviteret en bred gruppe af økologer, bl.a. undertegnede, til at diskutere økologiens fremtid. Ministeriet har allerede udsendt en rapport om mødet og du kan læse en masse ideer og synspunkter i rapporten, som vi linker til i dag. God fornøjelse!
Mange Hilsner
Per Kølster
Regeringen har sat som mål at fordoble det økologiske areal frem til 2020. I dag er arealet som Fyn! I torsdags var nogle af hovedaktørerne i den Danske økologisektor samlet på Krogerup Avlsgård i Nordsjælland for at drøfte mulighederne for at denne udvikling kan komme til at ske. Fødevareminister
Henrik Høegh, havde inviteret producenter, folk fra forarbejdnings- og afsætningsindustrien, forskere og interesseorganisationer til at udvikle ideer til at nå målet om en fordobling af det økologiske areal. Allerede nu kan man læse rapporten på nettet. Mange og gode ideer kom i spil, og man fornemmer en positiv stemning og optimisme. Vi vil have meget mere økologi i Danmark, tak!
Politisk er der selv sagt uoverensstemmelser, som især kom til udtryk i ministerens stædige fastholden af at udviklingen skal være markedsstyret. Fra deltagerne blev der givet kraftigt udtryk for, at det offentlige skal gå forrest med en præcis målsætning om økologiske indkøb. Ja, var ministerens svar, men kun gennem motivation. Ingen ‘tvang’, som han kaldte det. Vi mener det havde været på sin plads at få defineret et mål om, lad os f.eks. sige 10% mere økologi for hvert år i den offentlige sektor. Det gi’r 100% på en passende årrække, og kan være en solid motor for afsætning og arealudviklingen.
Læs mere her: www.fvm.dk/Files/Billeder/1Landbrug/oekologi/Debatdag%202010/10.06.10_FVM_rapport.pdf
/PK
Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev? Tilmed dig her…
Her er du: Forsiden > Nyhedsbrevsarkiv > 2010 > Nyhedsbrev nr. 8