18. juli 2010
Kære Abonnent.
Så er det blevet sommer i Danmark, og tiden er præget af ferie. Hvis vejen går omkring København har vi i dette nyhedsbrev samlet lidt forskelligt inspiration i form af åbne haver i hovedstaden.
Vi har også endnu et fælles initiativ imod GMO i Danmark med på nyhedslisten; Danmark skal markedføres som GMO-frit land, læs mere herunder.
God fornøjelse og god læselyst.
Per Kølster og Tine Hage
Rundt omkring i København findes der mange spændende og frodige haver. Man skal bare lige vide, de er der. Praktisk Økologi har just afholdt en velbesøgt medlemstur rundt til en håndfuld af disse haver, og var du ikke med, kan du måske tage sagen i egen hånd. Her bringer vi links til nogle af de haver, der blev besøgt til inspiration og måske en sommeroplevelse i byen.
Taghaven ved SEB-bygningen, virkelig godt lavet og offentlig adgang døgnet rundt:
www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/GroenneOmraader/naturvejledning/om_tur/ture/ture_2010_juletrae/vejledning2010_groenne_tage.aspx
Skomagerkarréen på Vesterbro (grønt gårdmiljø):
sites.google.com/a/skomagerkarreen.dk/main/
Naturværkstedet i Saxoparken:
www.traestubben.com
Naturværkstedet på Kløvermarken:
www.groen-skole.kk.dk/natursted/frame.htm
/TH
Skolehaverne i Lersøparken holder lågerne åbne for lokale borgere og andre interesserede hele sommeren.
Her kan du klappe en høne, gå en tur i det naturskønne område og nyde de frodige haver, her er masser at dufte til og kigge på.
Skolehaverne holder åbent: mandag til torsdag kl. 13 til 18 fra d. 28. juni til d. 12. august.
Børn er hjerteligt velkomne i følge med voksne.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du finder haverne, finder du en vejviser her: www.kbhskolehaver.dk
God tur.
/TH
Økologisk Landsforening, Frie bønder-Levende land, Thise Mejeri, Naturmælk og Danmarks Biavlerforening er gået sammen om en erklæring som alle, der ejer jord i Danmark kan underskrive. Her kan man love, ikke at anvende genmanipulerede organismer i de næste 5 år. Med denne erklæring håber foreningerne at udfylde landkortet med områder, der er GMO-fri og således manifistere holdningen til Danmark som GMO-frit land. De 5 år skal give erhvervet tid til at tænke sig godt om, før GMO-afgrøderne slippes fri, for sker det er det endegyldigt. Det kan ikke gøres om!
Læs mere her: www.gmofri.dk/baeredygtigt-forbrug/aktuelt-om-oekologi/oeko-nyheder/2010/jun/oekologer-og-konventionelle-i-faelles-kampagne-for-gmo-fri-marker-i-danmark.aspx
Læs aftalen her: www.gmofri.dk/media/636746/tro%20og%20love-erklæring%20–1.pdf
/TH
Inspirer dansken til at dyrke grønt. Grøntsagsfestival 2010 inviterer avlere og grøntentusiaster til at feste for alt det grønne som pibler op af den danske muld. Blandt alskens grønne sager er du meget velkommen til at stille op med din høst og vise frem, hvad danske haver formår at frembringe og gå i dialog med gæsterne om smag, sorter, haveglæder og praktisk økologi. Har du lyst til at være med, så kontakt Trine Krebs, trine@frugtformidlingen.dk, tlf: 26 71 32 54. Trine forsøger at samle så mange PØ medlemmer som muligt, så vi kan hygge os sammen og udbrede foreningens budskab. Se mere på www.grontsagsfestival.dk <www.grontsagsfestival.dk> Udover sidste års aktiviteter, så bliver der i år også en Børne-Grøntsagsudstilling, hvor børn kan udstille deres havesager.
Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev? Tilmed dig her…
Her er du: Forsiden > Nyhedsbrevsarkiv > 2010 > Nyhedsbrev nr. 9