21. november 2011
Kære Abonnent.
Nationalparkerne er kommet for at blive, og når det nu skal være så er der god grund til at spille med. I PØ tror vi at nationalparkerne kan blive en løftestang for nytænkning i forhold til naturforvaltning ja, men især i forholdet mellem den ‘uberørte’ natur og så den som forvaltes af områdets bønder. Her ligger der et kæmpepotentiale for at tænke i økologi. Hvordan spiller vi med som borgere, som haveejere, som småbønder eller stor- ditto og med kærlighed til det levende. Har du ideer, synspunkter eller interesser der er berørt så meld dig på banen. Som forening er det vores rolle at mene noget generelt, men som borger i området kan du ha’ indsigt og synspunkter, som bedre kan komme til orde sammen med foreningen.
Vi hører gerne! Er du medlem af foreningen, så angiv dit medlemsnummer.
Per Kølster og Tine Hage
Planen for Nationalpark Mols Bjerge er blevet sendt i høring med høringsfrist 7. december 2011. Vi arbejder i øjeblikket på at gennemlæse og vurdere, om vi som forening har indsigelser, og i den forbindelse modtager vi gerne inputs fra vore nyhedsbrev-modtagere. Bliver du berørt af planen, og/eller har du bekymringer eller ideer ift de ændringer, der kommer til at ske, har du her muligheden for at give dem til kende.
Nationalparkplanen får betydning for natur og miljø, erhverv og turisme, og Praktisk Økologi vil i et høringssvar fortrinsvis fokusere på de områder, der ligger indenfor foreningens fokusområder, der dækker spørgsmål om økologi, miljø og bæredygtighed, men også aktiviteter, der indirekte vil indvirke på disse aspekter vil vi se på. Som udgangspunkt mener vi det er positivt, at der oprettes og gennemføres nationalparker i Danmark for bl.a at beskytte og genoprette sårbare naturtyper og kulturminder. I forbindelse med en nationalpark opstår også særlige muligheder for formidlig og oplysning angående økologi, bæredygtighed og miljø, og mere ideologiske tiltag, især indenfor landbruget, ville være en oplagt mulighed.
Selve Nationalparkplanen kan læses her: www.mols.nu/nationalpark/plan.pdf
Miljøvurderingen er også interessant, den kan downloades her: www.mols.nu/nationalpark/miljovurdering.pdf
Nationalpark Mols Bjerge har en hjemmeside, der kan findes her: nationalparker.naturstyrelsen.dk/Mols/
Inputs og forslag til Praktisk Økologi’s høringssvar kan sendes til tine@praktiskoekologi.dk senest d. 1 december.
/PK, TH
Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev? Tilmed dig her…
Her er du: Forsiden > Nyhedsbrevsarkiv > 2010 > Nyhedsbrev nr. 24