Praktisk Økologi 3/2004

Forside 3/2004

Bliv medlem her, og modtag Praktisk Økologi 6 gange årligt.

Gi’ naturen en chance

Af Jens Thejsen
Side 2

Naturen er ikke kun smukke forårsoplevelser, lidt romantik og havehygge. Natur er det store gådefulde og uforudsigelige, som vi slet ikke har styr på, men som vi med hensynsløse handlinger meget let kan bringe ud af balance. Men vi kan også handle som landskabsplejere og skabe mere natur.

Storkenæb er nemme stauder

Af Birgit Reimer
Side 4

Storkenæb kan passes ind i de allerfleste haver og beplantninger, og de kan gro næsten hvor som helst i haven. Udbuddet er stort og uoverskueligt, men det er indenfor de 8 arter og nogle gode krydsninger, som omtales i artiklen, at de allerfleste gode sorter findes.

Sådan får du sunde planter i haven

Af Henrik Ahlmann
Side 6

Det er så ærgerligt, når planter, man har glædet sig til, pludselig står afgnavede eller er angrebet af sygdomme. Men hvad fortæller et sådant angreb om plantens trivsel? I artiklen kan man læse om. hvordan man kan forebygge sygdomme og skadedyr, så de ikke bliver et stort problem.

Drivhus med lagervarme

Af Anders Bech
Side 8

Ved hjælp af et sandlager under hobbydrivhuset og solfanger med pumpe og automatisk styring er det lykkes at få et stort set frostfrit drivhus. Der forkultiveres planter og tomaterne kan allerede plantes ud først i april. Der er tabel over målte temperatur udefor, i sandlager og i drivhuset.

Svalerod

Af Jens Thejsen
Side 11

Svalerod er ikke en almindelig plante i Danmark, men man kan se den enkelte steder på Bornholm, Nexelø og Sejerø. Det er en opret staude med mange stængler tæt besat med blade, som danner fine harmoniske 60 cm høje tuer. En naturnær have fortjener at have en svalerod eller et par stykker stående.

På jagt efter et godt kålbed

Af B.Overgaard Nielsen
Side 12

Når man ser de hvide kålsommerfugle flagre rundt i haven i sommerens løb, kan det ligne en tilfældighed, at de finder kålplanterne. Men den gravide kålsommerfugl er i stand til ikke kun at finde frem til kålplanterne i haven, men også til de allerbedste for larvernes udvikling.

Undgå at overgøde

Af Troels V. Østergaard
Side 13

I følge den franske forsker Chaboussou trives de fleste insekter, svampe, bakterier og vira bedst på/i planter, der har et stort indhold af opløste næringsstoffer i plantesaften. Det gælder derfor om at undgå, at planterne har et højt indhold af næring i plantesaften.

Anemoneengen

Af Jens Thejsen
Side 14

Sommeranemonen er en staude, som bliver 30–50 cm høj. I maj – juni blomster den med hvide, næsten gennemsigtige blomster. Det er en graciøs plante, som i naturen klarer sig i konkurrence med græsset, bl.a. på Øland og Gotland. Den kan med held indplantes i en blomstereng.

Hvad er Bt for noget?

Af Ane Bodil Søgaard
Side 16

De genmanipulerede Bt-planter er små giftproducerende planter ude på markerne, og de har en mere agressiv virkning end bakterien Bacillus thuringiensis. Planternes gift er virksom overfor en meget større gruppe af insekter, og giften påvirker gennem planternes rødder de jordlevende insekter.

Tulipaner skal tages op hvert år

Af Hanne Søgaard
Side 19

De fleste havedyrkere har erfaringer med, at de flotte forædlede tulipaner – i modsætning til de botaniske – ikke altid kommer igen året efter. I artiklen er der nogle enkle grundregler for, hvordan man dyrker de forædlede tulipansorter med succes, så de også med årene bliver flere.

Planlæg køkkenhavens 2. afgrøde

Af Karna Maj
Side 20

Tanken om at kunne høste to afgrøder på samme jord er fristende. Det gælder derfor om at have udplantningsplanter parat, når den første jord bliver ledig, og frø på lager af de arter, som kan dyrkes med succes i eftersommeren. Tabel for så- og plantetider for 2. afgrøde for 41 grønsagsarter.

Vinbladsdolmere

Af Bjarne Thougaard Kristensen
Side 20

Hvis man har vinblade i sin have, kan man bruge de unge vinblade til at lave vinbladsdolmere med. Det er også muligt at gemme dem i en saltlage til senere brug. De to opskrifter stammer fra nogle nye danskere, der fra deres hjemland Syrien er vant til at lave vinbladsdolmer.

Den levende have

Af Jens Thejsen
Side 24

Claus Dalby’s ny bog »Den levende have« er fyldt med inspiration til, hvordan man kan arbejde med planter og skabe stor oplevelsesrigdom, og der er mange små praktiske ideer. Der bliver delt rundhåndet ud af personlige erfaringer med det at lave have, og samtidig er det den fineste havebilledbog.

Springpadder i haven

Af Sten Porse
Side 24

Frøer og skrubtudser æder forbavsende mængder af det kryb, som generer vores planter i haverne. Disse harmløse og nyttige dyr er desværre i stærk tilbagegang, så der ligger en stor opgave i at skabe og vedligeholde små og mellemstore vandhuller, så padderne kan yngle i fred.

Med HaveBanden i pilen

Af Hanne Mortensen
Side 26

Havegruppen i Vestsjælland har bestået i ca. 5 år. De gør mange ting sammen: fletter pil, køber frø, udveksler planter, tager på ferie sammen, følger med i hinandens haver og skiftes til at arrangere ture til spændende steder i nærområderne. Og de vil gerne være flere i havegruppen.

Kom med i en havegruppe

Af Karna Maj
Side 27

Måske er du så heldig, at du bor et sted, hvor der allerede er en havegruppe eller andre, som er interesserede i at starte en havegruppe. Ellers er der gode muligheder for at du selv tager initiativet til en havegruppe via bladet eller hjemmesiden.

Havekredsen på Vestlolland

Af Karna Maj
Side 27

I Havekredsen på Vestlolland mødes man hver sommer til en række havevandringer i nogle af medlemmernes haver. Som regel 6–7 gange. Havekredsen har eksisteret siden omkring 1990. Gennem årene har antallet af medlemmer varieret mellem 10 og 25, og man vil gerne have nye medlemmer.

Fransk esdragon

Af Anemette Olesen
Side 28

Fransk esdragon, Aretemisia dracunculus, er en af krydderurtebedets favoritter, og når man først har fået smag for dens dejlige, let krydrede lakridsagtige smag, er der ingen ende på, hvor megen mad, der kommer til at dufte og smage bedre, takket være denne urt.

Færre sprøjtemidler

Af Karna Maj
Side 29

I forbindelse med vedtagelsen af Pesticidhandlingsplanen blev det bestemt, at der skulle laves en kampagne rettet mod haveejerne for at få nedsat forbruget af sprøjtemidler i haverne. Haveejerne kan bl.a. hente hjælp til at dyrke sin have sprøjtefrit på to gratis telefon hotlines og på Havenyt.dk.

Kalenderen

Side 29

Oversigt over grønne arrangementer i perioden 7. maj – 27. juni 2004.

Medlemsannoncer

Side 30

Ferielejligheder på Samsø, Gudenåen, Bornholm og Mariagerfjord, økologisk musikfestival, Svanbolm ønsker nye beboere, miljøvenlig isolering, bofæller til landbrug, økologiske udplantningsplanter, kødgeder, uldbeklædning, urtecremer, bæredygtig arkitektur, m.m.


Som nyt medlem kan du købe de forudgående årgange til en speciel lav pris – se mere under Bestilling af medlemsskab og Bestilling af årgange.

Her er du: Forsiden > Tidsskriftet > 2004 > Praktisk Økologi 3/2004

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider