Økologisk køkkenhave

Bliv medlem her, og modtag Praktisk Økologi 6 gange årligt.

Adopter en grønsag

Af Veronica Bay
Praktisk Økologi 1/2007, side 37

Omtale af Frøsamlernes adoptionsprogram for grønsagssorter.

Anderledes krydderurter

Af Anementte Olesen
Praktisk Økologi 4/2007, side 12

Der findes mange sjove, velsmagende og smukke krydderurter, som er knapt så kendte. Her kan du læse om cypresurt, karryplante, solbærsalvie, balsam, rosenmynte, russisk salvie, bladmynte, sommersar, lakridstagetes og saflor.

Auberginer på friland

Af Søren Holt
Praktisk Økologi 1/2010, side 12

Pladsen i drivhuset bliver hurtigt trang. Derfor kan det give mening at afprøve traditionelle drivhusplanter som auberginer i køkkenhaven.

Basilikum – duftens konge

Af Lene Tvedegaard
Praktisk Økologi 3/2008, side 14

Basilikum byder på et utal af varianter inden for farve, bladform og vækst, og smagen varierer f.eks. fra skarp pebret, over citron og lime til mild vanilje. En artikel om sorter og dyrkning.

Bibernelle – Sanguisorba minor

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 3/2002, side 10

Bibernellen, Sanguisorba minor, er en krydderurt med stedsegrønt, bregneagtigt løv, og den opnår en højde af 40 cm. Den stammer fra Sydeuropa, og kom hertil i 1600- tallet som lægeplante i klosterhaver.

Bladbede – til nytte og pryd

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 3/2008, side 8

Bladbeder er nemme at dyrke, kan høstes, når sæsonen for bladgrønt for længst er forbi, og så lyser de op i haven med deres fantastiske farver.

Brede bønner – med og uden pral

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2003, side 14

Brede bønner er bedst – i hvert fald er der mest smag i de brede, men de praler ikke altid med det. Lige bortset fra pralbønnerne med de flotte blomster. De brede bønner er snitbønner, borlottobønner, valske bønner og som sagt pralbønner.

Broccoli med lang høsttid

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2005, side 14

Broccoli er en af de sundeste grønsager, vi har, så derfor er det en rigtig god idé, at dyrke den i køkkenhaven. Det er ikke specielt svært at dyrke broccoli. Det svære er at få mængden af færdige hoveder til at passe til efterspørgslen i køkkenet.

Brocolli – en god begynderkål

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 2/2014, side 26

Hvis man har mod på at kaste sig ud i kåldyrkningens svære kunst, men mangler erfaring, er det en god idé at starte med broccoli.

Bær

Af Ritt Bjerregaard
Praktisk Økologi 3/2013, side 14

Glæden ved bær har alle mennesker. De fleste af os har gode erindringer om de første jordbær, der skal plukkes og spises, før solsorterne tager dem, eller de grønne stikkelsbær, der må prøves, selvom vi udmærket godt ved, at det nok er for tidligt.

Bønner betaler sig

Af Mette Egelund Julin
Praktisk Økologi 2/2014, side 23

Med et elendigt udvalg i de lokale butikker, er der kun en ting at gøre for en bønnefan. Dyrke bønnerne selv og få sæsonen til at vare længst muligt.

Cubansk oregano

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 5/2003, side 8

Plectranthus amboinicus er en forholdsvis ny krydderurt i handelen. Det er en tropisk plante. Den kan dyrkes som potteplante hele året til frisk forsyning, eller i et lunt hjørne i haven om sommeren. Det er ikke nogen oregano, men den smager som oregano og kan bruges på samme måde i mad.

De tre søstre

Af Vivi Logan
Praktisk Økologi 3/2013, side 8

Indianernes tusindårige tradition med at dyrke bønner, majs og græskar i samme bed – som tre uadskillelige søstre – giver god mening i den økologiske køkkenhave.

Den sprøde knudekål

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2008, side 12

En af de mere specielle grønsager i selvforsyningshaven er knudekål, hvor det er den opsvulmede stængel, der spises. Knudekål er især god, da den både kan give et meget tidligt udbytte af små friske knuder og er en god og holdbar vintergrønsag.

Der er forskel på merian og oregano

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 3/2002, side 18

Oregano og merian bliver gerne forvekslet med hinanden, for de smager næsten ens og kan bruges i de samme retter. Og der dukker hele tiden nye sorter og variteter op. Oversigt med arter og sorter med angivelse af bla. blomsterfarve, bladfarve, højde og smag og brug.

Det er let at dyrke ribs

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2005, side 10

Ribs er den letteste frugtbusk at dyrke, og den kan dyrkes både ekstensivt og intensivt. Artiklen fortæller om plantning, formering, valg af sorter, skadedyr og sygdomme.

Det intensive grønsagsbed

Af Peter Norris
Praktisk Økologi 6/2012, side 16

Hvis man gerne vil have sit bed bugnende af vekslende afgrøder med højt høstudbytte fra april til oktober, kræver det nøje planlægning og forkultivering.

Det naturlige valg

Af Philippe Plöninge
Praktisk Økologi 4/2009, side 14

Planlægning og rettidig omhu er med til at sikre en struttende sund grønsagshøst i Frederiksdals store økologiske køkkenhave.

Det skarpe pift

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 2/2008, side 12

Skarptsmagende krydderurter giver smagsoplevelsen et eksta løft. Små portrætter af peberrod, rucola, blomsterkarse, kokleare, brøndkarse, almindelig karse, vinterkarse og gul sennep.

Drivhus med lagervarme

Af Anders Bech
Praktisk Økologi 3/2004, side 8

Ved hjælp af et sandlager under hobbydrivhuset og solfanger med pumpe og automatisk styring er det lykkes at få et stort set frostfrit drivhus. Der forkultiveres planter og tomaterne kan allerede plantes ud først i april. Der er tabel over målte temperatur udefor, i sandlager og i drivhuset.

Drivhuset slumrer aldrig

Af Dorte Ernst
Praktisk Økologi 2/2014, side 12

Det beskyttede klima i drivhuset bliver hos Allan Clausen på Hegnstrup udnyttet til fulde i vintermånederne, og vinterlyet gør, at der kan høstes hele året.

Drivning af rabarber

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2003, side 20

Vi skal helt hen omkring 1. april, inden vi kan høste de første rabarber ude i haven. Medmindre vi omkring midten af januar går i gang med at drive nogle rabarberplanter ved hjælp af en eller flere trillebørfulde hestemøg. En sådan beskeden indsats kan give rabarber ca. 3 uger tidligere.

Drømmen om et orangeri

Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 2/2004, side 4

I Winnie og Sten Poulsen have på Djursland nøjes de ikke længere med at drømme om blomstrende citrontræer og om et orangeri, hvor alle de sarte sydlandske planter kan overvintre og trives. De har selv bygget et orangeri på 21 m², som falder smukt ind med de øvrige bygninger på gården.

Dyrk dine egne ingefær

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2003, side 14

Praktiske erfaringer med dyrkning af ingefær i sommeren 2002. Resultatet blev ialt 350 g ingefær – der var lagt et lille stykke i en potte i januar måned. Med en mere optimal dyrkning kan udbyttet forøges væsentlig – i artiklen er der gode råd om dyrkning af ingefær i artiklen.

Dyrkning af grønne asparges

Af Hanne Søgård
Praktisk Økologi 1/2012, side 4

En af de nemmeste afgrøder at dyrke er grønne asparges. Der er lidt slid med at etablere et bed, men derefter er der ikke meget arbejde.

Dyrkning af rosenkål

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2003, side 16

Rosenkål er en fantastisk afgrøde, da man de fleste år kan hente de flotteste rosenkål trods frost og kulde helt frem til 1. april, hvis man har valgt en vinterhårdfør sort. Rosenkål kan dyrkes på al slags jord, der ikke er vandlidende, men en god, kraftig lermuld i god gødningstilstand er bedst.

Dyrkning af shiitakesvampe

Af Kim Liedecke
Praktisk Økologi 2/2014, side 30

Mild, nøddeagtig, kødfuld. Med lidt tålmodighed kan man dyrke den japanske shiitakesvamp selv.

Efterlysning: Gamle rabarbersorter

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2004, side 27

Danmarks JordbrugsForskning er i gang med at indsamle gamle sorter (kloner) af rabarber for at udvide klonsamlingen. I den forbindelse vil man gerne høre fra haveejere, som har rabarber i haven, der er mindst 25 år gamle.

Efterårsliv i drivhuset

Af Anders Bech
Praktisk Økologi 5/2009, side 10

I Anders Bechs drivhus fortsætter sommeren langt ind i efteråret.

En hyldest til purpurkål

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 1/2013, side 20

Purpurkålen er så afgjort min yndlingsgrønsag. Ikke alene ser den uforskammet godt ud, den har også en hel del at byde på.

En rødbede er ikke bare en rødbede

Af Brian Krause
Praktisk Økologi 2/2008, side 4

Om rødbedens historie og dyrkning, frøavl og sorter.

En sommer med masser af bønner

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2007, side 8

Bønner behøver ikke være supermarkedets tynde grønne bønner. Man kan let blive selvforsynende med friske, brede snitbønner, gule voksbønner, fine, grønne perlebønner og borlottobønner helt frem til efterårsferien.

Erfaringer med artiskokker

Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 1/2004, side 6

Artiskokker er flerårige planter, men de fleste haveejere, som forsøger at overvintre artiskokker i haven, har ikke succes hermed. En anden mulighed er at dyrke dem som etårige, hvor man kan få et endog godt udbytte ved at så en passende sort allerede midt i februar.

Erfaringer med forskellige hovedkål

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 6/2004, side 26

Det har været en god sommer at dyrke kål i med køligt vejr og masser af nedbør. Men for at få store flotte hovedkål, er det også nødvendigt, at kålene får nok kompost, plantes med stor nok afstand, og at man vælger sorter, der tidligt danner et kompakt hoved, så larver ikke kan ødelægge dannelsen.

Fennikel som i antikken

Af Søren Holt
Praktisk Økologi 4/2010, side 4

Fennikel giver anissmag året rundt – i forårsskuddene, bladene og frøene.

Figen

Af Michael Sterll
Praktisk Økologi 5/2007, side 22

Læs om figentræets historie og biologi og om dyrkning under danske forhold.

Find din egen myntemelodi

Af Nielsen og Nielsen
Praktisk Økologi 4/2008, side 10

Mange haveejere vil ikke have mynte i haven på grund af besværet med at holde den i ave. Det er synd. For hvad betyder det for eksempel, at mynten løber ud i græsplænen? Det dufter så dejligt, når græsset – og dermed mynten – slås.

Forkultivering i drivhuset

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2008, side 8

Har man et drivhus eller en drivbænk, er det let at forkultivere sine egne kål, porrer, løg og salat til udplantning.

Forårsliv i drivhuset

Af Anders Bech
Praktisk Økologi 2/2009, side 16

Forventningens glæde til sommeren er stor, som jeg går her og sår, prikler og forårsforbereder i mit lille drivhus og drømmer om min kommende høst.

Fransk esdragon

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 3/2004, side 28

Fransk esdragon, Aretemisia dracunculus, er en af krydderurtebedets favoritter, og når man først har fået smag for dens dejlige, let krydrede lakridsagtige smag, er der ingen ende på, hvor megen mad, der kommer til at dufte og smage bedre, takket være denne urt.

Friske bær fra juni til oktober

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2006, side 22

Komponerer man sin bærhave rigtigt, kan man være selvforsynende med friske bær en stor del af sommerhalvåret.

Få smag for naturens spiselige bær

Af Henrik Ahlmann
Praktisk Økologi 6/2003, side 8

Der findes en række spændende bær og frugter, der kan give nye smagsoplevelser. Findes de ikke allerede, kan de plantes til gavn for dyr og fugle, syltekrukken og kryddersnapsen. Bær på havtorn, slåen, mahonia, røn osv. Stort skema med oplysninger om de mange arter med spiselige bær.

Få succes med at dyrke asparges

Af Karin Von Schenk
Praktisk Økologi 3/2006, side 8

Asparges er en taknemmelig plante at dyrke, hvis man har lidt tålmodighed og ikke går af vejen for at hakke ukrudt. Forfatteren til artiklen er professionel aspargesdyrker i Skåne, og hun beskriver aspargesdyrkningen fra anlæg af bed til høst og opbevaring.

Gamle danske radise- og majroesorter

Af Lars Henrik Jacobsen
Praktisk Økologi 3/2014, side 12

Mange gamle danske sorter bliver ikke længere dyrket og er derfor ikke tilgængelige for forbrugerne. Heldigvis bliver frøene af de gamle sorter gemt hos genbanken NordGen i Alnarp ved Malmø.

Gamle danske spidskålssorter

Af Gitte K. Bjørn
Praktisk Økologi 6/2014, side 26

I 2013 og 2014 er der gennemført et dyrkningsforsøg med 17 gamle danske spidskålssorter ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Årslev. Formålet med dyrkningsforsøget er at undersøge, om der er gamle sorter af spidskål, der er velegnede til miljøvenlig dyrkning, og om sorterne kan anvendes som råvarer til fødevarer i dag.

Gamle køkkenurter fra Sydamerika

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 1/2004, side 24

Mange køkkenurter, som oprindeligt stammer fra Sydamerika, er i dag helt almindelige for os, men der er stadig en række nye at afprøve: Anchocha (Cyclanthera pedata), pæremelon (Solanum muricatum), Oka (Oxalis tuberosa), Quinoa, ananaskirsebær (Physalis peruviana) og Anu (Tropaeolum tuberosum).

Gamle sorter – nye muligheder

Af Gitte K. Bjørn
Praktisk Økologi 4/2009, side 18

Hvor egnet er en sort til dyrkning, og hvor god er den i køkkenet? Det prøver man at finde ud af i et nyt forskningsprojekt, hvor man undersøger gamle sorter af hvidkål, kålroe og gulerod.

Gammel kålroesort genopdages

Af Gitte K. Bjørn
Praktisk Økologi 1/2010, side 16

I 2009 blev en række gamle kålroesorter afprøvet af Det Jordbrugs­viden­skabelige Fakultet i Årslev. Det fleste klarede sig godt, men én sort blev højdespringer.

Glemte løgsorter skal dyrkes igen

Mange gamle danske sorter bliver ikke længere dyrket og er gået i glemmebogen. Derfor har der siden 2012 været dyrket sorter med megen historie på Dansk Landbrugsmuseum og hos Aarstiderne i Barritskov og Krogerup.

Gode kirsebær- og blommesorter til haven

Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 6/2002, side 14

Når man skal vælge frugttræer er det vigtigt at få valgt den rigtige sort. Oversigt over kirsebær- og blommsesorter med hensyn til sæson, farve og smag, vækst og sundhed, oprindelsesland og -år, bestøvningsforhold. Desuden hvor man kan købe gamle sorter og podekviste.

Græskar tll hele vinteren

Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 6/2002, side 6

Maren Korsgaard har i sommeren 2002 dyrket 1000 græskar på ca. 5000 m². Ialt blev der dyrket 17 sorter, heraf 3 tidlige, kompakte squashtyper, 4 tidlige vintergræskar og resten pladskrævende vintersquash. I artiklen kan man læse om erfaringerne med de enkelte sorter.

Grønkål – havens små palmer

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 5/2007, side 4

Grønkål er dekorative, sprængfyldte med vitaminer og slet ikke så svære at dyrke.

Grønne asparges som permakultur

Af Eva Bøtker
Praktisk Økologi 3/2013, side 17

Historien om, hvordan Eva Bøtker kom til at dyrke økologiske grønne asparges i permakultur.

Grønne blade med syrlig smag

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 2/2004, side 22

Der findes flere surt smagende urter, der kan dyrkes i haven. Den syrlige smag sætter gang i fordøjelsessafterne og skærper appetitten. Det syrlige pift kan være en dejlig fornyelse til diverse retter. Syre blev brugt til at give et syrligt pift til maden, inden citronen vandt indpas.

Gulerødder

Af Brian Krause
Praktisk Økologi 3/2006, side 33

Gulerødder er utroligt nemme at dyrke. De kan vokse i næsten al slags jord, og når gulerødderne først er i vækst, kan det næsten ikke gå galt. Derfor handler det om at få startet rigtigt. Artiklen beskriver de forskellige gulerodstyper, hvordan du dyrker gulerødder, og hvilke problemer der kan være.

Haveportulak

Af Lars Jacobsen
Praktisk Økologi 3/2009, side 10

Haveportulak har dejlige, kødfulde, saftige og sprøde blade med en let syrlig smag. Bladene gør sig godt i de fleste salatskåle, og i ældre havebøger kan man læse, at haveportulakkens saftige, sprøde stængler blev syltet og nydt som en delikatesse.

Hestemynterne er dejlig teplanter

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 4/2004, side 16

Hestemynte er en af de blomsterrige stauder, der giver duft og farve i haven fra juli og frem til oktober. Hestemynte, vild hestemynte og den enårige citronhestemynte kan tørres og gemmes til te hele sommeren igennem. Har man adgang til friske blade, er de at foretrække i sommerhalvåret.

Hindbær

Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 5/2003, side 6

Dyrkningsanvisning for både sommer- og efterårshindbær: Jord og næring, ukrudtsbekæmpelse, plantning og pasning, vanding, beskæring, sygdomme og skadedyr. Desuden sortsoversigt over de bedste sorter af sommer- og efterårshindbær med kommentarer om farve, smag, sæson, vækst og sundhed.

Humlen ved humle

Af Gitte K. Bjørn
Praktisk Økologi 4/2008, side 14

Humle er uundværlig til ølbrygning, men egner sig også som prydplante, fordi den vokser så spektakulært og får diskrete, men dekorative blomster.

Husk vinterens afgrøder

Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 2/2005, side 20

I tiden januar, februar og marts, hvor meget havearbejde foregår i lånestolen med frøkataloger og sommerdrømme, er det svært at stå for beskrivelser med »tidlig høstklar«. Skal det være muligt at hente frisk grønt i køkkenhaven året rundt må der også tænkes på vintersorterne allerede her i foråret.

Hvidløg

Af Lila Towle
Praktisk Økologi 4/2004, side 23

Der findes to hovedgrupper af hvidløg – »blødnakket« og »hårdnakket«, Allium sativum var. sativum og A. sativum var. ophioscorodon. »Ophis« er græsk for slange, og den hårdnakkede type hedder også slangehvidløg.

Hvidløg

Af Søren Holt
Praktisk Økologi 5/2008, side 8

Hvidløg er blevet en populær afgrøde i de danske køkkener og haver, men hvad mange ikke ved er, at der findes en lang række typer og sorter. En hvidløgsaficionado fortæller.

Hvidløg med mellemrækker

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2013, side 22

Der er så meget lys mellem rækker af hvidløg, at man kan så en ny afgrøde mellem rækkerne allerede i foråret.

Hvor tæt kan det betale sig at sætte løg?

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2004, side 28

Når man gerne vil have mange løg, men kun har et begrænset areal, kan man godt blive fristet til at sætte stikløgene tæt. Men hvor tæt kan det egentlig betale sig at sætte dem? Kan man få et større udbytte ved at dyrke tættere? Læs om resultatet af et dyrkningsforsøg i en have.

Høst lilla blomkål i april

Var det et lykketræf, eller er sorten ‘Purple Cape’ fuldt vinterhårdfør i Danmark? Karna Maj fortæller om sine erfaringer med overvintrende blomkål.

Ingefær med familie

Af Ane Bodil Søgaard
Praktisk Økologi 1/2003, side 13

Ingefær, Zingiber officinale, er en smuk tropisk urt, som hører til den enkimbladede ingefærfamilie sammen med gurkemeje, kardemomme, meleguetapeber og galangarod. Ingefær er en rhizom, der danner både blade og rødder. Ingefær kan dyrkes i Danmark i vindueskarm og i sommerhalvåret i drivhus.

Jordskokker – en nem afgrøde

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2004, side 18

Hvis man har studeret kilopriser på henholdsvis jordskokker og kartofler i supermarkederne, må man tro, at jordskok er en vanskelig grønsag med et lavt høstudbytte. Det forholder sig lige modsat. Jordskok er både lettere at dyrke end kartofler og giver et væsentlig højere udbytte.

Jordskokker og bronzefennikel

Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 2/2012, side 14

At gå ud i køkkenhaven om sommeren efter grønsager og krydderurter er der for mig ikke noget specielt opløftende ved. Helt anderledes opmuntret kan man blive, når man på en vinterdag kan hente en kurvfuld grønsager til en fyldig suppe eller finde lige dén grønne dusk, som vil give den rigtige smag til kagecremen.

Kernløse spisedruer

Af Jens Michael Gundersen
Praktisk Økologi 5/2002, side 12

Jens Michael Gundersen har i sin vingård i Avedøre igennem de sidste mange år testet ca. 300 vinsorter, og han har nu fundet frem til en række kerneløse sorter, som er egnet til dyrkning på friland. Han har givet alle sorterne en karakter for sundhed. Der findes også kerneløse druer til drivhus.

Kinesiske radiser

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2012, side 18

Fra Kina kommer en interessant, mild og sød radise, som fint kan dyrkes i danske haver – men ikke helt uden problemer.

Knoldfennikel som 2. afgrøde

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2012, side 22

Knoldfennikel er perfekt at dyrke på ledig jord efter tidlige kartofler, gulerødder, jordbær og løg.

Knuder og knolde

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2005, side 20

Mange af sommergrønsagerne er mere vand end mæthed, og de kan ikke gemmes. Helt anderledes forholder det sig med de knuder og knolde, som vi kan så og plante i haven fra maj. En artikel om dyrkning af knoldselleri, knudekål, kålroer, majroer og fennikel.

Koncentreret sol

Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 4/2007, side 8

Solbær smager af sommer og er fulde af sundhed. En artikel der fortæller om dyrkning af solbær. Artiklen indeholder en liste med 4 anbefalede sorter.

Kunsten at dyrke minikiwier

Af Thomas Dahl Olejasz
Praktisk Økologi 5/2008, side 22

Vælger man hårdføre arter, og er man omhyggelig med at sikre gode betingelser for vækst og bestøvning, kan man høste kiwifrugter på friland i Danmark.

Kvæder

Af Villy Mougaard
Praktisk Økologi 6/2014, side 9

Kvæder er ved at gå i glemmebogen – og det er en skam. For de duftende frugter kan bruges til mangt og meget i køkkenet, og så er de nemme at dyrke.

Køb en lykkekasse

Af Veronica Bay
Praktisk Økologi 5/2011, side 32

Nu er det muligt at købe en lykke­kasse med stikkelsbærsorter, der ikke er i den almindelige handel.

Lad æbletræet stå

Af Ritt Bjerregaard
Praktisk Økologi 1/2013, side 26

Hvis man poder på de rigtige stammer, sørger for nyttedyr og ikke forventer stort udbytte hvert år, kan det betale sig at beholde sine æbletræer i mange år.

Landracedyrkning

Af Vivi Logan
Praktisk Økologi 1/2014, side 4

Med den nye frølovgiving er det vigtigere end nogensinde at fremelske og værne om landracer, der passer til baghavedyrkning.

Makedonsk persille – Smyrnium olusatrum

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 3/2002, side 11

Den makedonske persille, Smyrnium olusatrum, er en velkendt krydderurt i engelske urtehaver, og her kaldes den for Alexanders.

Meloner højt mod nord

Hjemmedyrkede meloner kan smage, så englene synger. En sødere og mere duftende aromatisk frugt findes ikke i min have. Og vælger man de rigtige sorter, kan meloner sågar lykkes på friland.

Meloner ved havet

Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 2/2009, side 10

Efter at have dyrket meloner i 20 år på et af Danmarks koldeste steder dyrker jeg nu på et af Danmarks mest forblæste. Og spørger man mig: »Hvordan kan jeg bedst lykkes med meloner«, er mit svar ‘Sweet Granite’.

Mit krydderurtebed

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2006, side 20

Hvis Karna Majds krydderurtebed oplevelsesmæssigt skulle opmåles, ville det være hundreder af kvadratmeter. I virkelighedens verden er det et lille ovalt bed på 3 × 4 meter – et godt eksempel på, at man kan have utrolig mange planter og få næsten næsten uendeligt mange oplevelser på et meget lille areal.

Mynter med smag og duft

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 4/2003, side 26

Mynte er en uundværlig ingrediens i mange retter fra Nordafrika og Østen, og den kan let dyrkes i danske haver. Det største problem er faktisk, at den breder sig meget kraftigt, men kan holdes i ave ved at plante i afgrænsende områder. Der findes en lang række arter med hver sin duft og smag.

Oka

Af Brian Krause
Praktisk Økologi 2/2007, side 37

Oka, Oxalis tuberosa, er en charmerende lille rodfrugt, der ligesom kartoflen stammer fra Andesbjergene. Den er meget følsom overfor daglængde, men der findes sorter, der med succes kan dyrkes i Danmark.

Om æbler

Af Ritt Bjerregaard
Praktisk Økologi 5/2004, side 4

Ritt Bjerregaard har nu dyrket sin økologiske æbleplantage i 15 år helt uden brug af sprøjtemidler. Læs om hendes erfaringer med hvilke sorter, der er sunde og f.eks. ikke bliver angrebet af skurv, og om hvordan hun sørger for stor biodiversitet med stauder, dækafgrøder, en lille sø osv.

Opbevaring af grønsager i kasser

Af Sofie Arlien-Søborg
Praktisk Økologi 5/2005, side 9

Allerede når man vælger frø, er det en god ide at tænke på, hvilke sorter af de forskellige grønsager, som vil kunne opfylde ens behov i forskellige henseender. Et af dem kunne handle om egenskaber i forhold til opbevaring.

Opbevaring af grønsager ude i haven

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2005, side 12

Grønsager er bedst, hvis de høstes friske ude i haven – også om vinteren. Nogle grønsager kan stå derude hele vinteren uden problemer, mens andre skal beskyttes mere eller mindre mod frost.

Opbevaring af Kernefrugt

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2005, side 8

Hvis man har holdbare æble- og pæresorter, skal de plukkes inden de er helt modne, hvis de skal kunne holde sig i mange måneder. Det giver en anelse mindre aroma, men længere holdbarhed.

Overvintring af ærter og valske bønner

Af Vivi Logan
Praktisk Økologi 5/2014, side 13

Friske, nyplukkede ærter og hestebønner allerede i begyndelsen af juni lyder forjættende. Med efterårssåning til overvintring kan det lade sig gøre.

Peberrod – en velsmagende grønsag

Af Gitte K. Bjørn
Praktisk Økologi 6/2004, side 18

Det kan anbefales at dyrke peberrod som en et-årig grønsag, dels er det nemmere at holde peberroden under kontrol, så den ikke bliver til en ukrudtsplante, dels bliver kvaliteten af den peberrod, man kan høste, bedre. Det er hovedroden, der udgør den spiselige del af planten.

Persille

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 2/2012, side 4

Ikke en køkkenhave uden persille. Vil du have succes med denne herlige krydderurt, så læs videre her.

Persille i utide

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2009, side 8

Et lille forsøg med at så persille i september viste sig at være en overvældende succes.

Persillerod – fra suppeurt til gourmetgrønsag

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2007, side 14

Persillerod er en dejlig og dyr rodfrugt. Derfor er det nærliggende at dyrke den selv. Det er ikke helt let, så det er en god idé at blive klog af andres erfaringer.

Planlæg køkkenhavens 2. afgrøde

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2004, side 20

Tanken om at kunne høste to afgrøder på samme jord er fristende. Det gælder derfor om at have udplantningsplanter parat, når den første jord bliver ledig, og frø på lager af de arter, som kan dyrkes med succes i eftersommeren. Tabel for så- og plantetider for 2. afgrøde for 41 grønsagsarter.

Pod dine egne træer

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2007, side 37

Kort introduktion til at komme igang med podning af egne frugttræer.

Rabarber

Af Lars Skytte
Praktisk Økologi 2/2010, side 8

Rabarber er mere populær end nogen sinde. Desværre er der kun få sorter i handlen. Det skal der gøres noget ved, for der er stor forskel på rabarbersorternes egenskaber.

Rodgrønsager i korsblomstfamilien

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2002, side 20

Når vi taler om de korsblomstrende, er det kål, vi tænker på. Men faktisk er der en lang række korsblomstrede arter, hvor det er rødder og stængler, vi spiser. Det er arter som radiser, ræddiker, kinaradis, majroer, kålrabi og knudekål eller glaskål, som de også kaldes.

Rubusarter – med spiselige bær

Af Thomas Dahl Olejarz
Praktisk Økologi 6/2004, side 7

Det er ikke kun hindbær og brombær, der har velsmagende frugter. Mange andre arter og af-arter af Rubus kan dyrkes i haven, bl.a. taybær, loganbær, veitchbær, boysenbær, Rubus setchuensis, purpurhindbær, sort hindbær, japansk vinbær, multebær, allåkerbær, jordbærhindbær, guldbær og fruebær.

Ræddike – en god efterårsgrønsag

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 6/2003, side 28

Ræddiken er en af de gamle grønsager, som igen er begyndt at dukke op i forretningerne. Den er meget let selv at dyrke, når den sås på det rigtige tidspunkt. Der fås flere forskellige sorter i flere farver.

Salatafgrøder året rundt

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2002, side 18

Oversigt over de forskellige salater og salatgrønsager og mulighederne for at dyrke dem i løbet af året: cossalat, hovedsalat, iceberg, pluksalat, julesalat, salatcikorie, radicchio, frisse, escarole, rucola, vårsalat, orientalske bladgrønsager, sennep, salatkål, spinat, evighedsspinat og syre.

Salatdyrkning anno 2002

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2002, side 16

Det er i dag ikke kun de rigtige salatsorter, rucola, mizuna m.m, som ender i salatskålen, men også fintsnittet salatkål, små spinatblade, minibladbeder, mizuna m.m. finder vej. Hvis man vælger de rette arter og sorter, er det muligt at dyrke salatplanter af en eller anden slags det meste af året.

Sareptasennep som vinterafgrøde

Af Alice Ellingsen
Praktisk Økologi 4/2005, side 21

Det er dejligt at kunne gå ud i haven om vinteren og plukke sig en håndfuld grønt til salat og anden madlavning. Det er der mange urter, der dur til, men de fleste kræver ekstra velrdænet jord og/eller en solvendt skræning. Det gør sareptasennep ikke.

Sensommerbladgrønt

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2007, side 11

Artiklen indeholder små tips om dyrkning af bladgrønt i sensommeren.

Skorzonnerrod – en overset delikatesse

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2006, side 8

De lange, brunsorte, ru rødder ser umiddelbart ikke særlig tiltalende ud, men skorzonerroden er virkelig velsmagende med en lidt nøddeagtig smag. En artikel om dyrkning, høst og opbevaring af skorzonerrod.

Skønne løg i køkkenhaven

Af Philippe Plöninge
Praktisk Økologi 2/2007, side 8

Løg er en ­uundværlig grønsag. I butikkerne er udvalget lille, men ­dyrker man dem selv, ­åbner der sig en mangfoldig verden. Læs om dyrkning af mange forskellige typer kepaløg; zittauerløg, rødløg, salatløg, kæmpeløg, skalotteløg, kartoffelløg, etageløg og perleløg.

Slåen – en plante med karakter og historie

Af Ditte C. Olrik
Praktisk Økologi 5/2007, side 26

Slåen er ikke en oplagt haveplante, men min sin karakteristiske smag og sin natur- og kulturhistorie er den et nærmere bekendtskab værd.

Sojabønnen

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2004, side 27

Soyabønne, Glycine max, er en opretvoksende plante, som oprindelig kommer fra Japan. Den har et højt proteinindhold og er derfor et vigtigt fødemiddel for især vegetarere.

Sojabønner på Ærø

Af Niels H. Petersen
Praktisk Økologi 2/2004, side 26

Sojabønner af sorten Fiskeby kan dyrkes i Danmark, især i de milde egne. Niels H. Petersen har på sit økologiske sted Biokol på Ærø i flere år dyrket sojabønner i rækker mellem majs med godt resultat. I 2003 såede han et nye hold efter midten af juli og fik et overraskende resultat.

Sommerglæder i drivhuset

Af Anders Bech
Praktisk Økologi 2/2010, side 18

Hvert forår tænker jeg: Åh, det dumme drivhus – det er skyld i, at vi ikke kan tage på en lang sommerferie! Men når så sommeren kommer, er alle betænkeligheder væk.

Spinat fra egen have

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2004, side 13

Spinat er en gammel kulturplante, som igen er kommet på middagsbordet. Hvis man planlægger dyrkningen er det muligt en stor del af året at kunne høste spinat i haven eller i drivhuset, bl.a. baby leaves til salatskålen.

Spisedruer i krukker

Af Jens Michael Gundersen
Praktisk Økologi 5/2002, side 14

Vinstokke kan sagtens dyrkes i krukker, hvilket er en meget fleksibel løsning, hvor man kan ændre placeringen, både i drivhus og på terrasse, og planten kan overvintres et beskyttet sted. Men det er vigtigt at vælge de rigtige sorter, den rigtige jord, at beskære, forme og gøde rigtigt.

Store eller små kartofler

Af Jens Peter Mølgaard
Praktisk Økologi 2/2003, side 15

De fleste haveejere er interesseret i enten tidlige, nye kartofler eller rimeligt store kartofler til optagning i efteråret. I begge tilfælde gælder det derfor om at sikre sig, at der ikke ansættes for mange knolde. Ansættes der mange nye knolde, bliver de nemlig for små.

Store Holger og de andre kæmpeærter

Frøsamlernes ærte-/bønneprojekt gav mig mulighed for at opleve ærtedyrkning på en helt ny måde.

Storfrugtet blåbær

Af Thomas Dahl Olejarz
Praktisk Økologi 5/2004, side 12

Storfrugtet blåbær eller amerikansk blåbær er en slægtning til vore hjemlige blåbær og mosebøller, men meget nemmere at have med at gøre. De er eftrhånden blevet almindelig i planteskolerne. Læs om, hvordan highbush-sorterne og lowbush-hybriderne dyrkes og beskæres, samt om sortsvalg.

Succes med selleri

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2010, side 4

Mange har forsøgt at dyrke knoldselleri uden den store succes. Selleridyrkning kræver da også en del viden, men hvorfor ikke tage udfordringen op i år?

Svampesygdomme hos agurk

Af Lars Jacobsen
Praktisk Økologi 2/2009, side 20

Agurker i væksthus rammes ofte af svampeangreb. Her er nogle metoder til at nedsætte risikoen for de mest almindelige.

Så i september – høst baby-leaves i marts

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2003, side 24

Hvis man sår spinat, kinesiske bladgrønsager, rucola, salat og sennep midt i september i kasser udenfor og overvintrer dem i drivhuset overdækket, kan man i marts måned høste masser af baby-leaves til salatskålen. Se trin for trin vejledning.

Sæt hvidløg i oktober

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2006, side 32

Tips til dyrkning af hvidløg.

Tidlige kartofler i drivhuset

Af Boe Jørgensen
Praktisk Økologi 2/2004, side 7

Hvis alle udnyttede deres drivhus mere intensivt, ville vi kunne spare en masse energi til transport af ofte underlødige, udenlandske »nye« kartofler, mener forfatteren, som giver sin »opskrift« på, hvordan man får nye kartofler i drivhuset fra ca. 15. maj med start 1. marts inde.

Til den bitre ende

Af Britta Andersen og Henk Louwsma
Praktisk Økologi 3/2005, side 12

Med den rigtige fremgangsmåde kan man dyrke en anderledes grønsag, som giver et frisk indslag i de mørke vintermåneder. Og så er det oven i købet nemt! En artikel om hvordan man dyrker julesalat.

Timian som krydderurt og prydplante

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 4/2002, side 4

Timian er en af vore allerbedste krydderurter, og der findes mange arter og sorter. De krybende arter kan også bruges i prydhaven som bunddække og plæne og stenbedsplanter. Historisk set er timian brugt som bla. røgelse, og dens indhold af thymol, som giver den dejlige duft, virker bakteriedræbende.

Timianarter og timiansorter

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 4/2002, side 6

Oversigt over timianarter og timiansorter med angivelse af deres vækst, bladfarve og blomsterfarve samt smag: Almindelig timian, bakketimian, citrontimian, kamfertimian, kommenstimian, krybtimian, lodden timian, smalbladet timian, Thymus caesptitus, Thymus doerfleri, lavendeltimian, oreganotimian.

To gamle grønsager

Af Sofie Arlien-Søborg
Praktisk Økologi 4/2005, side 28

Der findes en gruppe af grønsager, nemlig de gamle og glemte grønsager, som næsten ikke bliver dyrket. To af dem er aspargesært og kardon. De er begge meget dekorative i køkkenhaven.

Tunneldrivhus

Af Bo Egelund
Praktisk Økologi 2/2013, side 18

Et selvbygget folie­drivhus blev vejen til en masse billige drivhuskvadratmeter.

Urteteen over alle urteteer – M. Marcussens universalte

Af Dorte Ernst
Praktisk Økologi 2/2014, side 18

På Hegnstrup høstes der urter året rundt til den kendte (og for dem, der ikke fik for meget) elskede klassiker fra 70’erne.

Vælg din favoritsalat

Af Philippe Plöninge
Praktisk Økologi 2/2006, side 8

Frøfirmaerne har et meget stort udbud af salatsorter, som ikke bare smager forskelligt, men også har forskellige former og farve. Her får du hjælp af trädgårdsmästare Philippe Plöninge, som hjælper dig med at finde de sorter, som passer ind i din havedyrkning.

Win-win med vintersquash i komposten

Af Anders Bech
Praktisk Økologi 2/2014, side 20

Anders Bech dyrker sine vintersquash i komposten. Det giver varme til planterne, og den kontinuerlige gødskning og vanding sætter turbo på komposteringen.

Yacon

Af Søren Holt
Praktisk Økologi 2/2012, side 22

Grønsagen fra Sydamerika er en fryd for øjet – og for den søde tand.

Æbleforædling i praksis

Af Johannes Øydvin
Praktisk Økologi 3/2010, side 14

Æblet er en dejligt frugt, som gennem målrettet og velplanlagt kombinationsforædling kan gøres endnu bedre. Har man lysten og evnerne og et vist areal til rådighed, så kan man opleve stor spænding og en interessant beskæftigelse i at udvikle sine egne æblesorter.

Ærter i haven

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2002, side 6

Ærter har sammen med bønner en ganske særlig stilling i en økologisk køkkenhave. Dels kan de optage kvælstof fra jorden og deler overskuddet med naboplanter og følgeafgrøder. Dels er de meget proteinrige grønsager. Tabel over ærtesorters højde og tidlighed, samt inddeling i typer.

Økologisk kartoffeldyrkning

Af Jens Peter Mølgaard
Praktisk Økologi 3/2010, side 10

Kartofler hører til i enhver køkkenhave, stor eller lille. Tidlige, nyopgravede kartofler, taget fra haven og puttet direkte i gryden, er en himmerigsmundfuld, som ikke overgås af ret meget andet, man kan dyrke. Og samtidig er det rimeligt nemt at dyrke kartofler.


Du har mulighed for gratis at se og læse et helt nummer af Praktisk Økologi. Se mere her…

Som nyt medlem kan du købe de forudgående årgange til en speciel lav pris – se mere under Bestilling af medlemsskab og Bestilling af årgange.

Her er du: Forsiden > Tidsskriftet > Økologisk køkkenhave

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…