15. marts 2005

Snefnug og laviner

Leder i Praktisk Økologi 2/2005

Af Karna Maj, redaktør

Praktisk Økologi bliver i år udgivet på 25. årgang. Lad os derfor et øjeblik se tilbage på, hvilke mål Troels V. Østergaard og en række økologer havde med at begynde at udgive PØ, som Praktisk Økologi hed de første mange år, hvor det blev udgivet af Skarvs Naturforlag. Sådan skrev Troels V. Østergaard i det -allerførste nummer:

Peu á peu – lidt efter lidt – lad det være mottoet for den »revolution«, vi med PØ gerne vil sætte skub i. Vi kan ikke fra den ene dag til den anden afskaffe kunstgødning, giftsprøjtning, burhøns og penicillinsvin, men vi kan – hver især som jordbrugere, forbrugere, lærere osv. – give hver vores snefnug til den lavine, der – lidt efter lidt – skal genindføre økologisk forsvarlige metoder i havebrug, gartneri og landbrug.

Det blev til mange snefnug op gennem 80’erne, men det gik langsomt med at påvirke den konventionelle dyrkning. Men en vedholdende efterspørgsel fra en lille hård kerne af økologiske forbrugere fik efterhånden flere og flere økologiske varer på hylderne, og rundt om i landet var der mange steder, hvor man kunne købe økologiske grønsager ved stalddøren.

Det endte med en lavine først i 90’erne, da supermarkederne for alvor besluttede sig for at sælge masser af økologiske varer i butikkerne. Økologi er nu en fuldt ud accepteret dyrkningsform, som selv godsejere gør brug af. Spørgsmålet er, om vi er tilfredse med det resultat, vi står med idag.

Som økologisk forbruger kan man i dag købe mange økologiske fødevarer til en ret beskeden merpris, og det burde jo vække jubel. Men vi ved jo godt, at priserne kun er så lave, fordi indkøberne i de danske supermarkeder presser prisen helt i bund overfor avlerne – og så lige en tand mere. Det har haft den konsekvens, at de økologiske avlere bliver stadig større, stadig mere specialiserede, og at der efterhånden nærmest er ren monokultur på mange af de økologiske marker. Også det økologiske dyrehold, især ægproduktionen, er blevet til stordrift med de problemer, det kan give for dyrevelfærden.

Økologien bliver mere og mere styret af markedsøkonomi og dermed af stordrift og monokultur. Når vi køber fødevarer i supermarkederne, er det svært at vurdere kvaliteten gennem indpakningen, umuligt at vide, hvordan de økologiske fødevarer er produceret ude på marken, og hvor meget energi, der er gået til at transportere dem. Mange har en tendens til i den travle hverdag bare at putte dem i indkøbsvognen og være tilfredse med, at de er økologiske. Selv når der i sæsonen for dansk frugt og grønt er udenlandske produkter på hylderne og med i abonnementskasserne, er der få, der gør oprør. Det er som om, et Ø-mærke eller en EU-blomst er alt nok.

Man kan spørge, om det ikke bare er tiden, der har formet os og økologien i denne retning. Mange har lang arbejds- og transporttid, skiftende arbejdstider osv. Det kan derfor være svært at få tid til at købe ind lokalt et sted, hvor man kan se og mærke fødevarerne, se hvordan grønsagerne dyrkes, hvordan dyrene har det og om hønsene får lov til at gå i det fri og mæske sig med grønt og insekter.

Mange dyrker selv friske og velsmagende grønsager, frugt og bær i haven, så vi ved jo godt, hvordan friske økologiske fødevarer skal se ud og smage, og at det tager tid og kræver omhu at så, luge og høste. Vi skal derfor ikke kun stille krav om en forbedret økologisk dyrkning, men også være klar til at betale.

Tiden er moden til, at vi gør klar til en ny lavine af snefnug på vegne af økologien.