9. maj 2006

Godt nyt om økologi og fattigdom

Leder i Praktisk Økologi 3/2006

Af Jens Thejsen, redaktør

Medens den vestlige befolkning bliver federe og federe, får 800 millioner mennesker ikke mad nok. Vel ikke ligefrem en nyhed og ikke noget, man kan lide at blive mindet om. Det er heller ikke tænkt som en syngende forårslussing for at give dårlig samvittighed. Nej, tværtimod, der er gode nyheder. Endelig påvises det, at økologisk jordbrug i ulandene kan være med til at hjælpe fattige bønder ud af afmagten. Melodien har ellers været, at økologi er for de rige lande og vil føre til fattigdom i ulandene. Hidtil har devisen været kunstgødning, sprøjtemidler og GMO. Men særligt i Afrika har effektivitetsmantraet runget hult, og i dag flytter flere og flere fra landområderne til byerne, og fattigdommen bliver stadig større.

I flere ulande producerer småbønder nu økologisk ud fra lokale muligheder. Man dyrker jorden skånsomt til eget forbrug, til lokalt salg og efterhånden også til eksport. Gevinsten er bedre økonomi og mere frugtbar jord, og at man ikke længere bliver syg af giftige sprøjtemidler.

Udviklingen har så småt været i gang i flere år, men har ofte mødt modstand fra lokale myndigheder. Men nu har man fra officiel side fået øje på kvaliteterne i økologien. Flere økologiske ulandsbønder tjener nemlig mere end de traditionelle, og der skabes flere jobs på landet, som er med til at dæmpe vandringen fra land til by.

Niels Halberg fra Danmarks Jordbrugsforskning har været med til at undersøge økologisk jordbrugs muligheder for at forbedre vilkårene for fattige bønder i ulandene. Han konkluderer bl.a.: »Der vil kunne blive en øget fødevareforsyning baseret på lokalt producerede varer, hvilket i første omgang vil gavne fattige på landet og i anden omgang de fattige i byerne. Økologiske fødevaresystemer kan dermed øge adgangen til mad for mange fattige, såfremt der samtidigt sker en forbedring af de lokale og regionale markedsmekanismer.«
IFAD, som er Verdensbankens internationale afdeling for landbrugsudvikling, anbefaler i en rapport, at økologisk landbrug integreres som en del af udviklingsprogrammerne.

Økologisk jordbrug er ikke vestlig luksus, det er et reelt alternativ til det højeffektive jordbrug, der kræver kapital, som fattige bønder ikke har. I Indien og Kina er økologisk dyrkning i fremgang, og i Syd- og Mellemamerika er mange bønder kommet på fode på grund af økologisk dyrkning. I det sydlige Afrika, hvor nøden er størst, er der oplagte muligheder for produktion på de lokales betingelser. Men det kommer ikke af sig selv. Vi i den vestlige verden har også et ansvar og har gode forudsætninger for at kunne spille en aktiv rolle. I Danmark er økologisk landbrug veludviklet, vi har dygtige forskere og en lang tradition for ulandsbistand rettet mod fattige befolkningsgrupper, f.eks. bistand til bæredygtig produktion af kaffe, te og bananer.

For fremtiden bør økologisk dyrkning indgå i udviklingsprojekter. Der bør satses endnu mere på forskning i økologiske løsninger på ulandenes problemer. På uddannelsesområdet bør økologi og økologisk dyrkning opprioriteres. Det er samtidig på tide, at vores ulandpolitik får et løft og i en form, der virker som hjælp til selvhjælp.