13. november 2006

Træer af betydning

Leder i Praktisk Økologi 6/2006

Af Veronica Bay og Jens Thejsen, redaktører

Midt i Frederiksberg Have støder man på det. Suttetræet. Som et andet fastelavnsris står det dér i krattet, behængt med sutter, børnetegninger og breve. At det netop er dét træ, de frederiksbergske forældre har besluttet sig for at forvandle til suttetræ, er nok et tilfælde. Men at sutterne skal ofres til et træ, er derimod ikke. For selvom – eller måske netop fordi – træer altid har været nødvendige for os mennesker – til brænde, husbyggeri, skibskonstruktioner og som frugttræer – er træet en af de allermest symbolladede planter, vi har. Det spiller en central rolle i religioner fra asatro til kristendom, og kunsten er fyldt med træer – fra guldalder­maleren J. Th. Lundbye til den moderne hyperrealist Niels Strøbek.

Vi er alle flasket op med træer. De står lige uden for vinduet. I haven. Ved vejen. De er på de første figurative tegninger, som vi tegner. Vi har klatret i dem, indtil vi glemte tid og sted. Men træer betyder noget forskelligt, alt efter hvem vi er, og hvordan vi omgås dem. Nævn ordet, og nogle vil tænke rum­meter, andre biotoper, økologisk balance, æstetik ­eller reducering af CO2.

Træer kommer ikke af sig selv. De koster tid og penge. Vil vi have træer i gader, parker og anlæg, skal det prioriteres i de kommunale budgetter. Og det er ikke nok at købe og plante træer. Der skal afsættes penge til pleje og vedligeholdelse.

Det er ikke kun i byens parker og anlæg, der skal plantes. Også i landskabet skal der nyplantes, og større områder bør udlægges til skov. Det er dog ikke nok at plante skove. Det handler også om den biologiske kvalitet. Flere områder bør omlægges til naturskov, og økologien bør tænkes endnu mere med i driften af de danske skove.

Vil vi have træer, må samfundet prioritere forskning, og der skal uddannes folk, som kan varetage arbejdet med træerne. Hvis vores landskab skal have levende og sunde tæer, må der arbejdes med træernes økologi og mulighederne for at skabe miljøer, hvor træerne kan trives.

Det er dog ikke nok at råbe ad det offentlige for at få dem til at få gennemført skovrejsning og pleje af træerne. Vi må også selv gøre noget. Det burde jo være en smal sag, skulle man synes, for træer betyder noget for de fleste mennesker. En tur i skoven eller parken kan få de fleste af os til umærkeligt at gå ned i gear, og skal der fældes et gammelt træ eller en allé i lokalsamfundet, kommer folk op på mærkerne. Så protesterer og demonstrerer de. Begge dele vidner om træets følelsesmæssig betydning. Iveren efter at bevare gamle træer er dog ofte størst, hvis det handler om træet ude på vejen eller et godt stykke inde i naboens have. For træer irriterer også. De skygger og sviner med frugter og blade. Og så er det nærliggende at få fældet de gamle træer, så der kan komme lys og »orden« i haverne. Men vi må passe på de gamle træer i haverne, og vi må plante nye, så de kommende generationer også kan klatre, høste frugt og i det hele taget fryde sig over disse utrolige vækster.