26. januar 2015
Kære Ø-gæster!
Jeg har det så uendeligt svært med mærker. Hver gang jeg hører om et muligt mærkes ankomst til verden, så får jeg automatisk kvælningsfornemmelser, uro og ønsket om at flytte til en fjern ubesmittet strand, uden mærker.
Alt i mig, siger…mærker, er et forsøg på at forenkle livet til en ramme, som det alligevel aldrig kommer til at passe ind i. Det er naivt. Fladt. Og det naiviserer og forfladiger – selve mærket forstærker samtalen om noget totalitært – at der findes en løsning, som er så simpel at den kan mærkes, den fratager mennesket evnen til at tænke og handle frit og selvstændigt og klogt.
SÅ tillykke kære Ø – jeg har al modvilje mod dit grundigt mærkede væsen, her i din festtale.
Jeg var 14 år, da du kom til verden. Ikke noget, der rystede min hjemlige gænge i det daværende almindlige landbrug i Himmerland. Faktisk hørte jeg ikke om dig.(1990)
Før du trængte dig ind på mit første erhverv, som frugtplukker, squashslave og pakkerimedarbejder på Blære Frugtplantage, hvor den gamle plantageejer med rystende hænder og skælvende lav gammelmandstemme, blev erstattet med svigersøn med grydefrits, andefødder og EN ØKOLOGIomlægning i 1993. – jeg var 16 år og mødte vist min første hippie.
Du blev det ekstra klistermærke, som altid drillede i etiketterne. Du var der altid på alle varer. Og for første gang fandt jeg ud af, at jeg tilhørte, noget andet, det konventionelle landbrug. Ikke noget, der sådan satte mig i interessekonflikt, for den nye familie på plantagen voksede også til at blive mine forældres bedste venner. De diskuterede for øvrigt ALDRIG landbrug. Men de drak meget rødvin og dansede meget.
Jeg husker række op og række ned i æblerne i høsten, hvor jeg stillede spørgsmål til frugtavlersvigersønnen og han fortalte om økologi. Jeg hakkede række op og række ned. Og det var hårdt, men jeg tænkte aldrig, hvorfor sprøjter han ikke bare?
SÅ kom der en økologisk kro ved limfjorden. Hvor vi dansede til folkemusik og spiste økologisk mad – og jeg mødte flere økologer og hørte historier om, hvordan de blev kontrolleret af dig. SÅ dansede vi, gik i sauna og hoppede i åen.
Du voksede i mig – uden så meget palaver…Du lå i mig i mange år. Jeg gik i gymnasiet uden at tænke meget på dig og uden at jeg sultestrejkede i mit konventionelle hjem, jeg gik på det suhrske seminarium, uden at tænke meget på dig, men jeg købte dig…jeg vidste at du var fremtiden…og den sunde fornuft.
Du er der bare, og fordi du er der, og har været her i 25 år, så kommer du til at fylde endnu mere og vokse dig endnu større. Det er de første 25 år, som er de svære…NU kommer blot alle skavankerne ved at være en populær kælling. Store stærke mænd og kvinder, vil rive og flå i dig. Held og lykke med det. Du er så kendt at du endda er blevet mangfoldiggjort til spisemærker.
Jeg er vokset med dig, og som jeg lærer dig at kende, så forstår jeg, at du er meget smuk. Din fødsel kunne have været svær og tung, men mange stod bi – hakkede en hæl og klippede en tå, så du kunne komme relativt smertefrit til verden. Jeg forstår at du er et symbol på at borger, stat, marked arbejder sammen og løser en fælles opgave. Dine stjerner stod godt. Og alle dine mødre og fædre, føler at du er deres mærke og de vil gerne dele dig med de andre. Med alle de tovtrækkerier, det naturligvis giver.
Mange ved hvem du er, men få kender dig og dit væsen. OG det piner mig. Når jeg holder foredrag om dine regler, så bliver mange medborgere utroligt blanke i øjnene. Jeg forsøger at forklare, at du er en foranderlig størrelse – altid i bevægelse – altid under demokratisk eftersyn. Du bliver aldrig færdig. Af og til, så flakker jeg overfor kritikken, for selvom jeg kender gangen mellem kontrol, regeludvikling, demokratisk påvirkning, så har jeg stunder, hvor jeg godt forstår at mine medborgere ik sådan rigtig kan se, at de reelt kunne påvirke dig igennem EU, hvis de fik lyst.
Kære Ø, du er gået fra at blive skabt i kolde forsamlingshuse rundt i landet til at være ret svær at nå i EU’s kringelkroge. Det gør mig både stolt, at hele EU er så langt, men også megafrusteret, over at du har bevæget dig så langt væk, at mange tænker dig som et kvalitetsmærke og ikke som et demokratisk drevet tankesæt. Jeg syns du skulle komme back on track. Jeg mærker om nogen den uro, som er i dit græsrodsbagland…flere og flere vil mere – og jeg ser muligheden for en gengang af historien – af dit udspring, nemlig at lokale økologer begynder at kontrollere hinanden på ny – under radaren. Jeg håber at vi sammen kan rumme de lokale, skæve, sjove og vidunderlige ting, som sker lige nu ude på jorden. Du får kam til dig hår.
Du er populær, men jeg ved ikke, hvor meget længere du kan holde skansen. Jeg tror du snart bliver udfordret af nye fætre og kusiner. Mit håb er at alle os, som vil dig det godt, kan samles om at lave de næste store kompromisser, for ellers kan interne opgør nemt komme til at flosse i dig i de kommende år.
Så tillykke din lækre kælling, tillykke med de 25 år – jeg kan i grunden ikke holde dig ud, men jeg forsvarer dig altid, fordi du, hvis man forstår dig, er et symbol på noget meget unikt, danskt, samarbejdende, demokratisk. Dine modstandere forsøger at gøre dig til noget elitært, men alt, hvad der er skabt rundt om dig, er tænkt folkeligt og demokratisk. Og alle jeg kender, som køber dig er hverken rige eller elitære – de holder bare af sund fornuft. Forbandet være at leve i en tid, hvor det er den sunde fornuft, som skal bære mærket.
Jeg er din for evigt…og det er kun HER blandt venner, jeg tør tage bladet fra munden. Tillykke, du er et vidunderligt skridt på vejen – og jeg skåler for den start du har skabt…må du evigt holde dine fødder i det folkelige og nærdemokratiske.
Trine Krebs
–
Her er du: Forsiden > Nyheder