16. oktober 2003
Det uafhængige britiske forskningsakademi The Royal Society har i dag offentliggjort resultaterne af den hidtil største og sikkert dyreste studie af, hvordan det vilde plante- og dyreliv påvirkes af dyrkning af genmodificerede afgrøder. Der er gennemført 60 storskalaforsøg med dyrkning af GMO afgrøder af majs, raps og roer.
På Fødevareministeriets hjemmeside udtaler fødevareminister Mariann Fischer Boel:
»Hvis nogle GM-afgrøder giver problemer i forhold til natur og miljø, må vi tage højde for det i forbindelse med godkendelsen til markedsføring.
Det gælder også de godkendelser, som allerede er undervejs. Jeg vil gerne understrege, at kun de afgrøder, som ikke udgør en fare for miljø og sundhed, kan blive godkendt.«
»Hvis rapporten indeholder nye oplysninger, som kan have betydning for det danske arbejde om sameksistens, vil de naturligvis indgå i forberedelserne til den danske lov om sameksistens. Under alle omstændigheder er der behov for at have styr på dyrkningen af GM-afgrøder. Loven om sameksistens, som jeg vil fremlægge februar 2004, er mere aktuel end nogensinde før,« siger Mariann Fischer Boel.
///
Rapporten er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift »Philosophical Transactions Of the Royal Society: Biological Sciences«.
Læs rapporten ///
Her er du: Forsiden > Nyheder