Beretning fra Praktisk Økologi Festival

Af Bjarne Arleth Nielsen

En personlig beretning fra Praktisk Økologi Festival 29. oktober, 2022 som foregik i Brønshøj på Energicenter Voldparken med fine faciliteter og dejlige grønne omgivelser. Med deltagelse af over 300 økologiske haveentusiaster, permakulturelle landmænd, forskere, frivillige og mange andre grønne ildsjæle.

Det var min debut på festivalen. Jeg har været medlem i mange år, men forskellige sammenfald af familiearrangementer, arbejdsmæssige årsager, corona mv. har hindret min deltagelse tidligere. Derfor var det befriende endelig at sætte kursen på min cykel mod Brønshøj fra Sydhavnen, hvor jeg bor.

Allerede da jeg trådte ind i centret, blev jeg mødt med varmt imødekommende smil fra frivillige, som havde lagt en stor indsats i at skabe en vellykket festival. Foyeren summede af nysgerrigt engagement ved byttebordene med frø eller det store udvalg af brugte havebøger ved Praktisk Økologis bord eller de andre boder, der tilbød viden, erfaringer og egne produkter.

Morgenmad før velkomsten i fællessalen. Foto: Bjarne Arleth Nielsen

Inde i den store sal startede dagen dejligt med morgenbrød, velkomst og morgensang. Derefter var den delt op i et fælles oplæg i forbindelse med frokosten, men ellers primært i fem værkstedssessioner i løbet af hele dagen med 6–7 sideløbende værksteder i hver session, hvor praktikere formidlede viden, erfaringer og inspirerende idéer. Temaerne kom vidt omkring, f.eks. bæredygtighed og biodiversitet på kirkegården eller Genveje til Grønne Fællesskaber eller No-dig køkkenhave samt en række andre relevante og interessante værksteder. Et mangfoldigt udbud, som det var en udfordring at vælge fra og til imellem.

CO2-binding i haven
»I vores have smider vi ikke noget haveaffald ud«, fortalte professor I skovøkologi Per Gundersen i workshoppen CO2-binding i haven. Han fortalte, at i haven er græs, blade mv. 3–12 måneder om at blive nedbrudt. Grene, kvas mv. 2–5 år og stammer 10–20 år. I modsætning til den begrænsede lagrende effekt ved den langt kortere varmekomposterende proces, når haveaffald indsamles i de lokale genbrugsstationer.

Per Gundersen fortalte, at gennemsnitligt skaber hver haveejer i DK årligt 310 kg haveaffald. Langt det meste af dette haveaffald – i alt knap en million ton – bliver kørt på genbrugspladsen, eller det bliver indsamlet og afhentet af kommunen eller et renovationsfirma. Herefter bliver det findelt, sigtet, varmekomposteret eller brændt.

Det varmekomposterede lægges i store bunker, som maskinelt vendes ca. fem gange, inden det kan genanvendes. Kun en lille del af denne varmekomposterede muld henter havejerne tilbage til deres haver. Langt den overvejende del af landets haveejere foretrækker at køre til det lokale byggemarked eller havecenter og i store mængder købe de mange varierende sphagnumholdige poser med havemuld, hvor ca. 80% af indholdet er blevet importeret og transporteret fra østeuropæiske lande og Rusland.

Ifølge Per Gundersen transporteres det meste af den varmekomposterede muld indsamlet i genbrugsstationerne ud til landbruget via endnu en CO2-udledende kørsel og mod betaling til de pågældende landmænd for at aftage jorden.

Polykulturel dyrkning
»Konventionelle landmænd, som dyrker monokulturelt, dyrker planterne. Økologer dyrker jorden. Vi som dyrker regenerativt, dyrker mikroorganismerne i jorden«, indledte Steen Nørhede sin spændende og tilløbstrækkende workshop om polykultur-dyrkning, når forskellige afgrøder dyrkes sammen.

Steen Nørhede er landmand, selvstændig konsulent og idéudvikler. Sammen med sin kone har han bl.a. eksperimenteret med at dyrke syv forskellige afgrøder sammen som foder til deres dyr. Forskellige kornsorter, bælgplanter og en enkelt olieplante.

En af fordelene er, at planternes rødder ikke er ens og har forskellige længder. Det gavner jordens mikroorganismer, når planterne både supplerer og hjælper hinanden, f.eks. ved at planter med dyberegående rødder skaffer vand til de planter, som har kortere rødder, hvis der er tørkeperioder.

Han viste et billede fra i sommer, hvor denne mark stod grøn, mens de omkringliggende så mere eller mindre afsvedne ud. En nabolandmand troede ikke sine egne øjne: »Steen, I må da ha’ brugt gylle«. »Nej, det har vi overhovedet ikke!«.

Dejlig frokost, summende liv og tankevækkende oplæg
»Vi serverer frokosten ved bordene, når I har fundet sammen og fyldt et helt bord op«. Den fine sal summede af liv, og de energiske frivillige bevægede sig mellem langbordene og stillede den dejlige mad rundt på bordene. Dertil var der lækker økologisk saft fra det socialøkonomiske Bornholms Mosteri.

Masser af aktivitet ved frøbyttebordet. Foto: Bjarne Arleth Nielsen

Samtalerne blomstrede ved bordene, og der var også tid til at bytte frø, se på bogbyttebordet eller besøge de mange andre boder inden det fælles oplæg.

»I 2015 var 66.500 ha landbrugsareal i hele landet opkøbt af udenlandske kapitalfonde. I dag er det 180.000, svarende til ca. halvdelen af Fyn, uden at vi ved, hvem som står bag«. Taleren Rasmus Willig er uddannet sociolog, egentlig arbejdsmarksmarkedsforsker, men et uheld for syv år siden og en sygeliggende periode fik vakt hans nysgerrighed om, hvad der sker med vores klima og jord.

Han har været med til at stifte foreningen Andelsgaarde, en ny andelsbevægelse med det formål at opkøbe, genopbygge og forpagte landbrug for at kunne dyrke jorden regenerativt på en moderne og bæredygtig måde. Foreningen blev stiftet i 2018, købte sin første gård i 2019, har i dag tre gårde og rundede i 2021 de første 2.000 medlemmer.

»Landbrugets udledninger og opfyldelse af 2025-målet er blandt de vigtigste klimapolitiske opgaver, der venter en ny regering«, sagde Rasmus Willig. Han mener, at politikerne i begge de to dominerende ideologier, som han betegner dem – den socialistiske, der går ind for en stærk velfærdsstat, og den liberalistiske, der sætter sin lid til en markedsøkonomisk konkurrencestat – udskyder klimaregningen og negligerer naturvidenskabelige fakta.

»Vi skal fokusere på de løsninger, vi ved virker allerede nu: stærk reduktion af den animalske produktion, frigivelse af landbrugsjord til natur og regenerativ dyrkning af grønsager«, afsluttede Rasmus Willig og opfordrerede alle deltagere til at ytre sig, skrive læsebreve eller lignende for at påvirke mere fart på en bæredygtig udvikling.

Fra græsplæne til køkkenhave
»Hvor stor afstand er der mellem jeres højbede?«, spurgte en ung tilhører til workshoppen »Fra græsplæne til køkkenhave«. »Størrelse 44« svarede Jens Juel muntert og kastede et blik ned på sine fødder.

Sammen med sin kone, Sølva, dyrker de deres kolonihave økologisk og er selvforsynende til husbehov med grønsager og bær. Slottet i Smørmosen kalder de deres sted, som ligger i den nordlige udkant af hovedstaden. Han fortalte, at de har skrevet adskillige bøger om økologi, dyrkning og hønsehold på baggrund af deres erfaringer, som kunne købes i deres bod på festivalen.

Jens startede med at vise en slide med billede fra en skov som eksempel på, hvordan biodiversitet trives. I skoven passer alt sig selv, der er ingen, som graver, og hummusindholdet er højt. Jorden er altid dækket, der gror planter, træer, buske og græsser, der vokser side om side mellem hinanden, som supplerer og tilpasser sig i balance, hvis de lades i fred og regenerer sig selv. Den lære har Jens og hans kone taget til sig i deres havepraksis.

Da de overtog deres sted, var det en traditionelt dyrket kolonihave med en græsplæne som centralt omdrejningspunkt. Den startede de med at grave op for at anlægge køkkenhave og højbede. »Vi begik overgreb på jorden«, erkendte han. »Men siden har vi ikke gravet!«, fordi det skader jordens mikroorganismer, forstyrrer iltningen af jorden, og for det tredje får man ondt i ryggen af det, forklarede han med glimt i øjet.

Netop dette budskab – undgå at grave – gentog Jens flere gange i sin inspirerende fortælling om, hvordan han og hans kone har gjort i deres have for at gøre den til en økologisk dyrket have. Jeg blev bl.a. selv klogere på, at nogle af de højbede, vi har i vores have, er for høje. »Et højbed må max være 25 cm i højden«, påpegede Jens, ellers har jorden i højbedet svært ved at holde på den nødvendige fugtighed og tørrer for let ud!

Aiah Noack fortæller om den spiselige skovhave. Foto: Bjarne Arleth Nielsen

Design din have permakulturelt
»Da jeg overtog jorden, var der fem fuglearter i haven, i dag er der over 40, deriblandt to uglearter samt nattergale i den bagerste del«, fortalte Aiah Noack i dagens fjerde workshop-session.

Da workshoppen indledende havde lidt tekniske udfordringer, brugte Aiah Noack tiden til at fortælle, at hun egentlig havde foreslået, at hendes workshop skulle hedde Design din have permakulturelt, men i programmet var det blevet til Gør din have mere praktisk. Det må jeg så prøve at forene, sagde hun.

Hun fortalte, at hun overtog sine forældres 5 ha store grund mellem Hedehusene og Tåstrup og besluttede sig for at starte en naturplanteskole, som blev oprettet i 2013. Den driver og leder hun, samtidig med at den store grund langsomt er blevet omdannet efter permakulturelle etikker og principper. Desuden virker hun også som havekonsulent og rådgiver om haveindretning. »Ikke som prydhaver, det er der andre, som er klogere på end jeg, men med permakulturelt design«.

Via konkrete haveprojekter, som hun har været involveret i, viste Aiah Noack, hvordan permakulturens tre etikker – earth share, people share og fair share – og dens principper kan omsættes til praksis, sådan at haven faktisk kan blive nem at holde og nem at bruge via zoneinddeling. Der kan skabes mangfoldighed til glæde for haven, maven, dyrelivet, øjet og sjælen. Biodiversitet kan sikres via kredsløb af ressourcer som kompost, vand, næring, kvælstof og kulstof. Jorden dyrkes, så planterne trives næsten af sig selv, og eksisterende træer og planter så vidt muligt kan bevares. Der kan også blive plads til menneskenes udfoldelsesmuligheder og til familiens aktiviteter og ønsker.

Praksiseksemplerne var både en stor landbohave, en villahave og en mindre byhave. Et ønske om at dyrke sin have permakulturelt kræver derfor ikke nødvendigvis en stor grund. Mindre kan også gøre det. Vi har selv har en lille grund på i alt 375 m² inkl. vores helårsbeboede hus på ca. 100 m².

Økologi er ikke alt
Desværre blev jeg nødt til at springe kage og kaffe over i fællessalen samt den sidste og femte workshop-session. Det var ærgerligt, men vi havde været så heldige, at vores nye barnebarn var blevet født aftenen inden festivalen, og nu skulle vi nå ud for at se det lille nye vidunder og de lykkelige forældre, inden besøgstiden sluttede på hospitalet. Der er trods alt noget, som er vigtigere end økologi.

Men det havde været en ualmindelig dejlig dag på festivalen – inspirerende og vellykket, godt planlagt og arrangeret, kæmpe indsats af de frivillige. Jeg kommer igen næste gang!

Køb din billet til årets Festival i Vejle.

Lørdag den 28. oktober 2023

Vil du selv opleve en Praktisk Økologi Festival? Så kan du stadig nå at sikre dig en billet til den 28. oktober 2023 i Spinderihallerne i Vejle. Pris 450 kr (350 kr. for medlemmer af Praktisk Økologi).

Her køber du billet!

Fra Praktisk Økologi Festival i Brønshøj 2022

Arrangementet er med fuldforplejning, mulighed for at vælge mellem 35 oplæg og et spændende foredrag for alle i fællessalen.

Hovedtaler på dette års festival bliver Lene Skrumsager, Lene holder foredrag i forlængelse af frokosten. Hun er forfatter til bogen »Fra græsplæne til grønsagsmark« om forvandlinge af paracelhushaves græsplæne til grønsagsmark. Om den dannelse og de erkendelser det fulgte med processen.

Her er du: Forsiden > Mere Liv i Haven Festival > Beretning fra Praktisk Økologi Festival

Søg:

StÝt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider