12. august 2016

Din formand er frivillig, din bestyrelse er frivillig, dit netværk er frivilligt – tak, tak, tak for os!

Leder i Praktisk Økologi 4/2016

Af Trine Krebs, formand for Landsforeningen Praktisk Økologi

Nogle budskaber kan ikke siges for ofte. Fordi de er vigtige, fordi de giver sammenhold og identitet, fordi de er sande og fordi de ikke må glemmes. For nyligt var jeg til et uformelt og dejligt møde med ét af de 35 Mere Liv i Haven-netværk – og sørmemig om alle tilstedeværende, mangeårige PØ-medlemmer ikke blev helt overraskede over, at formanden for Landsforeningen Praktisk Økologi er frivillig. Jeg får ingen løn for at bære formandskabet, ligesom at ingen i bestyrelsen, ingen i netværkene, ingen af eksperterne på Havenyt.dk, ingen af vores mange skønne medlemmer, som laver Facebook-opdateringer, Åbne Havelåger, skolehaver og slige vigtige sager, får en krone udbetalt af din forening. Vi er tilsammen et stort, skønt, aktivt kludetæppe af handlinger, som udgør en frivillig, folkelig, økologisk bevægelse.

Alle som én af os skal vi have porre på brødet og tjene en krone hisset og pisset for at få til dagen og vejen. Bestyrelsen i PØ’s største ønske er, at mange, mange flere kan leve af og med at udvikle økologien i stort og småt – lige fra den bionedbrydelige trusse til rene fødevarer, giftfri håndklæder, levende hjem uden kemimonstre, sylten og bagen og brasen og plukken og fermenteren, lugen og kulstofopbygning. Overalt drømmer vi om, at skillingerne kunne ryge i kassen fra skægt arbejde med naturen og for miljøet.

En af vejene til mere økologisk arbejde er gennem organisering af en frivillig økologisk bevægelse, som vi gør i PØ. Jo flere, der frivilligt støtter op, jo flere der betaler kontingent, jo flere kan også med tiden skabe sig et udkomme derved, og hver gang, vi hører om én af jer derude, som får tilarbejdet jer et udkomme ved at virke i skolehaver, holde foredrag, drive planteskoler, fremstille marmelade, lave surkål, så jubler vi og ved, at frivillighed og arbejde går hånd i hånd og er hinandens venner – og de skal være i balance og glade for hinanden.

Vi kan ikke kræve for meget arbejde af hinanden – så bliver vi syge, trætte og triste i sind og skind. Balancen er svær og til tider helt umulig at danse med. Vi siger hele tiden højt: Vi har en stor opgave med at få efterafgrøderne, kulstofopbygningen, hjemmehusholdet med vitale råvarer, selvforsyningen, ordentligt håndværk og ornli syg god mad til alle hver dag ind i bevidstheden. Det er den store opgave, som vi sammen deler en vision om at løse. Hvis vi hver især tager et lille hjørne, løfter en lille opgave, så bliver det tilsammen en stor opgave, som er løst. Det er så vigtigt for at få funderet en livsduelig og varig økologisk, folkelig bevægelse, at vi alle bidrager med en lille flig – og hjælper dem, som af og til trækker det store, tunge læs – både i bestyrelse og i netværkene og på alle vores synlige platforme.

Vi kan alle blive trætte og miste håbet, og næsen ryger ned under vandskorpen – og så hjælper det meget, når andre smutter til og løfter på og skubber med og lige giver der, hvor egne kræfter slipper.

Netop sådan skabtes i år for 25 år siden Økologiens Have i Odder, som sprang ud af foreningens arvemateriale. Vi kipper med flaget og siger tillykke til vores søster. Netop sådan fik vi ændret frølovgivningen, så det blev lovligt at bytte frø ­mellem private. Netop sådan holder vi årsmøder, Mere Liv i Haven Festival og det fælles bedste. Netop sådan mødes vi lokalt i vores netværk. Jeg bøjer nakken i taknemmelighed til alle, som giver en tørn til, at vi kan få frivilligt arbejde til at blive til et meningsfyldt virke for at lette trykket på planeten, skabe grønne åndehuller og en fælles grøn fremtid. Tak, tak, tak.