30. november 2016

Medlemsundersøgelsen 2016

Vi har i løbet af sommeren opfordret alle vores medlemmer til at deltage i vores medlemsundersøgelse. Vi spurgte hvem I er og hvad I synes om vores forskellige aktiviteter i foreningen. Formålet med medlemsundersøgelsen er at opnå en større viden om medlemmerne, hvad jeres forventninger er til medlemskabet og hvad jeres syn på foreningen er. Med den viden kan vi gøre vores arbejde meget bedre.

Næsten en fjerdedel af jer besvarede undersøgelsen, hvilket vi er rigtig glade for. Tusind tak for det. Vi har fået rigtig mange fine og brugbare svar fra jer, og vi har taget alle input til os. Nogle af forslagene kan vi implementere med det samme, og andre vil tage lidt længere tid.

Vi vil gerne dele nogle af resultaterne med jer, så I også kan få en indsigt i hvem de andre medlemmer er.

Aldersgruppe
Størstedelen af jer er over 50 år, men vi kan tydeligt se, at flertallet, der har meldt sig ind inden for de seneste 5 år er mellem 25 og 40 år.

Hvilken have har I? Hvad er jeres erfaring?
Langt de fleste af jer har en villa- eller rækkehushave. Dernæst har mange af jer en landbohave. Nogle ganske få af jer har et lille øko-brug.

I mener fortrinsvis at I har en god, grundlæggende viden om havedyrkning, men alle niveauer af viden er jævnt fordelt, lige fra dem, der er helt nybegyndere til de garvede.

Havementorer og netværk
Vi kan se, at flere af jer slet ikke ved, at I kan benytte jer af en gratis havementor. Havementorerne er frivillige, erfarne medlemmer, der gerne vil hjælpe med praktiske råd og ideer til de mere uerfarne. Du kan maile eller ringe til en havementor, hvilket er helt gratis, men har du brug for at vedkommende kommer ud og ser din have, så skal du blot betale kørselspenge. Læs mere om havementorerne

Nogle af jer er i tvivl om der egentlig er et netværk i jeres lokalområde og om hvordan det foregår. Vores Mere Liv i Haven-netværk er for alle. Ikke kun for medlemmer af Praktisk Økologi. Tovholderen for netværket skal dog være medlem af foreningen. Det er gratis at bruge netværket. Her kan I samles med andre i lokalområdet og bytte frø, planter, lave havebesøg og lære fra hinanden eller måske hjælpe hinanden i haven. Nogle netværk arrangerer også foredrag. Hvis der mangler et netværk i dit område, eller jeres netværk er gået i stå, så skal du kontakte vores økofacilitator Mikael på mikael@praktiskoekologi.dk. Han står klar til at hjælpe og sætte i gang.

Her er du: Forsiden > Nyheder

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider