Praktisk Økologi 6/2005

Regeringen har nedsat et udvalg, som skal ruste det danske samfund til den globale tidsalder. Målsætningen er, at vi skal være førende på området. Spørgsmålet er, om vi på alle felter skal forfølge det globale, eller om vi skal sætte hælene i på nogle områder og vælge lokalt fremfor globalt.

Lars Holmboe Westergaard er hortonom, og har en særlig interesse for forædling af nøddetræer. Det startede i 1992 med lidt kastanjer, men i dag er det især udviklingen af nye, sunde og hårdføre valnødde- og hasselsorter, som han koncentrerer sig om.

På Pometet i Høje Tåstrup kan man se en vellykket dyrkning af vin på en stor marksten. Denne dyrkning er inspireret af den dyrkning på stenvarder, som praktiseres i Schweiz.

I sommeren 2004 offentliggjorde Danmark som det første land i EU en navneliste over de personer og virksomheder, der årligt modtager 10 milliarder i EU-landbrugsstøtte. Listen afslørede, at en ganske betydelig del af støtten, går til prinser, baroner, godsejere og fødevaregiganter.

Friskpresset æblesaft er en gudedrik, og vi når ikke at blive træt af æblesaft i løbet af sæsonen, der starter med Discovery, glider over i Filippa i oktober–november og slutter med Belle de Boscoop i december–januar.

For en halv snes år siden begyndte jeg at forvandle en buksbom, som var ved at blive for stor som busk, til et lille opstammet træ med en kuglerund krone. Det har vist sig, at det er havens mest attraktive redeplads.

Rådhusvin er en fremragende klatreplante, der hurtigt dække store murflader. Mange tror, at rådhusvin skader de facader, som den gror på, men er murværket sundt, har planten ligefrem en gavnlig effekt på en række forhold.

Når man skal vælge hæk, skal man ikke begynde med at tænke i arter, men derimod starte med at definere de krav og ønsker man har til hækken. Artiklen gennemgår de overvejelser man bør gøre sig, og indeholder et skema over plantearter egnet til klippede og fritvoksende hække.

Når vintergrønsagerne og efterårsfrugterne melder deres ankomst, rammes mange af os af en følelse, der nærmest kan beskrives som en længsel efter kraftige rødder, friske kål og varmende simreretter med pondus. I artiklen gives tre opskrifter på mad med vinterens grønsager.

Snegle er nogle overordentligt mærkelige dyr. Vi har vænnet os til, at de kravler rundt i haven uden ben, med en snoet kalkskal på oversiden og med øjne på stilke. Forestiller man sig, at man så en snegl for første gang, ville sikkert henfalde i benovelse over, hvor mærkelig den er.

Tidens, og måske også fremtidens, store diskussionsemne, genteknologi, har atter engang været emnet for en bog, som er udgivet i Miljøministeriets regi. Den hedder slet og ret "Genmodificerede planter’.

Rodfrugterne er titlen på en ny kogebog af de to kokke Søren Ejlersen og Jesper Carstensen. Søren Ejlersen, Aarstiderne.com. Bogen indeholder 80 opskrifter med alle de mange rodfrugter, som vi kan dyrke ude i vore haver, og rodfrugterne er hovedingredienserne i opskrifterne.

Når man dyrker sin køkkenhave, er det vigtigt at gøre sig klart, at en stor del af afgrødekvaliteten kommer nedefra. Afgrøderne afslører hurtigt, hvis der er noget galt med vores jord, og det har vi mulighed for at gøre noget ved, hvis vi kender lidt til mekanismerne under vores fodsåler.

For nogle er vedbend det kedeligste, man kan forestille sig – mørkegrøn og brugt alle vegne. Det er synd, for vedbend kan være meget andet end en grov, kedelig plante. Den kan være en dekorativ, smuk, sjov og oven i købet nyttig plante.

Oversigt over artikler bragt i tidsskriftet Praktisk Økologi i 2005.