Økologisk køkkenhave

Bliv medlem her, og modtag Praktisk Økologi 6 gange årligt.

‘Amanda’ – ny dansk sort af valnød

Af Lars Westergaard
Praktisk Økologi 6/2017, side 16

»Plant valnødder til børnebørnene«, sagde man tidligere, men nye, danske sorter gør det muligt at høste de smagfulde nødder allerede få år efter plantning. På Westergaards Planteskole på Fyn har man udviklet sorten ‘Amanda’, der egner sig godt til det danske klima og bærer tidligt frugt.

Adopter en grønsag

Af Veronica Bay
Praktisk Økologi 1/2007, side 37

Omtale af Frøsamlernes adoptionsprogram for grønsagssorter.

Ananaskirsebær

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2021, side 17

Bær høster man normalt på buske, som det tager flere år at etablere. Ananaskirsebær kan man så fra januar til marts, plante ud, når frosten er ovre, og så høste de lækre bær fra midt på sommeren indtil frosten kommer.

Anderledes krydderurter

Af Anementte Olesen
Praktisk Økologi 4/2007, side 12

Der findes mange sjove, velsmagende og smukke krydderurter, som er knapt så kendte. Her kan du læse om cypresurt, karryplante, solbærsalvie, balsam, rosenmynte, russisk salvie, bladmynte, sommersar, lakridstagetes og saflor.

Artiskokker – køkkenhavens majestæter

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 1/2022, side 14

Artiskokker er ikke helt almindelige i danske køkkenhaver, men når de først rejser sig med deres fyldige blomsterhoveder og troner over hele køkkenhaven, er man ikke i tvivl om, at de vil én noget særligt – både hvad angår smag og æstetik. Dyrkning fra frø til servering af møre blomsterhoveder gennemgås.

At gemme til vinter

Af Christine Granild
Praktisk Økologi 5/2021, side 32

Hvordan gemmer man de afgrøder, der bukker under for frosten? Hvor længe skal de stå i køkkenhaven? Og kan alle afgrøder gemmes unde de samme forhold? De spørgsmål svarer Christine Granild på ud fra erfaringerne i sin egen selvforsyningshave.

Auberginer på friland

Af Søren Holt
Praktisk Økologi 1/2010, side 12

Pladsen i drivhuset bliver hurtigt trang. Derfor kan det give mening at afprøve traditionelle drivhusplanter som auberginer i køkkenhaven.

Basilikum – duftens konge

Af Lene Tvedegaard
Praktisk Økologi 3/2008, side 14

Basilikum byder på et utal af varianter inden for farve, bladform og vækst, og smagen varierer f.eks. fra skarp pebret, over citron og lime til mild vanilje. En artikel om sorter og dyrkning.

Bibernelle – Sanguisorba minor

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 3/2002, side 10

Bibernellen, Sanguisorba minor, er en krydderurt med stedsegrønt, bregneagtigt løv, og den opnår en højde af 40 cm. Den stammer fra Sydeuropa, og kom hertil i 1600- tallet som lægeplante i klosterhaver.

Bladbede – til nytte og pryd

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 3/2008, side 8

Bladbeder er nemme at dyrke, kan høstes, når sæsonen for bladgrønt for længst er forbi, og så lyser de op i haven med deres fantastiske farver.

Blomkålssorter til efterårshøst

Af Peter Norris
Praktisk Økologi 2/2020, side 18

Egentlig kan man høste blomkål året rundt. Det kræver blot, at man vælger de rigtige sorter til de rigtige tider, sår på de rigtige tidspunkter, giver planterne de rigtige vækstbetingelser hvad angår temperatur, gødning og vand, beskytter dem effektivt mod en hel hær af skadedyr og indimellem er rigtig heldig, hvad angår vejret og naturens luner.

Blommer til eget forbrug

Af Marianne Christensen
Praktisk Økologi 5/2016, side 20

Der er ikke meget, der kan måle sig med fuldmodne blommer lige fra træet. På planteskoler er det typisk de samme få sorter, der anbefales. På Marianne Christensens selvforsyningsbrug har de derfor løbende plantet forskellige blommesorter.

Brede bønner – med og uden pral

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2003, side 14

Brede bønner er bedst – i hvert fald er der mest smag i de brede, men de praler ikke altid med det. Lige bortset fra pralbønnerne med de flotte blomster. De brede bønner er snitbønner, borlottobønner, valske bønner og som sagt pralbønner.

Broccoli med lang høsttid

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2005, side 14

Broccoli er en af de sundeste grønsager, vi har, så derfor er det en rigtig god idé, at dyrke den i køkkenhaven. Det er ikke specielt svært at dyrke broccoli. Det svære er at få mængden af færdige hoveder til at passe til efterspørgslen i køkkenet.

Brocolli – en god begynderkål

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 2/2014, side 26

Hvis man har mod på at kaste sig ud i kåldyrkningens svære kunst, men mangler erfaring, er det en god idé at starte med broccoli.

Brombær på espalier

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2017, side 24

Fritstående espalierer af brombær kan bruges som rumdelere i haven. Her beskrives etablering og pleje.

Bær

Af Ritt Bjerregaard
Praktisk Økologi 3/2013, side 14

Glæden ved bær har alle mennesker. De fleste af os har gode erindringer om de første jordbær, der skal plukkes og spises, før solsorterne tager dem, eller de grønne stikkelsbær, der må prøves, selvom vi udmærket godt ved, at det nok er for tidligt.

Bønner betaler sig

Af Mette Egelund Julin
Praktisk Økologi 2/2014, side 23

Med et elendigt udvalg i de lokale butikker, er der kun en ting at gøre for en bønnefan. Dyrke bønnerne selv og få sæsonen til at vare længst muligt.

Caihua – en produktiv sydamerikansk klatreplante

Af Mette Telling
Praktisk Økologi 3/2022, side 14

Caihua er en enårig klatreplante af græskarfamilien, der blev dyrket af inkaerne. I dag bliver planten dyrket mange steder i verden og er kendt under navne som inka-agurk, achocha/achojcha, korila, caigua og pepino de rellenar (agurk, der kan fyldes).

Chilidyrkning – en hot passion

Af Lotte Hovmark Børresen og Per Kring Jensen
Praktisk Økologi 1/2024, side 4

Chili er en karakterstærk frugt, der er kendt af stort set alle mennesker på Jorden. Den kan noget helt særligt i mad, og er noget af det første vi sår allerede i januar måned. Lotte og Per har dyrket chili i 30 år og fortæller her om deres dyrkningserfaringer og anbefaler gode sorter.

Citronagurk på friland

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2020, side 22

Den lille, runde, gule citronagurk kan i modsætning til de grønne drivagurker sagtens dyrkes på friland.

Cubansk oregano

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 5/2003, side 8

Plectranthus amboinicus er en forholdsvis ny krydderurt i handelen. Det er en tropisk plante. Den kan dyrkes som potteplante hele året til frisk forsyning, eller i et lunt hjørne i haven om sommeren. Det er ikke nogen oregano, men den smager som oregano og kan bruges på samme måde i mad.

De sene afgrøder

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 4/2016, side 22

Sidst på sommeren kommer der bare pletter i køkkenhaven efter blandt andet løg, kartofler, de tidlige kål, ærter, salat og gulerødder. Det betyder udvaskning af næringsstoffer og fri leg til ukrudtet, hvis ikke der sås nye afgrøder.

De tre søstre

Af Vivi Logan
Praktisk Økologi 3/2013, side 8

Indianernes tusindårige tradition med at dyrke bønner, majs og græskar i samme bed – som tre uadskillelige søstre – giver god mening i den økologiske køkkenhave.

Den sprøde istap-radise

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 2/2017, side 11

En sortsbeskrivelse af ‘Istap’-radisen.

Den sprøde knudekål

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2008, side 12

En af de mere specielle grønsager i selvforsyningshaven er knudekål, hvor det er den opsvulmede stængel, der spises. Knudekål er især god, da den både kan give et meget tidligt udbytte af små friske knuder og er en god og holdbar vintergrønsag.

Der er forskel på merian og oregano

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 3/2002, side 18

Oregano og merian bliver gerne forvekslet med hinanden, for de smager næsten ens og kan bruges i de samme retter. Og der dukker hele tiden nye sorter og variteter op. Oversigt med arter og sorter med angivelse af bla. blomsterfarve, bladfarve, højde og smag og brug.

Det er let at dyrke ribs

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2005, side 10

Ribs er den letteste frugtbusk at dyrke, og den kan dyrkes både ekstensivt og intensivt. Artiklen fortæller om plantning, formering, valg af sorter, skadedyr og sygdomme.

Det intensive grønsagsbed

Af Peter Norris
Praktisk Økologi 6/2012, side 16

Hvis man gerne vil have sit bed bugnende af vekslende afgrøder med højt høstudbytte fra april til oktober, kræver det nøje planlægning og forkultivering.

Det naturlige valg

Af Philippe Plöninge
Praktisk Økologi 4/2009, side 14

Planlægning og rettidig omhu er med til at sikre en struttende sund grønsagshøst i Frederiksdals store økologiske køkkenhave.

Det skarpe pift

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 2/2008, side 12

Skarptsmagende krydderurter giver smagsoplevelsen et eksta løft. Små portrætter af peberrod, rucola, blomsterkarse, kokleare, brøndkarse, almindelig karse, vinterkarse og gul sennep.

Drivhus med lagervarme

Af Anders Bech
Praktisk Økologi 3/2004, side 8

Ved hjælp af et sandlager under hobbydrivhuset og solfanger med pumpe og automatisk styring er det lykkes at få et stort set frostfrit drivhus. Der forkultiveres planter og tomaterne kan allerede plantes ud først i april. Der er tabel over målte temperatur udefor, i sandlager og i drivhuset.

Drivhuset slumrer aldrig

Af Dorte Ernst
Praktisk Økologi 2/2014, side 12

Det beskyttede klima i drivhuset bliver hos Allan Clausen på Hegnstrup udnyttet til fulde i vintermånederne, og vinterlyet gør, at der kan høstes hele året.

Drivning af rabarber

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2003, side 20

Vi skal helt hen omkring 1. april, inden vi kan høste de første rabarber ude i haven. Medmindre vi omkring midten af januar går i gang med at drive nogle rabarberplanter ved hjælp af en eller flere trillebørfulde hestemøg. En sådan beskeden indsats kan give rabarber ca. 3 uger tidligere.

Drømmen om et orangeri

Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 2/2004, side 4

I Winnie og Sten Poulsen have på Djursland nøjes de ikke længere med at drømme om blomstrende citrontræer og om et orangeri, hvor alle de sarte sydlandske planter kan overvintre og trives. De har selv bygget et orangeri på 21 m², som falder smukt ind med de øvrige bygninger på gården.

Dyrk dine egne ingefær

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2003, side 14

Praktiske erfaringer med dyrkning af ingefær i sommeren 2002. Resultatet blev ialt 350 g ingefær – der var lagt et lille stykke i en potte i januar måned. Med en mere optimal dyrkning kan udbyttet forøges væsentlig – i artiklen er der gode råd om dyrkning af ingefær i artiklen.

Dyrk dine egne salatfrø

Af Eva Skjødsholm
Praktisk Økologi 2/2021, side 21

Vi er som haveejere privilegerede med et enormt udvalg af spændende salatsorter. Når vi dyrker selv, får vi et sprødt og smagfuldt alternativ til kølediskenes halvkedelige filmindpakkede udvalg. Tilmed kan vi let dyrke frø af lige præcis den sort, vi foretrækker.

Dyrk mikrogrønt i vindueskarmen

Af Helle Haugaard
Praktisk Økologi 3/2020, side 32

For selvforsyneren er mikrogrønt et friskt indslag i den periode, der kaldes The hungry Gap – sidst på foråret, hvor forrådet er sluppet op, og der endnu ikke er nyt at høste.

Dyrk tidlige valske bønner

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2023, side 10

Valsk bønne (hestebønne) har en ret lang udviklingstid, men ved såning i januar, kan den give høst af de lækre grønne bønner allerede midt i juni. Det betyder også, at du kan nå at dyrke en ny afgrøde efter høst af de tidlige bønner.

Dyrkning af grønne asparges

Af Hanne Søgård
Praktisk Økologi 1/2012, side 4

En af de nemmeste afgrøder at dyrke er grønne asparges. Der er lidt slid med at etablere et bed, men derefter er der ikke meget arbejde.

Dyrkning af løg

Af Peter Norris
Praktisk Økologi 2/2018, side 4

Løg kan dyrkes både med sætteløg og fra frø. De to metoder har hver sine fordele og ulemper, men ved at bruge dem begge er man så godt som sikker på at have løg til hele året.

Dyrkning af rosenkål

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2003, side 16

Rosenkål er en fantastisk afgrøde, da man de fleste år kan hente de flotteste rosenkål trods frost og kulde helt frem til 1. april, hvis man har valgt en vinterhårdfør sort. Rosenkål kan dyrkes på al slags jord, der ikke er vandlidende, men en god, kraftig lermuld i god gødningstilstand er bedst.

Dyrkning af shiitakesvampe

Af Kim Liedecke
Praktisk Økologi 2/2014, side 30

Mild, nøddeagtig, kødfuld. Med lidt tålmodighed kan man dyrke den japanske shiitakesvamp selv.

Dyrkning af tørrebønner

Af Eva Skjødsholm
Praktisk Økologi 2/2019, side 20

Tørrebønner er rige på protein, og selvom man ikke kan høste nok til at være selvforsynende i en almindelig have, kan man alligevel få udvidet sin grad af selvforsyning ved at have nogle glas af de gode bønner på lager. Dyrkning af tørrebønner adskiller sig ikke væsentligt fra dyrkning af almindelige havebønner, og en del af sorterne er også fine at spise som friske, grønne bønner.

Efterlysning: Gamle rabarbersorter

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2004, side 27

Danmarks JordbrugsForskning er i gang med at indsamle gamle sorter (kloner) af rabarber for at udvide klonsamlingen. I den forbindelse vil man gerne høre fra haveejere, som har rabarber i haven, der er mindst 25 år gamle.

Efterårsdyrkning og vinterhøst

Af Yen Frydensberg Egebak
Praktisk Økologi 5/2023, side 4

I december og januar er der for lidt lys til, at afgrøder kan gro, men med den rette timing for forkultivering og såning, høster Yen alligevel friske grønsager hver dag vinteren igennem. Hun beskriver her, hvordan hun planlægger sæsonen i sit tunnelvæksthus.

Efterårsliv i drivhuset

Af Anders Bech
Praktisk Økologi 5/2009, side 10

I Anders Bechs drivhus fortsætter sommeren langt ind i efteråret.

En flok PØ-medlemmer deler deres favoritsorter

Af Mia Stochholm, Karna Maj, Helle Zwergius, Heidi Kirk Nissen, Eva Skjødsholm, Kim Liedecke, Peter Norris og Lotte Børresen Kramer
Praktisk Økologi 1/2020, side 32

Otte medlemmer deler ud af deres favorit-grønsagssorter med billede og beskrivelse.

En hyldest til purpurkål

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 1/2013, side 20

Purpurkålen er så afgjort min yndlingsgrønsag. Ikke alene ser den uforskammet godt ud, den har også en hel del at byde på.

En rødbede er ikke bare en rødbede

Af Brian Krause
Praktisk Økologi 2/2008, side 4

Om rødbedens historie og dyrkning, frøavl og sorter.

En sommer med masser af bønner

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2007, side 8

Bønner behøver ikke være supermarkedets tynde grønne bønner. Man kan let blive selvforsynende med friske, brede snitbønner, gule voksbønner, fine, grønne perlebønner og borlottobønner helt frem til efterårsferien.

Erfaringer med artiskokker

Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 1/2004, side 6

Artiskokker er flerårige planter, men de fleste haveejere, som forsøger at overvintre artiskokker i haven, har ikke succes hermed. En anden mulighed er at dyrke dem som etårige, hvor man kan få et endog godt udbytte ved at så en passende sort allerede midt i februar.

Erfaringer med forskellige hovedkål

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 6/2004, side 26

Det har været en god sommer at dyrke kål i med køligt vejr og masser af nedbør. Men for at få store flotte hovedkål, er det også nødvendigt, at kålene får nok kompost, plantes med stor nok afstand, og at man vælger sorter, der tidligt danner et kompakt hoved, så larver ikke kan ødelægge dannelsen.

Fantasilater og bede med spiselige planter

Af Aiah Noack
Praktisk Økologi 3/2017, side 4

Ud med prydblomsterne, ind med det spiselige! Om at at plante spiselige planter med smukke spiselige blomster i havens eksisterende bede. Forfatteren giver bud på salater og har opfundet ordet: Fantasilat!

Fennikel som i antikken

Af Søren Holt
Praktisk Økologi 4/2010, side 4

Fennikel giver anissmag året rundt – i forårsskuddene, bladene og frøene.

Figen

Af Michael Sterll
Praktisk Økologi 5/2007, side 22

Læs om figentræets historie og biologi og om dyrkning under danske forhold.

Figensorter til danske forhold

Af Lars Westergaard
Praktisk Økologi 5/2015, side 20

Figen er en nem plante, men ikke alle sorter egner sig til at dyrke i Danmark. På Westergaards Planteskole har man afprøvet en række sorter i tunneldrivhus og på friland.

Find din egen myntemelodi

Af Nielsen og Nielsen
Praktisk Økologi 4/2008, side 10

Mange haveejere vil ikke have mynte i haven på grund af besværet med at holde den i ave. Det er synd. For hvad betyder det for eksempel, at mynten løber ud i græsplænen? Det dufter så dejligt, når græsset – og dermed mynten – slås.

Fire sarte krydderfrøkener med karakter

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 3/2017, side 17

Citronverbena, flerårig basilikum, ananas- og solbærsalvie er sarte, men kvitterer med stor intensitet i smag og duft.

Flerårige grønsager fra have til køkken: Sødskærm og sibirisk vinterportulak

Af Karoline Nolsø Aaen
Praktisk Økologi 1/2015, side 6

Længere høstperiode og mere modstandsdygtige og vejrbestandige planter. De flerårige har mange fordele. I en række artikler vil Tycho og Karoline præsentere os for deres favoritter blandt de flerårige afgrøder – denne gang sødskærm og sibirisk vinterportulak.

Flerårige løg – mere løggrønt end løg

Af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb
Praktisk Økologi 3/2016, side 14

Løgplanter kan være meget mere end blot et løg, der hives op af jorden, hakkes og spises. Flerårige løg kan bruges som grønsager i alskens retter, hvor man ellers ville bruge selve løget. På den måde kan man have løgplanter, der bliver gamle, skyder tidligt på foråret, forbliver grønne til langt ud på vinteren og ikke mindst giver smag af løg i skønne retter.

Forkultivering af grønsager til friland

Af Peter Norris
Praktisk Økologi 2/2020, side 4

Forkultivering kræver lidt arbejde, men det lønner sig i den sidste ende i form af et større og mere sikkert udbytte. Fordele og ulemper afvejes, og afgrøderne grupperes efter, om de bør forkultiveres eller ej.

Forkultivering i drivhuset

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2008, side 8

Har man et drivhus eller en drivbænk, er det let at forkultivere sine egne kål, porrer, løg og salat til udplantning.

Forårsliv i drivhuset

Af Anders Bech
Praktisk Økologi 2/2009, side 16

Forventningens glæde til sommeren er stor, som jeg går her og sår, prikler og forårsforbereder i mit lille drivhus og drømmer om min kommende høst.

Fra boldbane til mikrogartneri

Af David Brook Rosen
Praktisk Økologi 1/2022, side 18

På Idrætshøjskolen Bosei har de anlagt et mikrogartneri, der forsyner tre køkkener med frisk grønt det meste af året. I artiklen gennemgår gartneren de vigtigste overvejelser omkring dyrkning til storkøkkener og maskiner til det lille gartneri.

Fra æblekerne til ny æblesort

Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 1/2020, side 18

Alle æblekerner bærer i princippet potentialet til at blive en ny æblesort, men fremgangsmåden kræver tålmodighed.

Fransk esdragon

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 3/2004, side 28

Fransk esdragon, Aretemisia dracunculus, er en af krydderurtebedets favoritter, og når man først har fået smag for dens dejlige, let krydrede lakridsagtige smag, er der ingen ende på, hvor megen mad, der kommer til at dufte og smage bedre, takket være denne urt.

Friske bær fra juni til oktober

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2006, side 22

Komponerer man sin bærhave rigtigt, kan man være selvforsynende med friske bær en stor del af sommerhalvåret.

Få smag for naturens spiselige bær

Af Henrik Ahlmann
Praktisk Økologi 6/2003, side 8

Der findes en række spændende bær og frugter, der kan give nye smagsoplevelser. Findes de ikke allerede, kan de plantes til gavn for dyr og fugle, syltekrukken og kryddersnapsen. Bær på havtorn, slåen, mahonia, røn osv. Stort skema med oplysninger om de mange arter med spiselige bær.

Få succes med at dyrke asparges

Af Karin Von Schenk
Praktisk Økologi 3/2006, side 8

Asparges er en taknemmelig plante at dyrke, hvis man har lidt tålmodighed og ikke går af vejen for at hakke ukrudt. Forfatteren til artiklen er professionel aspargesdyrker i Skåne, og hun beskriver aspargesdyrkningen fra anlæg af bed til høst og opbevaring.

Gamle danske blomkålssorter

Af Lars Henrik Jacobsen
Praktisk Økologi 4/2015, side 20

Blomkål har været almindeligt dyrket i Danmark siden 1800-tallet. Der findes derfor mange sorter i genbanken NordGen, hvor frøene er gemt for eftertiden. Men er disse gamle sorter værd at dyrke i dag? Det har man ønsket at undersøge ved Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet i Årslev.

Gamle danske radise- og majroesorter

Af Lars Henrik Jacobsen
Praktisk Økologi 3/2014, side 12

Mange gamle danske sorter bliver ikke længere dyrket og er derfor ikke tilgængelige for forbrugerne. Heldigvis bliver frøene af de gamle sorter gemt hos genbanken NordGen i Alnarp ved Malmø.

Gamle danske spidskålssorter

Af Gitte K. Bjørn
Praktisk Økologi 6/2014, side 26

I 2013 og 2014 er der gennemført et dyrkningsforsøg med 17 gamle danske spidskålssorter ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Årslev. Formålet med dyrkningsforsøget er at undersøge, om der er gamle sorter af spidskål, der er velegnede til miljøvenlig dyrkning, og om sorterne kan anvendes som råvarer til fødevarer i dag.

Gamle køkkenurter fra Sydamerika

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 1/2004, side 24

Mange køkkenurter, som oprindeligt stammer fra Sydamerika, er i dag helt almindelige for os, men der er stadig en række nye at afprøve: Anchocha (Cyclanthera pedata), pæremelon (Solanum muricatum), Oka (Oxalis tuberosa), Quinoa, ananaskirsebær (Physalis peruviana) og Anu (Tropaeolum tuberosum).

Gamle sorter – nye muligheder

Af Gitte K. Bjørn
Praktisk Økologi 4/2009, side 18

Hvor egnet er en sort til dyrkning, og hvor god er den i køkkenet? Det prøver man at finde ud af i et nyt forskningsprojekt, hvor man undersøger gamle sorter af hvidkål, kålroe og gulerod.

Gammel kålroesort genopdages

Af Gitte K. Bjørn
Praktisk Økologi 1/2010, side 16

I 2009 blev en række gamle kålroesorter afprøvet af Det Jordbrugs­viden­skabelige Fakultet i Årslev. Det fleste klarede sig godt, men én sort blev højdespringer.

Giv planterne en god start i drivhuset

Af Yen Frydensberg Egebak
Praktisk Økologi 3/2022, side 4

På Abildgården er der tre drivhuse med vækster hele året rundt. I maj måned er det de gængse drivhusplanter, der er i fokus og får en nænsom behandling, så de holder sig sunde og giver udbytte til langt ind i efteråret. Yen giver gode råd om klargøring af jorden, afhærdning af drivhusplanter, gødning, vanding og udplantning.

Glemte løgsorter skal dyrkes igen

Mange gamle danske sorter bliver ikke længere dyrket og er gået i glemmebogen. Derfor har der siden 2012 været dyrket sorter med megen historie på Dansk Landbrugsmuseum og hos Aarstiderne i Barritskov og Krogerup.

Gode kirsebær- og blommesorter til haven

Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 6/2002, side 14

Når man skal vælge frugttræer er det vigtigt at få valgt den rigtige sort. Oversigt over kirsebær- og blommsesorter med hensyn til sæson, farve og smag, vækst og sundhed, oprindelsesland og -år, bestøvningsforhold. Desuden hvor man kan købe gamle sorter og podekviste.

Græskar tll hele vinteren

Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 6/2002, side 6

Maren Korsgaard har i sommeren 2002 dyrket 1000 græskar på ca. 5000 m². Ialt blev der dyrket 17 sorter, heraf 3 tidlige, kompakte squashtyper, 4 tidlige vintergræskar og resten pladskrævende vintersquash. I artiklen kan man læse om erfaringerne med de enkelte sorter.

Græskarkerner til selvforsyneren

Af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb
Praktisk Økologi 2/2023, side 12

Kerner fra nøgenfrø græskar er en af de letteste, mest smagfulde og bestemt den sjoveste olieholdige enårige afgrøde, som Tycho og Karoline dyrker i deres køkkenhave på Friland.

Grønkål – havens små palmer

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 5/2007, side 4

Grønkål er dekorative, sprængfyldte med vitaminer og slet ikke så svære at dyrke.

Grønne asparges som permakultur

Af Eva Bøtker
Praktisk Økologi 3/2013, side 17

Historien om, hvordan Eva Bøtker kom til at dyrke økologiske grønne asparges i permakultur.

Grønne blade med syrlig smag

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 2/2004, side 22

Der findes flere surt smagende urter, der kan dyrkes i haven. Den syrlige smag sætter gang i fordøjelsessafterne og skærper appetitten. Det syrlige pift kan være en dejlig fornyelse til diverse retter. Syre blev brugt til at give et syrligt pift til maden, inden citronen vandt indpas.

Gulerødder

Af Brian Krause
Praktisk Økologi 3/2006, side 33

Gulerødder er utroligt nemme at dyrke. De kan vokse i næsten al slags jord, og når gulerødderne først er i vækst, kan det næsten ikke gå galt. Derfor handler det om at få startet rigtigt. Artiklen beskriver de forskellige gulerodstyper, hvordan du dyrker gulerødder, og hvilke problemer der kan være.

Haveapoteket

Af Mette Herget
Praktisk Økologi 5/2017, side 35

mange af anbefalingerne om planters gavnlige virkninger er en videreførelse af gamle husråd og traditionel folkemedicin. Særlig krydderurter bliver fremhævet som gavnlige for sundheden og endda som virksomme mod sygdomme. Her gennemgås timian, lægesalvie, rosmarin, persille, mynte og almindelig merian med fokus på planternes helsebringende egenskaber.

Havekørvel

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 3/2021, side 20

Foretrækker man en have med nemme planter, der kan tage vare på sig selv, og som er med til at give haven et vildt look, så er havekørvel et rigtig godt valg.

Haveportulak

Af Lars Jacobsen
Praktisk Økologi 3/2009, side 10

Haveportulak har dejlige, kødfulde, saftige og sprøde blade med en let syrlig smag. Bladene gør sig godt i de fleste salatskåle, og i ældre havebøger kan man læse, at haveportulakkens saftige, sprøde stængler blev syltet og nydt som en delikatesse.

Hestemynterne er dejlig teplanter

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 4/2004, side 16

Hestemynte er en af de blomsterrige stauder, der giver duft og farve i haven fra juli og frem til oktober. Hestemynte, vild hestemynte og den enårige citronhestemynte kan tørres og gemmes til te hele sommeren igennem. Har man adgang til friske blade, er de at foretrække i sommerhalvåret.

Hindbær

Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 5/2003, side 6

Dyrkningsanvisning for både sommer- og efterårshindbær: Jord og næring, ukrudtsbekæmpelse, plantning og pasning, vanding, beskæring, sygdomme og skadedyr. Desuden sortsoversigt over de bedste sorter af sommer- og efterårshindbær med kommentarer om farve, smag, sæson, vækst og sundhed.

Hjemmeavlede kålkrydsninger

Af Camilla Plum
Praktisk Økologi 1/2019, side 33

I et forsøg på at skabe nye kålsorter, der er særligt velegnede til vores klima, dyrkede de på Fuglebjerggaard 17 forskellige sorter af bladkål i 2016 og testede deres hårdførhed. Camilla Plum fortæller om sorterne og den helt uvidenskabelige udvælgelse.

Hjemmeavlede tørrebønner – klimavenlig gourmetmad

Af Eva Skjødsholm
Praktisk Økologi 5/2018, side 22

Med en større andel af bønner i kosten får man flere proteiner gennem planter og kan skære ned på kødforbruget. Det kræver hverken sydlandsk klima eller kæmpe arealer at dyrke sine egne tørrebønner. Her beskrives havebønnens historie og velegnede sorter til danske forhold.

Humlen ved humle

Af Gitte K. Bjørn
Praktisk Økologi 4/2008, side 14

Humle er uundværlig til ølbrygning, men egner sig også som prydplante, fordi den vokser så spektakulært og får diskrete, men dekorative blomster.

Husk vinterens afgrøder

Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 2/2005, side 20

I tiden januar, februar og marts, hvor meget havearbejde foregår i lånestolen med frøkataloger og sommerdrømme, er det svært at stå for beskrivelser med »tidlig høstklar«. Skal det være muligt at hente frisk grønt i køkkenhaven året rundt må der også tænkes på vintersorterne allerede her i foråret.

Hvidløg

Af Lila Towle
Praktisk Økologi 4/2004, side 23

Der findes to hovedgrupper af hvidløg – »blødnakket« og »hårdnakket«, Allium sativum var. sativum og A. sativum var. ophioscorodon. »Ophis« er græsk for slange, og den hårdnakkede type hedder også slangehvidløg.

Hvidløg

Af Søren Holt
Praktisk Økologi 5/2008, side 8

Hvidløg er blevet en populær afgrøde i de danske køkkener og haver, men hvad mange ikke ved er, at der findes en lang række typer og sorter. En hvidløgsaficionado fortæller.

Hvidløg med mellemrækker

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2013, side 22

Der er så meget lys mellem rækker af hvidløg, at man kan så en ny afgrøde mellem rækkerne allerede i foråret.

Hvor tidligt kan man så salat?

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2017, side 14

Salat kan spire allerede ved 4°C, men hvornår er det en god ide at så det første hold salat? Skal man så direkte på friland eller i drivhuset eller forkultivere i vindueskarmen?

Hvor tæt kan det betale sig at sætte løg?

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2004, side 28

Når man gerne vil have mange løg, men kun har et begrænset areal, kan man godt blive fristet til at sætte stikløgene tæt. Men hvor tæt kan det egentlig betale sig at sætte dem? Kan man få et større udbytte ved at dyrke tættere? Læs om resultatet af et dyrkningsforsøg i en have.

Høst lilla blomkål i april

Var det et lykketræf, eller er sorten ‘Purple Cape’ fuldt vinterhårdfør i Danmark? Karna Maj fortæller om sine erfaringer med overvintrende blomkål.

Høst nye grønsager allerede i maj

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2016, side 8

Så kål, majroer, salat, spinat og knoldfennikel i starten af marts, plant ud i april og få nye afgrøder flere uger tidligere end normalt.

Ingefær med familie

Af Ane Bodil Søgaard
Praktisk Økologi 1/2003, side 13

Ingefær, Zingiber officinale, er en smuk tropisk urt, som hører til den enkimbladede ingefærfamilie sammen med gurkemeje, kardemomme, meleguetapeber og galangarod. Ingefær er en rhizom, der danner både blade og rødder. Ingefær kan dyrkes i Danmark i vindueskarm og i sommerhalvåret i drivhus.

Jordskokker – en nem afgrøde

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2004, side 18

Hvis man har studeret kilopriser på henholdsvis jordskokker og kartofler i supermarkederne, må man tro, at jordskok er en vanskelig grønsag med et lavt høstudbytte. Det forholder sig lige modsat. Jordskok er både lettere at dyrke end kartofler og giver et væsentlig højere udbytte.

Jordskokker og bronzefennikel

Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 2/2012, side 14

At gå ud i køkkenhaven om sommeren efter grønsager og krydderurter er der for mig ikke noget specielt opløftende ved. Helt anderledes opmuntret kan man blive, når man på en vinterdag kan hente en kurvfuld grønsager til en fyldig suppe eller finde lige dén grønne dusk, som vil give den rigtige smag til kagecremen.

Julesalat – bittert på den gode måde

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 1/2020, side 29

Skønt er det med grønsager, der kan høstes sprøde og friske, når lageret ellers kun byder på rodfrugter og kål. Julesalat er ikke kun høstklar til jul, men helt indtil foråret.

Kartoffelsorter med smukke blomster og knoldfarver

Af Marianne Christensen
Praktisk Økologi 1/2021, side 8

Efter et langt liv med selvforsyning er Marianne Christensen og hendes mand nu begyndt at tænke på, at det de dyrker også skal gøre dem glade og være smukt at se på – blandt andet kartoflerne. Hun præsenterer syv sorter med smukke blomster, hvoraf nogle også har lilla og lyserøde knolde.

Kernløse spisedruer

Af Jens Michael Gundersen
Praktisk Økologi 5/2002, side 12

Jens Michael Gundersen har i sin vingård i Avedøre igennem de sidste mange år testet ca. 300 vinsorter, og han har nu fundet frem til en række kerneløse sorter, som er egnet til dyrkning på friland. Han har givet alle sorterne en karakter for sundhed. Der findes også kerneløse druer til drivhus.

Kinesiske radiser

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2012, side 18

Fra Kina kommer en interessant, mild og sød radise, som fint kan dyrkes i danske haver – men ikke helt uden problemer.

Klimaregulering i drivhuset

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 2/2017, side 28

Ved at udnytte vands evne til at akkumulere varme og sørge for god ventilation kan man skabe et bedre klima i drivhuset. Torkil Forman har ved hjælp af vand, solceller og et ventilationsrør skabt et godt klima i sit drivhus, der giver sunde planter langt hen på efteråret og tidligt på foråret.

Knoldfennikel må ikke mangle vand

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2023, side 22

Knoldfennikel er en vintergrønsag i Sydeuropa, men vi kan med succes dyrke den i Danmark til høst i forsommeren og igen i efteråret. Karna Maj har dyrket flere forskellige sorter og deler sine erfaringer om, hvordan man kan få en lang sæson med knoldfennikel.

Knoldfennikel som 2. afgrøde

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2012, side 22

Knoldfennikel er perfekt at dyrke på ledig jord efter tidlige kartofler, gulerødder, jordbær og løg.

Knuder og knolde

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2005, side 20

Mange af sommergrønsagerne er mere vand end mæthed, og de kan ikke gemmes. Helt anderledes forholder det sig med de knuder og knolde, som vi kan så og plante i haven fra maj. En artikel om dyrkning af knoldselleri, knudekål, kålroer, majroer og fennikel.

Kom godt i gang med spiselige kastanjer

Af Lars Westergaard
Praktisk Økologi 5/2022, side 12

Tiden kalder på nye og mere naturnære måder at producere fødevarer på. Trækulturer med spiselige afgrøder udgør på mange måder et godt alternativ til enårige afgrøder i monokultur, både når det gælder klimabelastning, biologisk mangfoldighed og sundhed. Planteskoleindehaver Lars Westergaard fortæller om spisekastanjer, hvordan man kan dyrke dem selv og ikke mindst tilberede dem.

Kom godt i gang med æblerne

Af Villy Mougaard
Praktisk Økologi 1/2016, side 18

Der er flere ting, som man bør tage højde for både før, under og efter plantningen af et nyt æbletræ. Valg af grundstamme og sort, placering af træet, udplantningen og den videre pleje danner altsammen grundlaget for æbletræer, der er til glæde og gavn i rigtigt mange år.

Kommen

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 2/2022, side 28

Kommen har været anvendt længe både medicinsk og kulinarisk, men den er ved at forsvinde fra vores krydderihylder. Den er heldigvis let at dyrke i køkkenhaven, hvor du kan få glæde af, at den afhjælper ubehag ved flere småskavanker og giver maden ekstra smag.

Koncentreret sol

Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 4/2007, side 8

Solbær smager af sommer og er fulde af sundhed. En artikel der fortæller om dyrkning af solbær. Artiklen indeholder en liste med 4 anbefalede sorter.

Krydderurter til vindueskarmen

Af Gunvor Juul og Lene Tvedegaard
Praktisk Økologi 2/2023, side 26

At dyrke krydderurter i vindueskarmen kan åbne op for et eksotisk og spændende smagsunivers, men man skal vælge urter, der trives i det indendørs klima og være indstillet på at flytte dem rundt efter sollyset. De to forfattere beskriver deres favoritter (sevenseas og ingefærfamilien) samt flere andre egnede urter til vindueskarmen.

Kunsten at dyrke minikiwier

Af Thomas Dahl Olejasz
Praktisk Økologi 5/2008, side 22

Vælger man hårdføre arter, og er man omhyggelig med at sikre gode betingelser for vækst og bestøvning, kan man høste kiwifrugter på friland i Danmark.

Kvæder

Af Villy Mougaard
Praktisk Økologi 6/2014, side 9

Kvæder er ved at gå i glemmebogen – og det er en skam. For de duftende frugter kan bruges til mangt og meget i køkkenet, og så er de nemme at dyrke.

Køb en lykkekasse

Af Veronica Bay
Praktisk Økologi 5/2011, side 32

Nu er det muligt at købe en lykke­kasse med stikkelsbærsorter, der ikke er i den almindelige handel.

Lad æbletræet stå

Af Ritt Bjerregaard
Praktisk Økologi 1/2013, side 26

Hvis man poder på de rigtige stammer, sørger for nyttedyr og ikke forventer stort udbytte hvert år, kan det betale sig at beholde sine æbletræer i mange år.

Lakrids i haven

Af Gunvor Maria Juul og Lene Tvedegaard
Praktisk Økologi 3/2023, side 8

Hvis man har en lun vokseplads og en sandblandet, næringsrig jord, er det muligt at dyrke lakrids. Men det er vigtigt, at man vælger den rigtige plante, da der findes en giftig forvekslingsmulighed.

Landracedyrkning

Af Vivi Logan
Praktisk Økologi 1/2014, side 4

Med den nye frølovgiving er det vigtigere end nogensinde at fremelske og værne om landracer, der passer til baghavedyrkning.

Lilla og røde blade til vintersalaten

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2017, side 7

Hvis vintersalaten mangler farve og smag, kan man så asiatiske bladgrønsager (komatsuna, mizuna, pak choi, tatsoi og sareptasennep) med røde og lilla blade sidst i juli. Planterne er lette at dyrke og tåler en del frost.

Makedonsk persille – Smyrnium olusatrum

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 3/2002, side 11

Den makedonske persille, Smyrnium olusatrum, er en velkendt krydderurt i engelske urtehaver, og her kaldes den for Alexanders.

Meloner højt mod nord

Hjemmedyrkede meloner kan smage, så englene synger. En sødere og mere duftende aromatisk frugt findes ikke i min have. Og vælger man de rigtige sorter, kan meloner sågar lykkes på friland.

Meloner ved havet

Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 2/2009, side 10

Efter at have dyrket meloner i 20 år på et af Danmarks koldeste steder dyrker jeg nu på et af Danmarks mest forblæste. Og spørger man mig: »Hvordan kan jeg bedst lykkes med meloner«, er mit svar ‘Sweet Granite’.

Mine første år med mauka

Af Louise Windfeldt
Praktisk Økologi 2/2021, side 18

Mauka er en af de mindre kendte rodfrugter, der dyrkes af småbønder i Andesbjergene. Den smager godt, har højt næringsindhold og trives i danske haver.

Mispel

Af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb
Praktisk Økologi 5/2019, side 9

Bag et mørkebrunt, rynket skind byder den glemte mispel på en konsistens af æblemos og smag af kanel og modne pærer. En dyrkningsartikel om mispel.

Mit krydderurtebed

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2006, side 20

Hvis Karna Majds krydderurtebed oplevelsesmæssigt skulle opmåles, ville det være hundreder af kvadratmeter. I virkelighedens verden er det et lille ovalt bed på 3 × 4 meter – et godt eksempel på, at man kan have utrolig mange planter og få næsten næsten uendeligt mange oplevelser på et meget lille areal.

Mitsuba og katost

Af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb
Praktisk Økologi 4/2015, side 4

Haven med de flerårige vækster har givet os mere grønt, end vi har kunnet nå at spise siden marts. I denne fjerde artikel om flerårige grønsager handler det om to planter, som vi i disse dage høster dagligt af til både salatskålen og varme retter.

Mynter med smag og duft

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 4/2003, side 26

Mynte er en uundværlig ingrediens i mange retter fra Nordafrika og Østen, og den kan let dyrkes i danske haver. Det største problem er faktisk, at den breder sig meget kraftigt, men kan holdes i ave ved at plante i afgrænsende områder. Der findes en lang række arter med hver sin duft og smag.

Natlys som køkkenurt

Af Randi Kjær
Praktisk Økologi 3/2020, side 9

Natlys er vild, den er smuk, og så tilbyder den nye salatsprøde blomster hver eneste dag fra slutningen af juli til slut oktober til at give fyld og farve i salatskålen.

Natskygger i køkkenhaven

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2017, side 8

Nogle af de mest attraktive afgrøder i køkkenhaven er spiselige medlemmer af natskyggefamilien fra Mellem- og Sydamerika. De skal forkultiveres og forspires for at give et godt udbytte – og allerede i februar skal vi i gang med det.

Oka

Af Brian Krause
Praktisk Økologi 2/2007, side 37

Oka, Oxalis tuberosa, er en charmerende lille rodfrugt, der ligesom kartoflen stammer fra Andesbjergene. Den er meget følsom overfor daglængde, men der findes sorter, der med succes kan dyrkes i Danmark.

Om æbler

Af Ritt Bjerregaard
Praktisk Økologi 5/2004, side 4

Ritt Bjerregaard har nu dyrket sin økologiske æbleplantage i 15 år helt uden brug af sprøjtemidler. Læs om hendes erfaringer med hvilke sorter, der er sunde og f.eks. ikke bliver angrebet af skurv, og om hvordan hun sørger for stor biodiversitet med stauder, dækafgrøder, en lille sø osv.

Opbevaring af grønsager i kasser

Af Sofie Arlien-Søborg
Praktisk Økologi 5/2005, side 9

Allerede når man vælger frø, er det en god ide at tænke på, hvilke sorter af de forskellige grønsager, som vil kunne opfylde ens behov i forskellige henseender. Et af dem kunne handle om egenskaber i forhold til opbevaring.

Opbevaring af grønsager ude i haven

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2005, side 12

Grønsager er bedst, hvis de høstes friske ude i haven – også om vinteren. Nogle grønsager kan stå derude hele vinteren uden problemer, mens andre skal beskyttes mere eller mindre mod frost.

Opbevaring af Kernefrugt

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2005, side 8

Hvis man har holdbare æble- og pæresorter, skal de plukkes inden de er helt modne, hvis de skal kunne holde sig i mange måneder. Det giver en anelse mindre aroma, men længere holdbarhed.

Overvintring af tomatstiklinger

Af Anja Egeriis
Praktisk Økologi 4/2023, side 24

Når man har en yndlingstomat, som ikke kan frøformeres, må man sno sig lidt for at sikre et godt afkom. Derfor overvintrer Anja tomatstiklinger.

Overvintring af ærter og valske bønner

Af Vivi Logan
Praktisk Økologi 5/2014, side 13

Friske, nyplukkede ærter og hestebønner allerede i begyndelsen af juni lyder forjættende. Med efterårssåning til overvintring kan det lade sig gøre.

Peberfrugter på friland

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2020, side 8

Det er fantastisk fra midt i juli og til oktober at kunne plukke store gule, orange og røde peberfrugter ude i sin egen have, men det kræver tidlig forkultivering.

Peberrod – en velsmagende grønsag

Af Gitte K. Bjørn
Praktisk Økologi 6/2004, side 18

Det kan anbefales at dyrke peberrod som en et-årig grønsag, dels er det nemmere at holde peberroden under kontrol, så den ikke bliver til en ukrudtsplante, dels bliver kvaliteten af den peberrod, man kan høste, bedre. Det er hovedroden, der udgør den spiselige del af planten.

Persille

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 2/2012, side 4

Ikke en køkkenhave uden persille. Vil du have succes med denne herlige krydderurt, så læs videre her.

Persille i utide

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2009, side 8

Et lille forsøg med at så persille i september viste sig at være en overvældende succes.

Persillerod – fra suppeurt til gourmetgrønsag

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2007, side 14

Persillerod er en dejlig og dyr rodfrugt. Derfor er det nærliggende at dyrke den selv. Det er ikke helt let, så det er en god idé at blive klog af andres erfaringer.

Planlæg køkkenhavens 2. afgrøde

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2004, side 20

Tanken om at kunne høste to afgrøder på samme jord er fristende. Det gælder derfor om at have udplantningsplanter parat, når den første jord bliver ledig, og frø på lager af de arter, som kan dyrkes med succes i eftersommeren. Tabel for så- og plantetider for 2. afgrøde for 41 grønsagsarter.

Pluk de lavthængende klimafrugter

Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 5/2019, side 16

Ved at udnytte havens indretning kan du opnå en stor mangfoldighed af velsmagende frugt og bær i din have. Frugttræer og bærbuske præsenteres i sammenhæng med forslag til optimale dyrkningssteder.

Pod dine egne træer

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2007, side 37

Kort introduktion til at komme igang med podning af egne frugttræer.

Potter af jord

Af Ditte Hagel Hesselbæk
Praktisk Økologi 1/2022, side 24

Forspiring giver en tidlig start på sæsonen i det kolde danske klima, men det kan også være en omstændelig affære med masser af plastikpotter, sammenfiltrede rødder og manglende plads. Forfatteren fandt en god løsning med jordpotter, der laves med en soilblocker.

Rabarber

Af Lars Skytte
Praktisk Økologi 2/2010, side 8

Rabarber er mere populær end nogen sinde. Desværre er der kun få sorter i handlen. Det skal der gøres noget ved, for der er stor forskel på rabarbersorternes egenskaber.

Ribes ‘Josta’ – en sund lækkerbisken, der fortjener større udbredelse

Af Hanne Søgaard
Praktisk Økologi 4/2017, side 14

En dyrkningsvejledning til ‘Josta’. ‘Josta’ eller ‘Solstik’ er en krydsning mellem solbær og stikkelsbær.

Ribs, stikkelsbær, solbær og blåbær – havens sikre leverandører af delikate vitaminer

Af Maren Korsgaard
Praktisk Økologi 5/2022, side 20

Havens bærbuske har ofte en lidt underspillet rolle i haven. De står ganske ubemærket og passer sig selv, og alligevel leverer de havens lækreste delikatesser, som endda er supersunde. De skønne bær kan plukkes og nydes direkte fra busken i store mængder, nærmest uden anden indsats fra din side end at du skal huske at plukke dem. Hortonom og økologisk frugt- og bærkonsulent Maren Korsgaard gennemgår de vigtigste typer bær med alt fra sorter til skadedyr.

Rodgrønsager i korsblomstfamilien

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2002, side 20

Når vi taler om de korsblomstrende, er det kål, vi tænker på. Men faktisk er der en lang række korsblomstrede arter, hvor det er rødder og stængler, vi spiser. Det er arter som radiser, ræddiker, kinaradis, majroer, kålrabi og knudekål eller glaskål, som de også kaldes.

Rubusarter – med spiselige bær

Af Thomas Dahl Olejarz
Praktisk Økologi 6/2004, side 7

Det er ikke kun hindbær og brombær, der har velsmagende frugter. Mange andre arter og af-arter af Rubus kan dyrkes i haven, bl.a. taybær, loganbær, veitchbær, boysenbær, Rubus setchuensis, purpurhindbær, sort hindbær, japansk vinbær, multebær, allåkerbær, jordbærhindbær, guldbær og fruebær.

Ræddike – en god efterårsgrønsag

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 6/2003, side 28

Ræddiken er en af de gamle grønsager, som igen er begyndt at dukke op i forretningerne. Den er meget let selv at dyrke, når den sås på det rigtige tidspunkt. Der fås flere forskellige sorter i flere farver.

Salatafgrøder året rundt

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2002, side 18

Oversigt over de forskellige salater og salatgrønsager og mulighederne for at dyrke dem i løbet af året: cossalat, hovedsalat, iceberg, pluksalat, julesalat, salatcikorie, radicchio, frisse, escarole, rucola, vårsalat, orientalske bladgrønsager, sennep, salatkål, spinat, evighedsspinat og syre.

Salatdyrkning anno 2002

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2002, side 16

Det er i dag ikke kun de rigtige salatsorter, rucola, mizuna m.m, som ender i salatskålen, men også fintsnittet salatkål, små spinatblade, minibladbeder, mizuna m.m. finder vej. Hvis man vælger de rette arter og sorter, er det muligt at dyrke salatplanter af en eller anden slags det meste af året.

Sareptasennep som vinterafgrøde

Af Alice Ellingsen
Praktisk Økologi 4/2005, side 21

Det er dejligt at kunne gå ud i haven om vinteren og plukke sig en håndfuld grønt til salat og anden madlavning. Det er der mange urter, der dur til, men de fleste kræver ekstra velrdænet jord og/eller en solvendt skræning. Det gør sareptasennep ikke.

Sensommerbladgrønt

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2007, side 11

Artiklen indeholder små tips om dyrkning af bladgrønt i sensommeren.

Skorzoner og bronzefennikel

Af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb
Praktisk Økologi 5/2015, side 8

Skorzoner og bronzefennikel er to afgrøder, som mange af os kender, men måske ikke som flerårige grønsager.

Skorzonnerrod – en overset delikatesse

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2006, side 8

De lange, brunsorte, ru rødder ser umiddelbart ikke særlig tiltalende ud, men skorzonerroden er virkelig velsmagende med en lidt nøddeagtig smag. En artikel om dyrkning, høst og opbevaring af skorzonerrod.

Skræpper og syrer

Af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb
Praktisk Økologi 2/2015, side 8

Mange medlemmer af Rumex-slægten er energiske vækster, der beriger de havens frugtbarhed, hårdføre i det danske klima og smager fortrinligt, når de høstes på de bedste tidspunkter.

Skudgrønsager: Hosta og humle

Af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb
Praktisk Økologi 2/2017, side 12

Hosta og humle er begge velkendte prydplanter i Danmark, men de er bedre kendt som grønsager i andre dele af verden. De fortjener større opmærksomhed som grønsager, for de kan med lethed måle sig med asparges. De kan høstes allerede fra april, passer sig selv og vokser år efter år.

Skulperadise – en skøn grønsag

Af Anders Bech
Praktisk Økologi 2/2015, side 7

Radiser er ikke bare røde knolde. Med skulperadiser er det frøskulperne, der spises.

Skønne løg i køkkenhaven

Af Philippe Plöninge
Praktisk Økologi 2/2007, side 8

Løg er en ­uundværlig grønsag. I butikkerne er udvalget lille, men ­dyrker man dem selv, ­åbner der sig en mangfoldig verden. Læs om dyrkning af mange forskellige typer kepaløg; zittauerløg, rødløg, salatløg, kæmpeløg, skalotteløg, kartoffelløg, etageløg og perleløg.

Slåen – en plante med karakter og historie

Af Ditte C. Olrik
Praktisk Økologi 5/2007, side 26

Slåen er ikke en oplagt haveplante, men min sin karakteristiske smag og sin natur- og kulturhistorie er den et nærmere bekendtskab værd.

Sojabønnen

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2004, side 27

Soyabønne, Glycine max, er en opretvoksende plante, som oprindelig kommer fra Japan. Den har et højt proteinindhold og er derfor et vigtigt fødemiddel for især vegetarere.

Sojabønner på Ærø

Af Niels H. Petersen
Praktisk Økologi 2/2004, side 26

Sojabønner af sorten Fiskeby kan dyrkes i Danmark, især i de milde egne. Niels H. Petersen har på sit økologiske sted Biokol på Ærø i flere år dyrket sojabønner i rækker mellem majs med godt resultat. I 2003 såede han et nye hold efter midten af juli og fik et overraskende resultat.

Sommerglæder i drivhuset

Af Anders Bech
Praktisk Økologi 2/2010, side 18

Hvert forår tænker jeg: Åh, det dumme drivhus – det er skyld i, at vi ikke kan tage på en lang sommerferie! Men når så sommeren kommer, er alle betænkeligheder væk.

Spinat fra egen have

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2004, side 13

Spinat er en gammel kulturplante, som igen er kommet på middagsbordet. Hvis man planlægger dyrkningen er det muligt en stor del af året at kunne høste spinat i haven eller i drivhuset, bl.a. baby leaves til salatskålen.

Spisedruer i krukker

Af Jens Michael Gundersen
Praktisk Økologi 5/2002, side 14

Vinstokke kan sagtens dyrkes i krukker, hvilket er en meget fleksibel løsning, hvor man kan ændre placeringen, både i drivhus og på terrasse, og planten kan overvintres et beskyttet sted. Men det er vigtigt at vælge de rigtige sorter, den rigtige jord, at beskære, forme og gøde rigtigt.

Stolthenriks gåsefod

Af Karoline Nolsø Aaen
Praktisk Økologi 5/2017, side 22

Stolthenriks gåsefod er mere end blot en grønsag med et prangende navn. Planten er en af de mest velegnede flerårige grønsager til folk, der normalt dyrker spinat og som holder af quinoa. Den er yderst tørketolerant takket være sin dybe pælerod og stortrives i våde, kølige somre, og så er den alsidig, produktiv, smagfuld og så godt som vedligeholdelsesfri.

Store eller små kartofler

Af Jens Peter Mølgaard
Praktisk Økologi 2/2003, side 15

De fleste haveejere er interesseret i enten tidlige, nye kartofler eller rimeligt store kartofler til optagning i efteråret. I begge tilfælde gælder det derfor om at sikre sig, at der ikke ansættes for mange knolde. Ansættes der mange nye knolde, bliver de nemlig for små.

Store Holger og de andre kæmpeærter

Frøsamlernes ærte-/bønneprojekt gav mig mulighed for at opleve ærtedyrkning på en helt ny måde.

Storfrugtet blåbær

Af Thomas Dahl Olejarz
Praktisk Økologi 5/2004, side 12

Storfrugtet blåbær eller amerikansk blåbær er en slægtning til vore hjemlige blåbær og mosebøller, men meget nemmere at have med at gøre. De er eftrhånden blevet almindelig i planteskolerne. Læs om, hvordan highbush-sorterne og lowbush-hybriderne dyrkes og beskæres, samt om sortsvalg.

Succes med selleri

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 1/2010, side 4

Mange har forsøgt at dyrke knoldselleri uden den store succes. Selleridyrkning kræver da også en del viden, men hvorfor ikke tage udfordringen op i år?

Sukkermajs er havens guld

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2023, side 20

Det er fantastisk at kunne spise lækre majskolber to måneder i sensommeren, og har man plads i haven, kan man også dyrke, så der er til at fryse ned til vinterforbrug. Den erfarne køkkenhavedyrker Karna Maj fortæller om alle facetter af majsdyrkning.

Sukkerærten Winterkefe

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 6/2016, side 32

Som selvforsyner er man særligt interesseret i at lukke det sultne hul, der opstår om foråret og først på sommeren, når forrådskammeret er ved at være tømt, og de nye afgrøder kun langsomt er på vej. Sukkerærten Winterkefe sås om vinteren og er høstklar allerede sidst i maj næste år, hvor man netop har brug for friske grønsager.

Svampesygdomme hos agurk

Af Lars Jacobsen
Praktisk Økologi 2/2009, side 20

Agurker i væksthus rammes ofte af svampeangreb. Her er nogle metoder til at nedsætte risikoen for de mest almindelige.

Så gulerødder i juli

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 4/2016, side 21

Hvis man har ledig jord i juli, kan man godt nå at så et hold nye gulerødder.

Så i september – høst baby-leaves i marts

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2003, side 24

Hvis man sår spinat, kinesiske bladgrønsager, rucola, salat og sennep midt i september i kasser udenfor og overvintrer dem i drivhuset overdækket, kan man i marts måned høste masser af baby-leaves til salatskålen. Se trin for trin vejledning.

Så nu – høst vinterbroccoli næste forår

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 3/2017, side 9

Allerede i april kan man høste håndfulde af små, lækre broccolibuketter, hvis man planter vinterbroccoli ud i juni/juli måned. I artiklen er der lavet dyrkningsforsøg med 6 sorter købt i Skotland.

Sæt hvidløg i oktober

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2006, side 32

Tips til dyrkning af hvidløg.

Sølvbær

Af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb
Praktisk Økologi 4/2019, side 22

Smagfulde, sølvplettede bær på smukke, sølvgrønne changerende buske, der beriger havens næringsstofkredsløb og giver nektar til bier og insekter. Sølvbær er smag, pryd, læ og kvælstoffiksering i én og samme busk.

Takkeklap og vinterkarse

Af Karoline Nolsø Aaen
Praktisk Økologi 1/2016, side 8

Korsblomstfamilien, Brassicaceae, kan noget, når det kommer til skarphed og styrke. Takkeklap og vinterkarse er ingen undtagelse.

Tanker omkring en tør sommer i køkkenhaven

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2019, side 4

Den varme og tørre sommer i 2018 var en stor udfordring, men også lærerig. Karna Maj deler ud af sine erfaringer om at forberede køkkenhavens planter på tørke.

Tema: Klimatilpasning i køkkenhaven: Hovedkål og klimatilpasning

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2024, side 4

Klimaet er i forandring, og det har det været, lige siden Karna Maj begyndte at dyrke køkkenhave i 1977. Konsekvensen af klimaforandringerne er helt lavpraktisk, at dyrkningsanvisningerne og især såtidspunkter i havebøger ofte ikke længere er helt retvisende. Vi bliver derfor nødt til at gøre nye erfaringer og dele dem med hinanden. Måske skal såtidspunktet rykkes flere uger, eller man skal overveje andre sorter. Her handler det om hovedkål og klimatilpasning.

Tidlig såning af majs og bønner på friland

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2024, side 18

Klimaet ændrer sig, og det må vi udforske i vores dyrkning. For 40 år siden kunne man kun dyrke majs i den sydlige del af Danmark og kun med forkultivering. Nu kan vi så majs så sent som i første halvdel af juni og høste i oktober – og åbenbart også meget tidligere, end vi ellers har praktiseret.

Tidlige kartofler i drivhuset

Af Boe Jørgensen
Praktisk Økologi 2/2004, side 7

Hvis alle udnyttede deres drivhus mere intensivt, ville vi kunne spare en masse energi til transport af ofte underlødige, udenlandske »nye« kartofler, mener forfatteren, som giver sin »opskrift« på, hvordan man får nye kartofler i drivhuset fra ca. 15. maj med start 1. marts inde.

Til den bitre ende

Af Britta Andersen og Henk Louwsma
Praktisk Økologi 3/2005, side 12

Med den rigtige fremgangsmåde kan man dyrke en anderledes grønsag, som giver et frisk indslag i de mørke vintermåneder. Og så er det oven i købet nemt! En artikel om hvordan man dyrker julesalat.

Timian som krydderurt og prydplante

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 4/2002, side 4

Timian er en af vore allerbedste krydderurter, og der findes mange arter og sorter. De krybende arter kan også bruges i prydhaven som bunddække og plæne og stenbedsplanter. Historisk set er timian brugt som bla. røgelse, og dens indhold af thymol, som giver den dejlige duft, virker bakteriedræbende.

Timianarter og timiansorter

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 4/2002, side 6

Oversigt over timianarter og timiansorter med angivelse af deres vækst, bladfarve og blomsterfarve samt smag: Almindelig timian, bakketimian, citrontimian, kamfertimian, kommenstimian, krybtimian, lodden timian, smalbladet timian, Thymus caesptitus, Thymus doerfleri, lavendeltimian, oreganotimian.

To gamle grønsager

Af Sofie Arlien-Søborg
Praktisk Økologi 4/2005, side 28

Der findes en gruppe af grønsager, nemlig de gamle og glemte grønsager, som næsten ikke bliver dyrket. To af dem er aspargesært og kardon. De er begge meget dekorative i køkkenhaven.

Tomatmangfoldighed

Af Eva Skjødsholm
Praktisk Økologi 1/2019, side 8

I disse år tales der om madsuverænitet og selvbestemmelse over vores mad. Ved at dyrke tomater selv, kan man få del i mangfoldigheden i udseende og smag og generobre en lille del af magten. Tomatens historie, forædling, dyrkning og favorit-sorter beskrives ud fra forfatterens egne erfaringer.

Tre velsmagende bær

Af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb
Praktisk Økologi 4/2018, side 8

Her gives portrætter af honningbær, vinbær og bærmispel, som kan anbefales til alle, der værdsætter smagen af solmodne bær og ønsker en større mangfoldighed af bær i haven.

Træspinat til den lette køkkenhave

Af Tine Albinus Ørberg
Praktisk Økologi 2/2017, side 15

Træspinat kan vokse mere end to meter på en sommer. Den er utrolig nem at dyrke, og så kan den spises frisk i salat eller tilberedt som spinat.

Tunneldrivhus

Af Bo Egelund
Praktisk Økologi 2/2013, side 18

Et selvbygget folie­drivhus blev vejen til en masse billige drivhuskvadratmeter.

Tænk ud af bælgen

Af Lis Andresen og Anne Darre-Østergaard
Praktisk Økologi 1/2017, side 22

Formålet med projekt »Fortidens ærter og bønner til fremtidens proteintilskud« er at finde gamle sorter, som egner sig godt til moderne økologisk dyrkning.

Urtete fra egen have

Af Kristine Cazalis Fenger
Praktisk Økologi 4/2022, side 4

Det er hverken svært eller omstændeligt at lave sin egen urtete, og det er et velsmagende skridt på vejen mod en større grad af selvforsyning og en seriøs opgradering af kvaliteten. Kristine blander selv urtete af planter fra egen have og naturen og deler her sin viden og opskrifter.

Urteteen over alle urteteer – M. Marcussens universalte

Af Dorte Ernst
Praktisk Økologi 2/2014, side 18

På Hegnstrup høstes der urter året rundt til den kendte (og for dem, der ikke fik for meget) elskede klassiker fra 70’erne.

Vindruer – etablering og beskæring

Af Torben Bo Toldam-Andersen
Praktisk Økologi 4/2022, side 16

Dyrkning af vindruer er på den nordlige grænse i Danmark, men valg af sorter, den rigtige beskæring og pasning kan sagtens give gode resultater. Torben er lektor i frugtavl på KU og ekspert i vindruer. Han forklarer her teknikkerne bag beskæring, årets gang med vindruer og valg af gode sorter.

Vinteropbevaring af hovedkål

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 6/2017, side 27

Karna Maj beskriver sine erfaringer med at opbevare hovedkål, så de er sprøde og friske helt til marts måned. Hun opbevarer dem nedgravet med tangdække i en drivtunnel i vinterperioden.

Vintersalat af drevne mælkebøtterødder

Af Karoline Nolsø Aaen
Praktisk Økologi 6/2016, side 30

At drive bladgrønt i stuen giver kulør og beriger en tid på året, hvor alt grønt er en kærkommen gave. Det er let og smagfuldt – og så koster det ikke noget.

Vintertomater

Af Camilla Plum
Praktisk Økologi 2/2018, side 13

Vintertomater stammer fra Sydeuropa, hvor de blev dyrket som en vigtig del af vinterforrådet. Dyrkningstraditionen holdes stadig i live, men i dag er det mere for at opnå den luksuriøse oplevelse at kunne spise friske tomater om vinteren med en original smag. Camilla Plum beskriver sine erfaringer med at dyrke forskellige slags vintertomater i sit eget drivhus.

Vælg det rigtige frugttræ til haven

Af Charlotte Riis
Praktisk Økologi 2/2017, side 24

Der er mange faktorer, der skal overvejes, når du skal vælge frugttræ til din have. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvilken sort du vælger, og det er ikke kun smagen, der er afgørende. Forfatteren kommer med bud på sunde sorter.

Vælg din favoritsalat

Af Philippe Plöninge
Praktisk Økologi 2/2006, side 8

Frøfirmaerne har et meget stort udbud af salatsorter, som ikke bare smager forskelligt, men også har forskellige former og farve. Her får du hjælp af trädgårdsmästare Philippe Plöninge, som hjælper dig med at finde de sorter, som passer ind i din havedyrkning.

Win-win med vintersquash i komposten

Af Anders Bech
Praktisk Økologi 2/2014, side 20

Anders Bech dyrker sine vintersquash i komposten. Det giver varme til planterne, og den kontinuerlige gødskning og vanding sætter turbo på komposteringen.

Yacon

Af Søren Holt
Praktisk Økologi 2/2012, side 22

Grønsagen fra Sydamerika er en fryd for øjet – og for den søde tand.

Æbleforædling i praksis

Af Johannes Øydvin
Praktisk Økologi 3/2010, side 14

Æblet er en dejligt frugt, som gennem målrettet og velplanlagt kombinationsforædling kan gøres endnu bedre. Har man lysten og evnerne og et vist areal til rådighed, så kan man opleve stor spænding og en interessant beskæftigelse i at udvikle sine egne æblesorter.

Æblelandet Danmark – bevaring af den saftige kulturarv

Af Simon von Siebenthal og Sandra Villumsen
Praktisk Økologi 6/2015, side 22

I 1939 var frugtavl Danmarks tredje største erhverv. Der var æbler nok til eksport, de lokale madmarkeder havde et solidt udbud af danske æbler, og husholdningerne brugte æbler både i det salte og søde køkken. I dag er 70% af æblerne i danske butikker importeret fra udlandet.

Ærter i haven

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 2/2002, side 6

Ærter har sammen med bønner en ganske særlig stilling i en økologisk køkkenhave. Dels kan de optage kvælstof fra jorden og deler overskuddet med naboplanter og følgeafgrøder. Dels er de meget proteinrige grønsager. Tabel over ærtesorters højde og tidlighed, samt inddeling i typer.

Økologisk kartoffeldyrkning

Af Jens Peter Mølgaard
Praktisk Økologi 3/2010, side 10

Kartofler hører til i enhver køkkenhave, stor eller lille. Tidlige, nyopgravede kartofler, taget fra haven og puttet direkte i gryden, er en himmerigsmundfuld, som ikke overgås af ret meget andet, man kan dyrke. Og samtidig er det rimeligt nemt at dyrke kartofler.


Som nyt medlem kan du købe de forudgående årgange til en speciel lav pris – se mere under Bestilling af medlemsskab og Bestilling af årgange.

Her er du: Forsiden > Tidsskriftet > Økologisk køkkenhave

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider