Praktisk Økologi 5/2003

Praktisk Økologi 5/2003

Bliv medlem her, og modtag Praktisk Økologi 6 gange årligt.

Lær at flyve

Af Jens Thejsen
Side 2
Læs artikel…

Økologien har været en succeshistorie, men tempoet et skruet ned. Hele den økologiske bevægelse har brug for nytænkning, humor, udsyn og glade visioner. Der er brug for, at de innovative tanker breder sig fra bønder til de store forædlere og supermarkeder, hvis økologien skal kunne flyve.

En byhave i Island

Af Jens Thejsen
Side 4

Midt i Reykjavik findes der en lille byhave, der viser, at man midt i byen kan lave en velkomponeret have på meget lidt plads. Naturen har været inspirationen med mosbevoksede siddepladser, brug af sten og lava, store bregner, mosser, skovstorkenæb og en 105 år gammel røn.

Hindbær

Af Maren Korsgaard
Side 6

Dyrkningsanvisning for både sommer- og efterårshindbær: Jord og næring, ukrudtsbekæmpelse, plantning og pasning, vanding, beskæring, sygdomme og skadedyr. Desuden sortsoversigt over de bedste sorter af sommer- og efterårshindbær med kommentarer om farve, smag, sæson, vækst og sundhed.

Cubansk oregano

Af Anemette Olesen
Side 8

Plectranthus amboinicus er en forholdsvis ny krydderurt i handelen. Det er en tropisk plante. Den kan dyrkes som potteplante hele året til frisk forsyning, eller i et lunt hjørne i haven om sommeren. Det er ikke nogen oregano, men den smager som oregano og kan bruges på samme måde i mad.

En have med træer og solpletter

Af Karna Maj
Side 10

Ida og Finn Johannessens have er en 800 m² stor parcelhushave på en stærkt skrånende grund. Haven dyrkes økologisk og er en landskabelig nyttehave med stor mangfoldighed. Her er mange forskellige frugttræer, bærbuske og en mindre køkkenhave, samt stauder og mange små siddepladser med sol og skygge.

Kan man lave kompost på en altan?

Af Karna Maj
Side 13

Er urealistisk eller overflødigt at lave kompost på en knap 6 m² stor altan, hvor der skal dyrkes grønsager og frugt i kummer og beholdere? I svaret gennemgås fordele og ulemper ved ormekompostering på altan, og der gives et andet forslag til et naturligt kredsløb med det grønne affald fra køkkenet.

Overvintring af rosmarin og timian

Af Karna Maj
Side 13

Rosmarin og timian kan overvintres i drivhus med en beskeden indsats med beskyttelse af rodklump og top.

Skolehaver – grønne åndehulle i byen

Af Stine Müller
Side 14

Skolehaverne er en 100 år gammel institution, men deres ekstistens er truet af nybyggeri. På trods af, at børnene og deres forældre her findes et tiltrængt åndehul i byen, og børnene i praksis lærer, hvordan man sår og dyrker grønsager og blomster. Her oplever de glæden ved at høste egne, friske afgrøder.

Chili

Af Camilla Plum
Side 17

Chili er et ret nyt bekendtskab for os, og vi har slet ikke den samme fornemmelse for den rigtige slags chili til de enkelte retter som f.eks. en mexikansk husmor. Vi har heller ikke så megen erfaring med dyrkning af de mange arter og sorter. Opskrifter på Salsa romesco, Chiliaïoli og Harissa.

Forårsløg i græs

Af Hanne Søgaard
Side 20

En plæne med løgblomster i foråret er meget smuk og indbydende. Ikke alle slags løg egner sig dog til at gro i græs, men rigtigt mange gør. Brugen af plænen er dog også afgørende for mulighederne for at sætte løg i plænen. Oversigt over egnede løgarter i forhold til slåtidspunkt for plænen.

Politikens bog om køkkenhaven

Af Karna Maj
Side 22

En flot bog fyldt med megen viden om dyrkning af grønsager, frugt og bær. Bogen er skrevet af Mette Østergaard, dog er afsnittet om frugt og bær skrevet af Maren Korsgaard. En god opslagsbog en god systematik i plantebeskrivelserne, men der mangler en konsekvent alfabetisk inddeling for plantearter.

Tips til hjemmekonservering

Af Karna Maj
Side 23

Der er flere måder at gemme efterårets store mængder af æbler på. Et godt tip er at tørre æblerne over kakkelovnen på et hjemmelavet æbletørrestativ. Hvis man er til nemme løsninger kan man købe en hånddreven æbleskræller, der udstikker kernehus, skræller og deler æblet i en arbejdsgang.

Så i september – høst baby-leaves i marts

Af Karna Maj
Side 24

Hvis man sår spinat, kinesiske bladgrønsager, rucola, salat og sennep midt i september i kasser udenfor og overvintrer dem i drivhuset overdækket, kan man i marts måned høste masser af baby-leaves til salatskålen. Se trin for trin vejledning.

Højbede – et løft til haven

Af Jette W. Frederiksen
Side 26

Højbede kan give haven et kick – eller rettere et løft. Højbede kan være alt fra et traditionelt stendige med krybende vækster, potter brugt i grupper og ensidige bede på en skrånende grund til køkkenhave og planter til en pergola dyrket i tomme olietønder. Valg af materialer til højbede er afgørende for udtrykket.

Sprøjtefri zoner og hurtigere udfasning af pesticider

Af Bestyrelsen/ Kurt Boe Kjærgaard.
Side 28
Læs artikel…

Landsforeningen Praktisk Økologis høringssvar til Pesticidhandlingsplan 2004–2009. I høringssvaret anbefaler foreningen, at der indføres sprøjtefri zoner mod skel til naboer samt offentlige arealer, og at pesticiderne udfases langt hurtigere end med de ca. 16%, der foreslås i planen.

Kalenderen

Side 29

Økologiske og grønne arrangementer for september og oktober 2003

Medlemsannonce

Side 30

Økologisk weekendophold på Ærø, ferieophold på Æblegården, økologiske vinfirmaer, urtecremer, alternativ isolering, uldbeklædning og økologisk sengetøj, højlandskøer, økologisk landsby på Sydfyn, linolie, kødgeder, åben urtehave ved Gredstedbro, bæredygtig arkitektur, haverådgivning.


Som nyt medlem kan du købe de forudgående årgange til en speciel lav pris – se mere under Bestilling af medlemsskab og Bestilling af årgange.

Her er du: Forsiden > Tidsskriftet > 2003 > Praktisk Økologi 5/2003

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider