Økologisk prydhave

Bliv medlem her, og modtag Praktisk Økologi 6 gange årligt.

20 år med blomstereng

Af Inge Olsen
Praktisk Økologi 6/2021, side 8

Vi hører dagligt om tilbagegangen for biodiversiteten, og at der skal skabes mere natur og gives mere plads, så arterne kan overleve. Én af måderne er at skabe en blomstereng til gavn for insekterne – og ikke mindst til glæde for os selv. Inge og Erik har haft deres blomstereng i 20 år og fulgt med i engens forandringer.

Anemoneengen

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 3/2004, side 14

Sommeranemonen er en staude, som bliver 30–50 cm høj. I maj – juni blomster den med hvide, næsten gennemsigtige blomster. Det er en graciøs plante, som i naturen klarer sig i konkurrence med græsset, bl.a. på Øland og Gotland. Den kan med held indplantes i en blomstereng.

Anemonelandet

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 2/2006, side 27

Anemoner er i rankuelfamilien. Det vil sige, at de er i samme familie som engblommer, engkabelejer, juleroser, klematis og naturligvis ranukler, også kaldt smørblomst. I artiklen kan du læse om hvide og gule anemoner, blå anemone, balkananemone, sommeranemone, høstanemone og franske anemoner.

Byg en mosaikmur

Af Birgitte Løkke og Anders Dam
Praktisk Økologi 4/2005, side 20

I mange haver er der skråninger eller terrænspring, og det kan være nødvendigt at holde på terrænet med en mur. Her er en ide til en farvestålende mur beklædt med gamle potteskår.

Bøvlede blomsterenge

Af Jane Schul
Praktisk Økologi 5/2020, side 24

Intentioner om smukke blomsterenge med stor variation vokser ofte til i græs og andre konkurrencestærke urter efter kort tid. Hvis jordforhold og typen af blomster tænkes ind fra start, er der større chancer for succes. Forskellige metoder beskrives og et stort udvalg af konkurrencestærke urter til den næringsrige eng præsenteres i et skema.

Dagliljer

Af Bolette Crossland
Praktisk Økologi 2/2009, side 4

Dagliljer trives på de fleste typer jord og lukker af for ukrudt, og derfor har de mange af de egenskaber, som vi værdsætter i den økologiske have.

De første forårsstauder

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 2/2005, side 4

I marts kan vinteren stadig være over landet, men alligevel lurer foråret lige om hjørnet, og enkelte blomster tyvstarter foråret, det er f.eks. alpeviol, vinteradonis og nyserod.

De vilde blå – østrigsk hør, liden klokke og cikorie

Af Randi Kjær
Praktisk Økologi 5/2018, side 9

Når man giver plads til de vilde blomster, får man flere insekter og fugle til hjælp i haven. Her præsenteres tre vilde og hårdføre planter, der alle er at finde i den danske natur.

Den futuristiske køkkenhave

Af Berit Nybirk
Praktisk Økologi 3/2010, side 21

Grønsager er på vej ind i haverne igen, og det har betydet en fornyet interesse for potager – den ornamenterede køkkenhave. Selv blev jeg grebet af en nyfortolkning af slagsen, som jeg så på Gunnebo Slott lidt uden for Göteborg for et par år siden.

Den levende græsplæne

Af Bill McTigue, Mia Stochholm og Hanne Søgård
Praktisk Økologi 4/2011, side 4

Det er ikke altid en fordel, at græsset på den anden side af hækken er grønnere. En broget plæne med forskellige blomster er smuk og skaber liv.

Den lodrette have

Af Jens Holmegaard
Praktisk Økologi 4/2005, side 22

Har man en lille have eller kun en altan, kan man udnytte pladsen i lodret plan ved hjælp af dette gitternet, som kan bære alle typer urtepotter, dog ikke større end 2 liter.

Den naturnære prydhave

Af Lilli Gruwier
Praktisk Økologi 2/2023, side 4

At få succes med at invitere gæster i form af insekter, fugle og svampe ind i haven handler især om havens udvalg af planter. Biolog og forfatter Lilli Gruwier kommer med forslag til, hvilke planter man skal vælge, og hvor de skal komme fra.

Den sidste have

Af Rikke Laustsen
Praktisk Økologi 5/2019, side 12

Dette er historien om et utraditionelt gravsted – en helårsblomstrende, frodig have summende af liv, der tjener som en sidste kærlig hilsen til mine forældre og et lille, kulørt og livsbekræftende oprør mod gravstedernes vanlige triste, grå granit og stedsegrønne rædsler.

Den spiselige hæk

Af Bolette Crossland
Praktisk Økologi 4/2011, side 19

Det er muligt at bruge spiselige planter som hæk eller hegn, uanset om man er til det helt vilde, det meget kultiverede eller noget midt imellem.

Det grønne tag

Af Angela Beck Møller
Praktisk Økologi 1/2004, side 8

En helt anden form for have er begyndt at dukke op herhjemme, en have af en anden dimension end hidtil. Haven på første sal: Det grønne tag. I Tyskland findes der allerede mange forskellige eksempler på vellykkede former for tagbeplantning både hos private haveejere og hos firmaer og kommuner.

Det solide staudebed

Af Anne Just
Praktisk Økologi 2/2009, side 6

Drømmen om et staudebed, der blomstrer hele sæsonen, ser godt ud året rundt og kommer igen år efter år, er ikke så svær at opfylde, som man skulle tro, bare man følger nogle få regler.

Drømmehaven

Af Jakob Vedel
Praktisk Økologi 5/2009, side 16

Man skal gøre et ordentligt forarbejde, når man vælger at lade en landskabsarkitekt forvandle luftige drømme til virkelighed.

Dyrkning af georginer

Af Villy Mougaard
Praktisk Økologi 2/2016, side 16

Georginer, også kaldet dahlia, er for mange sensommerens og efterårets blomstermæssige højdepunkt. Med deres enorme blomsterrigdom og store farvespil er der simplethen ikke noget, der kan hamle op med georginerne på dette tidspunkt.

En strand i haven

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 3/2002, side 12

I en helt almindelig have kan man fint lave et lille stykke naturnær have, hvor man lader sig inspirere af en biotop. Hvis man etablerer en god sandbund, er det muligt at få et flot strandbed med et udvalg af strandens planter. Planteliste over egnede planter til en strandhave.

Forvild haven

Af Bolette Crossland
Praktisk Økologi 6/2011, side 16

Man skal ikke være så bange for at gøre haven vildere med hjemmehørende planter. De er nemme at dyrke, de skaber bedre betingelser for havens vilde dyr, og med en fast hånd behøver de ikke invadere hele haven.

Forårsgræsser

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 3/2003, side 21

Blandt de mere udmyge forårsblomstrende planter er forårsgræsserne, der ikke behøver prangende blomster for at tiltrække bier, da de vindbestøves. Prydgræsser som mørk blåaks, skovfrytle, snefrytle og tuekæruld er alle græsser, som er velegnede til haven og smukke og underfundige på deres egen måde.

Forårsløg i græs

Af Hanne Søgaard
Praktisk Økologi 5/2003, side 20

En plæne med løgblomster i foråret er meget smuk og indbydende. Ikke alle slags løg egner sig dog til at gro i græs, men rigtigt mange gør. Brugen af plænen er dog også afgørende for mulighederne for at sætte løg i plænen. Oversigt over egnede løgarter i forhold til slåtidspunkt for plænen.

Fra de vilde pæoners land

Af Jens Thejsen og Sten Porse
Praktisk Økologi 2/2002, side 4

Rejsen i Tyrkiet var bestemt for botaniske oplevelser. Der var en lang række planter på ønskelisten og vi havde en ide om, hvor vi ville forsøge at finde dem. Men vi fik også uventede oplevelser. Blandt andet vilde pæoner i de pontiske bjerge.

Fra græs- til blomsterplæne

Af Bolette Crossland
Praktisk Økologi 4/2013, side 22

I stedet for at være bange for blomster i plænen, skulle man hellere dyrke det. Det er godt for dyrelivet, sjovt for børnene – og en fryd for øjet.

Fra kvas til hegn

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 5/2010, side 14

Argumenterne for at lave et kvashegn er helt indlysende: Det markerer et skel, giver læ, skaber levesteder for havens smådyr, og så er det smukt og skulpturelt i sin helt naturlige råhed.

Fra lige kanter til organiske former

Af Heidi Kirk Nissen
Praktisk Økologi 6/2022, side 18

Mette Jensens have i Stenløse lignede mange andre parcelhushaver, lige indtil hun fik nok af de lige linjers tyranni og kastede sig ud i en livgivende forvandling. Nu er her både blomstereng, insektvold, kvashegn og vandhul samt en masse summende liv.

Frodige roser – på alle leder og kanter

Af Hanne Søgaard
Praktisk Økologi 3/2018, side 17

»Blomsternes dronning« kaldes roserne. Det er dronninger, der skal passes og plejes omhyggeligt, hvis man vil have en overdådig blomstring og en frodig plante. Ikke alle dronninger er dog lige svære at stille tilfreds. Her præsenteres nogle af de nemme, der kan bruges som frit voksende buske eller bindes til et hegn eller en pergola.

Fugtighedselskende stauder

Af Winnie Poulsen
Praktisk Økologi 6/2008, side 4

Ved at arbejde med og ikke mod naturen kan man skabe smukke bede – selv på vandlidende jord.

Fyr i natur og have

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 2/2004, side 16

Der findes mange arter af fyr, men det er vigtigt at vælge de rigtige arter til haver og parker. Nogle arter er store, andre er små, nogle har lange nåle og andre korte, nogle har grønne nåle og andre næsten blå. Om skovfyr, sortfyr, penselfyr, tårefyr og silkefyr.

Få den vilde natur ind i haven

Af Lise Gartmann
Praktisk Økologi 2/2017, side 20

Vores natur har generelt fået meget ringe vilkår, og der er ikke mange uberørte naturområder tilbage i Danmark. Det er især gået hårdt ud over de vilde planter, der gror i Danmark, hvor mange er i kraftig tilbagegang. Når det går tilbage for vilde blomster og vild natur, påvirker det også insektlivet og biodiversiteten. Derfor er det vigtigt at værne om de vilde blomster, der er tilbage.

Gamle træer og træruiner

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 5/2020, side 14

Gamle træer er fantastiske – de er smukke, bryder vinden, sikrer mod oversvømmelser og er super vigtige for biodiversiteten, og samtidig binder de CO2. Alligevel fældes der gamle træer i stor stil i både skove, parker og private haver. De gamle træer bør fredes og beskæres så lidt som muligt.

Græsser i natur og have

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 2/2003, side 22

Græsserne har mange anvendelsesmuligheder i have og landskab. Der er store forskelle i vækstform og størrelse, der er et utal af bladformer, et hav af forskellige blomsterstande og en palet af farvenuancer på både blade og stængler.

Græsser som bunddække

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 4/2003, side 12

Græsser kan bruges som bunddække og skabe god variation og give mulighed for at forme bunden på en ny og spændende måde. Det er især stargræsser, Carex, som er effektfulde bunddækkegræsser. I artiklen præsenteres de bedst egnede arter til bunddække.

Grønt og blødt

Af Niels Junggreen Have
Praktisk Økologi 1/2003, side 10

I græsplænen kan man nyde den bløde grønne mos mellem tæerne. Der er mos på det nederste af bøgetræets stamme, som lyser stærkt grøn i den lave vintersol. Og der er mos og lav i indkørslens gamle chaussebelægning – hvis man var dygtig, kunne man måske dyrke mos og slippe for ukrudt i belægningen.

Havens grønne hække

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 6/2005, side 14

Når man skal vælge hæk, skal man ikke begynde med at tænke i arter, men derimod starte med at definere de krav og ønsker man har til hækken. Artiklen gennemgår de overvejelser man bør gøre sig, og indeholder et skema over plantearter egnet til klippede og fritvoksende hække.

Havens spiselige bunddække

Af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb
Praktisk Økologi 4/2019, side 18

Uanset om man dyrker prydhaver med prangende stauder eller skovhaver med træer, buske og flerårige grønsager kan et levende bunddække berige haven med liv, farver og ynde. Her præsenteres syv typer bunddække, der også er spiselige: Korsknap, skovjordbær, havejordbær, guldnælde, døvnælde, martsviol og sibirisk vinterportulak.

Haveoplevelser og havekunst

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 6/2002, side 9

Haven er mulighedernes sted og kan give mange oplevelser. Men hvornår er det smukke eller spændende oplevelser og hvornår er det kunst – en levende havekunst, som forandrer sig efter årstid og over år? I artiklen er der en anmeldelse af Danmarks Havekunst i tre bind.

Haveæstetik

Af Bolette Crossland
Praktisk Økologi 1/2013, side 10

»Hvad laver du?« spurgte en nabo. »Jeg sidder og skriver om den naturlige have – det er meget lettere end at gå ud og luge.«

Hvorledes en hawe bør være beskaffen…

Af Niels Junggreen Have
Praktisk Økologi 2/2003, side 8

Hans Block, urtegaardsmand, udgav den 30. maj anno 1647, sin bog »Horticultura Danica, Den Danske Urtehawe«, som er den første danske havebog. Han skriver om mange ting, der kan inspirere os, give stof til eftertanke, og sætte vores nutidige haver i perspektiv.

Hække der blomstrer

Af Hanne Søgaard og Mia Stochholm
Praktisk Økologi 6/2021, side 20

Når man alligevel skal plante hæk, kan man lige så godt vælge én, der blomstrer og gavner insekt- og fuglelivet. Her giver forfatteren os 13 eksempler på smukke, blomstrende hække samt generelle råd vedrørende plantning af hæk.

Konvalduft i eftersommeren

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 5/2002, side 24

Konvalbusken er en østamerikansk plante, som trives godt her i landet. Lang blomstringstid i august/september med hvide blomsterstande, som har en kraftig konvallignende duft. Både til sol og en hel del skygge. Kræver en fugtighedsbevarende jord, og trives også i surbundsbed.

Kunsten at bruge sommerblomster

Af John Norrie
Praktisk Økologi 2/2005, side 10

Det er spændende at bruge sommerblomster, men det er ikke altid med lige stort held. Bede med kun sommerblomster kommer ofter til at vikre hårde og nærmest aggressive i deres farvesammensætning.

Kvashegn

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 1/2024, side 20

Uanset om man kalder havens overskudsproduktion af organisk materiale for affald eller ressource, så kommer man ikke udenom, at det fylder og kan ligge i vejen, før det bliver nedbrudt. Et kvashegn gør det nemt at komme af med materialet på en æstetisk måde og på samme tid skabe levesteder og opbygge havens kulstoflager. Artiklen kommer omkring alle aspekter af kvashegn fra dimensionering, valg af pæle til biodiversitet.

Lad træet stå

Af Niels Junggreen Have
Praktisk Økologi 4/2010, side 10

Har du overtaget en gammel, tilgroet have, så glæd dig. Gamle træer og velvoksne stauder er det pureste grønne guld, når haven skal renoveres.

Lang sæson med blomstrende løgvækster

Af Hanne Søgaard
Praktisk Økologi 5/2018, side 4

Vi kender alle til de dejlige og uundværlige forårsbebudere som vintergækker, krokus, påskeliljer og tulipaner eller sommerens dejlige georginer og gladiolus. Men løgvæksternes univers har langt mere at byde på, hvis man går lidt på jagt efter de mindre almindelige. Her præsenteres nogle af dem, der lyser op i haven fra efteråret, hen over vinteren og bidrager til forårets farveeksplosion. Alle er fuldt hårdføre og nemme at dyrke.

Lækre læhegn

Af Fanny Møller
Praktisk Økologi 5/2016, side 10

Et læhegn kan ikke bare tage vinden, men også være et ekstra spisekammer for mennesker og dyr.

Med naturen som inspiration

Af Marian Haugaard Steffensen
Praktisk Økologi 1/2013, side 4

Inge og Erik Olsens have rummer alt det, en have på landet traditionelt har indeholdt: Grønsagshave, frugtbuske, frugttræer, eng, stauder og roser, men den gør det på sin egen moderne, naturlige måde i fin samklang med landskabet og naturen omkring.

Mit liv som verdens nemmeste bed

Af Hanne Søgård
Praktisk Økologi 3/2017, side 12

Et bed beretter: »Det er på tide, jeg fortæller om min forvandling fra et intensivt dyrket bed med sommerblomster til et helt vedligeholdelsesfrit bed med skønne blomster fra maj til november«. I bedet dyrkes tulipaner og kertepileurt.

Mosser

Af Signe Sporring
Praktisk Økologi 1/2003, side 11

Mosser udfylder en væsentlig plads i økosystemet, da de vokser og formerer sig på tider og steder, hvor andre planter ikke kan fylde pladsen. Mos har ikke rødder, men hæftetråde, og det samt formeringmåden adskiller dem fra urter. I artiklen gives anvisning på, hvordan man kan etablere mos i haven.

Måneskinshaven

Af Birgit Reimer
Praktisk Økologi 3/2010, side 24

En have i måneskin er en fortryllet have. Alt ser ud og føles meget anderledes, end det plejer. Så elsker man sommeraftener udendørs, er det oplagt at plante et måneskinsbed, der kan nydes, når solen står lavt, når dagslyset svinder, og når tusmørket falder på.

Pleje af vilde haver

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 4/2020, side 10

En vild have vil som regel kræve pleje, men en helt anden pleje end den traditionelle havepleje, som ofte er statisk, og hvor man ikke arbejder med naturen. Her præsenteres forskellige former for pleje med udgangspunkt i forskellige naturtyper og plantesamfund.

Sankthansurt

Af Karna Maj
Praktisk Økologi 5/2008, side 21

Et lille portræt af sankthansurt – en staude til hele året.

Skærmlilje – havens dronning

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 5/2004, side 8

Skærmliljen, Agapanthus campanulatus, har store brede græslignende blade, som bliver omkring 40 cm høje. I august danner den knop på en rund bladløs stængel, som kan blive op til 75–100 cm høj. Knoppen svulmer op, åbner sig og bliver til en elegant skærm af blå trompeter.

Smukke løgblomster

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 3/2005, side 4

Der findes utroligt mange smukke løgplanter. Prydløgene med deres store kugle- eller skærmformede blomsterstande i violette, røde, hvide og gule nuancer kan give en let og elegant virkning i et havebed.

Smukke sommerblomster til snit

Af Anemette Olesen
Praktisk Økologi 3/2003, side 8

Sommerblomster giver haven farve og liv, og en lang række af dem er desuden også velegnede til snit, så man også kan fylde husets varser med sommerens blomsterflor. Desuden kan mange af dem spises i salatskålen. I artiklen er der opgivet såtidspunkter.

Som en lille sol

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 4/2007, side 24

Pomeranshøgeurt er en undseelig grøftekantsplante – lige indtil den blomstrer.

Spis din prydhave

Af Bolette Crossland
Praktisk Økologi 3/2011, side 20

Som gartner har havens spiselige aspekter altid interesseret mig – ikke mindst når jeg har opdaget nye spiselige planter – f.eks. bærmispel, kirsebærkornel, kvæde, stikkelsbærkiwi og surbær.

Staudehør

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 4/2002, side 12

Der findes mange forskellige hørarter, som er stauder, og et par stykker er meget flotte og kan blive til stor skønhed i mange danske haver. Det drejer sig om blå staudehør, perenne ssp. perenne, der også findes en hvid sort, og gul hør, Linum flavum.

Stauder – sammensætninger, der fungerer

Af Hanne Søgaard
Praktisk Økologi 5/2021, side 14

Hanne Søgaard har mange års erfaring som anlægsgartner og giver her nogle eksempler på sammensætninger af stauder, der fungerer i praksis. De bidrager alle med føde og skjul til insekterne, og nogle er også fødegrundlag for afkommet.

Stauder og krydderurter i krukker

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 3/2019, side 24

Krukker bringer havens dufte og farver tættere på, hvor vi færdes. De hilser os velkommen ved hoved- døren, når vi kommer hjem og liver op på belægninger, hvor de er med til at skabe rum og stemning. Hvis man tilmed vil nyde den fornøjelige summen af liv, er nektar- og pollenrige stauder og krydderurter vejen frem.

Stedsegrønne

Af Hanne Søgaard
Praktisk Økologi 1/2018, side 20

Det stedsegrønne træder især i karakter om vinteren og kan byde på masser af farver og former, der lyser op i den grå, danske vinter. Vores græsplæner er grønne. Mange stauder er vintergrønne. Men her handler det om eksempler på træer og buske, der giver liv til vores haver og grønne områder året rundt.

Stenege på Fejø

Af Michael Gundersen
Praktisk Økologi 4/2010, side 9

Da jeg så Fejøs steneg for første gang, var det som en åbenbaring for mig – den endelige bekræftelse på, at jeg havde valgt det rigtige sted i Danmark at dyrke vin og lege med sydlandske planter.

Steppehaven

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 4/2002, side 10

En steppe er et regnfattigt område på kalkbund, med græs, stauder og enkelte buske, der kan klare tørke. På steppen er der vinterregn og næsten tørke om sommeren. Ved at vælge de rette planter fra steppen kan man skabe en spændende steppehave. Planteliste over egnede steppeplanter til haven.

Stiklingeformering af georginer

Af Villy Mougaard
Praktisk Økologi 1/2017, side 21

Der er måske ikke så mange, der er klar over, at georginer/dahlia kan stiklingeformeres. Metoden er aktuel, hvis man har en type, som der ønskes et større antal planter af til produktion af afskårne blomster, en stor mængde af en lav type til kant eller blot flere af den samme i en gruppe.

Stor tusindstråle

Af Hanne Søgård
Praktisk Økologi 4/2016, side 18

Et frodigt, blomstrende bed, som passer sig selv – lyder det som din drøm? Stor tusindstråle er en kraftig staude, der kan gro alle vegne, holder ukrudtet væk, blomstrer længe, er god i buketter og tiltrækker masser af nektarsøgende insekter.

Store stauder

Af Bolette Crossland
Praktisk Økologi 4/2009, side 9

Vælger man de rette typer stauder, behøver man ikke skænke ukrudt i blomsterbedet mange tanker i løbet af havesæsonen. En fordel, hvis man hellere vil luge i køkkenhaven.

Store, gamle træer

Af Bolette Crossland
Praktisk Økologi 6/2013, side 32

Desværre er det meget få steder, træer får lov at vokse sig gamle.

Storkenæb er nemme stauder

Af Birgit Reimer
Praktisk Økologi 3/2004, side 4

Storkenæb kan passes ind i de allerfleste haver og beplantninger, og de kan gro næsten hvor som helst i haven. Udbuddet er stort og uoverskueligt, men det er indenfor de 8 arter og nogle gode krydsninger, som omtales i artiklen, at de allerfleste gode sorter findes.

Strandkål – Crambe maritima

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 3/2002, side 14

Strandkål, Crambe maritima, er en staude, som fra en kraftig jordstængel bryder frem gennem grus og sten i foråret. Hvis man høster de unge skud, som er blevet dækket af opskyllet tang, så er skuddene hvidlige, sprøde og smager godt, som en blanding af asparges og broccoli. Strandkål kan dyrkes i haven.

Svalerod

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 3/2004, side 11

Svalerod er ikke en almindelig plante i Danmark, men man kan se den enkelte steder på Bornholm, Nexelø og Sejerø. Det er en opret staude med mange stængler tæt besat med blade, som danner fine harmoniske 60 cm høje tuer. En naturnær have fortjener at have en svalerod eller et par stykker stående.

Så dine egne stauder

Af Hanne Søgård og Nanna Dahl Overby
Praktisk Økologi 5/2023, side 22

Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at købe stauder i planteskoler eller supermarkeder, og har du specielle ønsker til art eller sort, er det ikke sikkert, at netop den kan skaffes. Med en hjemmeproduktion af planter kan du give dig selv fornøjelsen at se planter spire og blive til netop de blomstrende planter, du ønsker dig i din have!

Så en blomst og lad den vandre

Af Mia Stochholm
Praktisk Økologi 2/2016, side 4

Sommerblomster hører ligesom bare til i køkkenhaven. De sikrer en bedre harmoni mellem nytte- og skadedyr og forskønner oplevelsen, når man færdes derude.

Tarmvridrøn

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 6/2004, side 28

Tarmvridrøn, Sorbus torminalis, er ikke kun et smukt træ om efteråret med et farvestrålende løv og chokoladebrune rønnebær, det er i det hele taget et godt og sundt træ, som kan bruges både i haver, i landskabet og i byen.

Trærødder

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 3/2002, side 6

Trærødder kan være irriterende, når de ender i kloakker, brækker asfalt op, osv. Men de er helt nødvendige for træets vækst, og det er vigtigt at jorden og voksestedet er rodvenligt, og at rødderne har godplads til at udvikle sig på. Et stort træ kan let have en rodkage med en diameter på 20 m.

Tulipaner skal tages op hvert år

Af Hanne Søgaard
Praktisk Økologi 3/2004, side 19

De fleste havedyrkere har erfaringer med, at de flotte forædlede tulipaner – i modsætning til de botaniske – ikke altid kommer igen året efter. I artiklen er der nogle enkle grundregler for, hvordan man dyrker de forædlede tulipansorter med succes, så de også med årene bliver flere.

Verdens bedste klatretræ

Af Jens Thejsen
Praktisk Økologi 3/2006, side 26

Et rigtigt godt klatretræ, ja måske verdens bedste klatretræ, er tyrkisk hassel. Det har den fineste grensætning, så man næsten ikke kan lade være med at bevæge sig op i det. At det så samtidigt er et smukt træ, som giver dejlige velsmagende nødder, gør det kun endnu mere interessant.

Vild med pil

Af Inger Lise Kampp
Praktisk Økologi 2/2018, side 16

Pil er et kreativt legetøj i haven. Hvis man forstår at styre den lidt, giver den en masse glæder i form af plantestativer, kurve og hegn. Her beskrives arbejdsgangene gennem alle sæsoner.

Vilde planter i haven – Pomeranshøgeurt, gærdekartebolle og hjertegræs

Af Randi Kjær
Praktisk Økologi 5/2017, side 14

Når sommeren går på hæld, er det tid til at samle frø fra vilde planter på vandreture i naturen. Giver man de trængte, vilde planter en plads i haven, får man en summen af liv i tilgift.

Vilde stauder giver liv

Vintergrønne stauder

Af Katrine Thuesen
Praktisk Økologi 6/2004, side 12

Der er mange gode grunde til at vælge vintergrønne stauder, når der skal plantes bunddækkende planter. Og der er en lang række særligt gode arter: kæmpestenbræk, bispehue, rosenskovmærke, skumblomst, guldjordbær, lavendel, rypelyng, storkenæb, løvefod, lyngfloks, perlekurv og løvehale.


Som nyt medlem kan du købe de forudgående årgange til en speciel lav pris – se mere under Bestilling af medlemsskab og Bestilling af årgange.

Her er du: Forsiden > Tidsskriftet > Økologisk prydhave

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider