Bliv medlem her, og modtag Praktisk Økologi 6 gange årligt.
I Folketinget ser der nu ud til at være et flertal for at fjerne sprøjtemidler fra hylderne i havecentre og dagligvarebutikker og kun give haveejere med sprøjtecertifikat mulighed for at købe sprøjtemidler i særligt udvalgte udsalgssteder.
Lægesalvien er meget smuk i køkkenhaven. Den er let at stiklingeformere, og den kan bruges som en overdådig blomsterhæk. Salvie skal bruges i håndfulde – friske krydderurter overdøver ikke. Opskrifter på salvie til snack, salvie i ricottafyld i tortellini, og kalvekød braiseret i mælk og salvie.
Besøg i Hanne Mortensens store landbohave ved Kalundborg, hvor der er den gennemførte tanke, at ukrudtet ikke skal væk pr. automatik – en masse arter er meget velkomne og det gælder både i de store staudebede, køkkenhaven, pilebedene og naturhaven.
I Hanne og Michael Mortensens have har hønsene en flot hønsegård med stedsegrøn beplantning, og moskusænderne med ællinger har en imponerende grøn baldakin af arkitektens trøst espalieret hen over andegården. Fotos heraf til tippet.
Inden de høstede pilegrene kan flettes, skal de lægges i blød i vand i 10 dage. Hos Hanne og Michael Mortensen har de fundet en meget nem og funktionel løsning med et 3,40 m langt kar fremstillet af bræddevægge og plastik. Fotos til tippet.
Hanne Mortensen har stiklingeformeret mange roser til sin egen have. Hun tager stiklingerne, når rosen er afblomstret og stikker dem direkte i jorden i køkkenhaven. Fotos af en flot rose og plante stukket sidste år.
Michael Mortensen har lavet nogle buer til familien væksttunnel til busktomater, som giver en virkelig god og meget stabil tunnel, hvor det er let at lukke op til udluftning og vanding. Fotos af tomattunnel og vækstbuer.
I køkkenhaven er det nødvendigt med et vist sædskifte for at minimere risiko for plantesygdomme, skadedyr og jordtræthed. Oversigt med grønsager inddelt i plantefamilier. En visuel sædskifteplan med 4-årigt sædskifte dyrket med kompost, efterafgrøde og vinterdække – følg det måned for måned.
Græsser kan bruges som bunddække og skabe god variation og give mulighed for at forme bunden på en ny og spændende måde. Det er især stargræsser, Carex, som er effektfulde bunddækkegræsser. I artiklen præsenteres de bedst egnede arter til bunddække.
Järna landsby og park ejes og drives af antroposofferne. Her er bl.a. et Rudolf Steiner seminarium, kulturhus, sygehus, skole, gartneri og planteskole. Parken er på 5 ha og her er flot have- og landskabsarkitektur og nogle helt specielle bygninger med organiske former tegnet af Erik Abbi Asmussen.
Natur og Museum 2/2003 er et temahefte om Guldøjer og andre netvinger, som hører til blandt havens nyttige insekter. Her kan man læse om insekternes livscyclus, fødepræferencer, formering m.m. Forfatter til heftet er Ole Fogh Nielsen.
John Seymours bog »Den selvforsynende have« er en klassiker fra 1970’erne og er i 2003 kommet i 4. udgave på Gyldendal. Bogen er en guldgrube af viden om dyrkningsmetoder og gode praktiske anvisninger.
Heftet er skrevet at Inger Bertelsen og beregnet for landmænd og indeholder konkrete vejledninger for ukrudtsbekæmpelse i de mest gængse landbrugskulturer. En meget traditionel tankegang i forhold til udkrudt – her er ingen nytænkning om f.eks. ukrudtets betydning for biodiversiteten.
Forsøg i landbruget har vist, at man ved at dyrke de rette grøngødningsplanter i en hel vækstsæson kan skaffe store mængder kvælstof til den efterfølgende afgrøde på arealet. Denne viden kan omsættes til haveskala og passes ind i sædskiftet, så man kan dyrke en stor del af det nødvendige kvælstof.
Hvis man går efter at dyrke grøngødning for at være mere eller mindre selvforsynende med kvælstof, så er det vigtigt at man bevarer de opsamlede næringsstoffer til gavn for næste afgrøde – i jorden som rod, som tørret hø eller i kompost. Det er især vigtigt vinteren over, hvor udvaskning truer.
En visuel sædskifteplan over et 5-årigt sædskifte med henblik på at være selvforsynende med kvælstof i haven. Sædskifteplanen følger de enkelte bede hen over sæsonen med afgrøder på jorden, efterafgrøder, helårsgrøngødning, hvornår afgrøden omhakkes m.m.
Der har været haver i Grønland i omkring 300 år. Indtil 1960 var havebrug er forudsætning for at få friske grønsager. Men grønlandsk havebrug er først og fremmest en klimamæssig udfordring – i varmeste måned kommer middeltemperaturen kun få steder over 10° C.
Sprøjtemidler skal ikke fyge over naboskel, men hvis det sker, hvad gør man så? Læs om et eksempel på en sprøjteskade på Fyn, og hvad familien gjorde her. Det er vigtigt at vi få dokumenteret de mange sprøjteskader, der sker. Man opfordres derfor til at indsende beskrivelse af sprøjteskader.
Mynte er en uundværlig ingrediens i mange retter fra Nordafrika og Østen, og den kan let dyrkes i danske haver. Det største problem er faktisk, at den breder sig meget kraftigt, men kan holdes i ave ved at plante i afgrænsende områder. Der findes en lang række arter med hver sin duft og smag.
Vi siger Nej tak til gensplejset mad og gensplejsede fødevarer. Men det er vigtigt, at forbrugerne viser det offentligt. Foreningen opfordrer derfor til, at man støtter kampagnen ved at få fat i mærkater og badges og bruge dem. Medlemmer kan rekvirere dem gratis ved at sende en frankeret svarkuvert.
Annoncer for kødgeder, Plougstrup Gl. Skoles krydderurtehave, ferieophold på Æblegården, Urtegartneriet, Bæredygtig arkitektur, Økologisk haverådgivning, miljøvenlige isoleringsmaterialer, økologisk tøj af uld, feriebolig, Freja Natur, økologisk plantesalg, Grennesminde økologiske gartneri.
Her kan man bestille – og dermed støtte Den Økologiske Have: Videoen om økologisk havebrug, cirkelhakker, hvid fiberdug i forskellige bredder, Bionet (kraftig insektnet), kompostorm og bestillingslister til frø af blomster, grønsager, krydderurter samt grøngødning og dækafgrøde.
Som nyt medlem kan du købe de forudgående årgange til en speciel lav pris – se mere under Bestilling af medlemsskab og Bestilling af årgange.
Her er du: Forsiden > Tidsskriftet > 2003 > Praktisk Økologi 4/2003