Praktisk Økologi 2/2019

Længe leve forår, fuglefløjt og frivillighed.

Den varme og tørre sommer i 2018 var en stor udfordring, men også lærerig. Karna Maj deler ud af sine erfaringer om at forberede køkkenhavens planter på tørke.

Jo længere man dykker ned i jordens mystik, jo mere fascineres man over, hvad der foregår. En opdagelsesrejse i muldlaget byder på strukturer, regnorme og mikroorganismer, der afslører jordens tilstand. Der gives gode råd til, hvordan man samarbejder med og bevarer livet i jorden.

Med bevaring og vidensdeling som drivkraft har Svend Erik Nielsen som privatperson brugt seks år på at finde informationer og nedskrive alt materiale om gamle sorter af køkkenurter fra før 1950. Det blev til et 10.000 sider langt dokument. I et interview fortæller han om projektet og motivationen bag det enorme arbejde.

Stig Günther er ligesom mange andre nabo til en konventionel landmand. Landmanden er planteavler, og det vil sige, at der sprøjtes med flere forskellige giftstoffer mange gange årligt. Her fortæller han om sine overvejelser, før han lavede et borgerforslag om oprettelse af sprøjtefri zoner nær beboelse.

De sidste tre år har Aarstiderne, det biodynamiske landbrug Knuthenlund, Svanholm Gods, fødevaregrossisten Inco og Teknologisk Institut arbejdet med at teste og udvælge gamle sorter af ærter og bønner for at vurdere, hvilke sorter der vil være egnet til en moderne, økologisk produktion i marken og til forbrugeren, som ønsker hurtig adgang til lækre retter med planteproteiner.

Tørrebønner er rige på protein, og selvom man ikke kan høste nok til at være selvforsynende i en almindelig have, kan man alligevel få udvidet sin grad af selvforsyning ved at have nogle glas af de gode bønner på lager. Dyrkning af tørrebønner adskiller sig ikke væsentligt fra dyrkning af almindelige havebønner, og en del af sorterne er også fine at spise som friske, grønne bønner.

Lotte fortæller i en artikelserie om sit liv på landet med selvforsyning. Dette er den sidste artikel i serien og handler om kål, kartofler og forspiring af tomater og peberfrugter.

Bokashi-kompostering er en bæredygtig, effektiv og givende måde at recirkulere sit madaffald på. Ved at tilsætte effektive mikroorganismer til madaffald under lufttætte forhold startes en fermenteringsproces, der på tre måneder omdanner madaffald til muld, hvor både næringsstoffer og liv er bevaret. Metoden egner sig særlig godt til kompostering i byen, da det ikke lugter eller tiltrækker dyr og hverken kræver en have eller meget plads.

Nyt fra foreningen, indkaldelse til generalforsamling, medlemsannoncer og -tilbud.